Frederiksstad: Forskelle mellem versioner

Grundstenen til byens første hus blev lagt i 1621 efter ordre fra hertug [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Frederik 3.]], der regerede i de gottorpske dele i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]]. Hertugen ville midt under [[trediveårskrigen]] skabe en stor handelsby efter [[Merkantilisme|merkantilistiske]] principper, der kunne konkurrere med storbyen [[Hamborg]]. De første indbyggere var hollandske remonstranter og mennonitter, som han gav religionsfrihed og toldfrihed i 20 år. Mange af de dem var velhavende handelsmænd og håndværkere. Frederiksstad blev bygget efter hollandsk forbillede med kanaler (gracht), gavlhuse og en retvinklet byplan. Det fremgår af byplanen, at byen var tænkt som storby. I de første år var [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] officielt sprog i Frederiksstad. Frederik 3. forsøgte også at hente [[Sefardisk jødedom|sefardiske jøder]] fra den iberiske halvø, men det forhindrede en handelsaftale med Spanien. I 1675 begyndte derimod [[Ashkenazisk jødedom|ashkenaziske jøder]] fra Tyskland og Østeuropa at flytte til den sønderjyske by.

Den jødiske ''synagoge'' ved indhavnen blev brændt ned i [[krystalnatten]] (progromnat) i november 1938, men er siden genopført. Synagogen fungerer i dag som kulturhus. Det gulmurede teglstenshus fungererrummer desuden en udstilling om den jødiske menigheds historie. Den jødiske menighed var undertiden byens næststørste trossamfund og en af de største jødiske menigheder i dagDanmark. somDe kulturhusfleste af byens jødiske indbyggere omkom i [[Holocaust]].

I gamle tider havde også [[Socinianisme|Socinianersocinianer]] (polske brødre) og [[kvæker]]ne og andre små trosamfund til huse i Frederiksstad. Kvœkernes tidligere forsamlingshus blev opført i 1677.