Wikipedia

Nicolai Frederik Krohg: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Modernisering af sprog!
m Modernisering af sprog!
Linje 1:
'''Nicolai Frederik Krohg''' ([[10. maj]] [[1732]] - [[1. maj]] [[1801]]) var en [[Norge|norsk]] [[vej]][[ingeniør]].
 
Krohg var født på gården [[Niteberg]] i [[Gjerdrum]] [[præstegæld]], [[Øvre Romerige]], og tilhørte en af [[bonde]]standen udgået norsk [[militær]]slægt, hvis navn (efter en gård Krogen) først skreves ''Krogh'', men fra [[1800]] ''Krohg''. Han var søn af [[oberstløjtnant]] Christian Krogh (d. [[1752]]) og Gyri Thorsdatter. Han gennemgik den [[matematisk]]e [[skole]] i [[Kristiania]], hvorfra han dimitteredes [[1754]], og blev [[1756]] [[premierløjtnant]] ved 1. søndenfjældske [[dragon]][[regiment]], ved hvilket han [[1752]] var bleven [[fændrik]]. Fra [[1757]] gjorde han tjeneste i [[Danmark]] og fra [[1759]] i flere år som ingeniør ved den norsk-svenske grænsekommission i det nordenfjældske. [[1762]] blev han [[kaptajn]] og forsattes [[1766]] til 2. søndenfjældske dragonregiment. Han erholdt [[1773]] oberstløjtnants og [[1788]] [[oberst]]s karakter. [[1768]] blev Krohg på to år konstitueret som [[generalvejmester]] i [[Trondhjems Stift|Trondhjems]] og [[Bergens Stift]]er, hvilken [[ansættelse]] senere overgik til fast. Først 1788 udskiltes de [[Bergenhus Amt|to bergenhusiske amter]], der fik en egen generalvejmester, medens Krohg fremdeles beholdt [[Romsdals Amt|Romsdals]] og de [[Trondhjems Amt|to trondhjemske amter]] som sin virkekreds. Han havde [[1777]] erhvervet gården [[Munkvold]] ved [[Trondhjem]], hvor han senere var bosat.
 
Det er som generalvejmester, Krohg har indlagt sig sine store fortjenester. Hans navn er knyttet til den store nybygning af det norske [[vejnet]], som er foregået i anden halvdel af [[18. århundrede]], og som er ledet af ham, hans broder [[Georg Anton Krohg (officer)|G. A. Krogh]] og [[Peder Anker]]. En romsdalsk [[folkevise]] har besunget N. F. Krohg som den, der for op og ned overalt i landet, selv der, hvor knap en [[bjørn]] kunde gå, uden at lade sig holde tilbage af de stenede [[fjeld]]sider eller af de bundløse [[moradser]]. I 1788 havde han fuldendt bygningen af landevejen fra Dovrefjæld[[Dovrefjeld]] til ThrondhjemTrondhjem, som da blev befaren af Kronprins[[Frederik 6.|kronprins Frederik]] og vandt dennes Bifaldbifald. NutidenSenare tider kan næppe i alle Tilfældetilfælde rigtig vurdere de store Vanskelighedervanskeligheder, som K.Krohg havde at overvinde med de begrænsede Midlermidler, der stode til hans Raadighedrådighed. Han var ikke sjælden, for at kunne fremme de nødvendige vejanlæg, nødsaget til at gøre "betydelige forskud af egen kasse eller ved privat lån, hvilke forskud først sent, og stundum ej uden vidtløftighed, erholdtes refunderede. Han anvendte desuden ej lidet af egne midler til vejvæsenets fremme uden derfor at fordre nogen godtgørelse."
at kunne fremme de nødvendige Vejanlæg, nødsaget til at gjøre «betydelige Forskud af egen Kasse eller ved privat Laan, hvilke
Forskud først sent, og stundum ej uden Vidtløftighed, erholdtes refunderede. Han anvendte desuden ej lidet af egne Midler til
Vejvæsenets Fremme uden derfor at fordre nogen Godtgjørelse.»
 
I sit vidtløftige distrikt var han væsentlig henvist til at hjælpe sig med [[almue]]ns [[pligt]]arbejde uden at kunne benytte den adgang, som hans søndenfjældske kolleger havde til at anvende [[soldat]]er. Så meget mere beundringsværdigt var det, han udførte, i det mange af hans veje benyttedes i hundrede år, og enkelte af dem længere end så. Det, som han har planlagt og udført, var den nordenfjældske del af de store gennemgangsveje, der forbindede Kristiania med [[Romsdalen]], [[Nordmør]]
I sit vidtløftige Distrikt var han væsentlig henvist til at hjælpe sig med Almuens Pligtarbejde uden at kunne benytte den Adgang,
og [[Trøndelagen]], så vel som det derværende lokale vejnet. Udførelsen kan i mange Deledele efter Nutidenssenare tiders Opfatningopfatning være mangelfuld, og navnlig erevar hans Vejeveje meget bakkede, i det han savnede Midlermidler til at lægge dem anderledes. Hovedsagen var imidlertid, at der blev bygget et Netnet af Vejeveje, der af hjalp den for Haandenhånden værende Trangtrang til saadannesådanne og lettede Adkomstenadkomsten til mangen en Fjælddalfjelddal, som hidtil havde været afstængt. Han mødte ofte megen modstand hos almuen, der følte sig plaget ved det arbejde, som foranledigedes gennem de nye vejes anlæg og vedligeholdelse. Den var i de fleste egne træg og uvillig, hvorfor det selv for en mand med Krohgs energi tog adskillig tid, forinden det lykkedes ham at bryde bøndernes seje modstand. ▼
som hans søndenfjældske Kolleger havde til at anvende Soldater.
Saa meget mere beundringsværdigt var det, han udførte, i det
mange af hans Veje have været benyttede indtil de seneste Aar,
og enkelte af dem endnu kunne være i Brug. Det, som han har
planlagt og udført, var den nordenfjældske Del af de store
Gjennemgangsveje, der forbinde Christiania med Romsdalen, Nordmør
og Thrøndelagen, saa vel som det derværende lokale Vejnet.
▲Udførelsen kan i mange Dele efter Nutidens Opfatning være mangelfuld, og navnlig ere hans Veje meget bakkede, i det han savnede Midler til at lægge dem anderledes. Hovedsagen var imidlertid, at der blev bygget et Net af Veje, der af hjalp den for Haanden værende Trang til saadanne og lettede Adkomsten til mangen en Fjælddal, som hidtil havde været afstængt. Han mødte ofte megen
Modstand hos Almuen, der følte sig plaget ved det Arbejde, som
foranledigedes gjennem de nye Vejes Anlæg og Vedligeholdelse.
Den var i de fleste Egne træg og uvillig, hvorfor det selv for en
Mand med K.s Energi tog adskillig Tid, forinden det lykkedes
ham at bryde Bøndernes seje. Modstand.
 
Fra [[1773]] til sin Døddød var K.Krohg 1. Overdirektør[[overdirektør]] ved [[Røros Kobberværk]]. Ligeledes havde han en væsentlig Deldel i at skaffe ThrondhjemTrondhjem den første Vandledning[[vandledning]], som blev færdig 1777. K.Krohg blev [[22. Nov.november]] 1768 gift med Anna [[Meincke]] (f. [[1743 d. ]]-[[1823]]). Han var far til [[Hilmar Meincke Krohg]] og svigerfar til [[Christian Krohg (politiker)|Christian Krohg]].
 
{{DBL}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Nicolai_Frederik_Krohg"