Nicolai Frederik Krohg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Modernisering af sprog! |
m Modernisering af sprog! |
||
Linje 1:
'''Nicolai Frederik Krohg''' ([[10. maj]] [[1732]] - [[1. maj]] [[1801]]) var en [[Norge|norsk]] [[vej]][[ingeniør]].
Krohg var født på gården [[Niteberg]] i [[Gjerdrum]] [[præstegæld]], [[Øvre Romerige]], og tilhørte en af [[bonde]]standen udgået norsk [[militær]]slægt, hvis navn (efter en gård Krogen) først skreves ''Krogh'', men fra [[1800]] ''Krohg''. Han var søn af [[oberstløjtnant]] Christian Krogh (d. [[1752]]) og Gyri Thorsdatter. Han gennemgik den [[matematisk]]e [[skole]] i [[Kristiania]], hvorfra han dimitteredes [[1754]], og blev [[1756]] [[premierløjtnant]] ved 1. søndenfjældske [[dragon]][[regiment]], ved hvilket han [[1752]] var bleven [[fændrik]]. Fra [[1757]] gjorde han tjeneste i [[Danmark]] og fra [[1759]] i flere år som ingeniør ved den norsk-svenske grænsekommission i det nordenfjældske. [[1762]] blev han [[kaptajn]] og forsattes [[1766]] til 2. søndenfjældske dragonregiment. Han erholdt [[1773]] oberstløjtnants og [[1788]] [[oberst]]s karakter. [[1768]] blev Krohg på to år konstitueret som [[generalvejmester]] i [[Trondhjems Stift|Trondhjems]] og [[Bergens Stift]]er, hvilken [[ansættelse]] senere overgik til fast. Først 1788 udskiltes de [[Bergenhus Amt|to bergenhusiske amter]], der fik en egen generalvejmester, medens Krohg fremdeles beholdt [[Romsdals Amt|Romsdals]] og de [[Trondhjems Amt|to trondhjemske amter]] som sin virkekreds. Han havde [[1777]] erhvervet gården [[Munkvold]] ved [[Trondhjem]], hvor han senere var bosat.
Det er som generalvejmester, Krohg har indlagt sig sine store fortjenester. Hans navn er knyttet til den store nybygning af det norske [[vejnet]], som er foregået i anden halvdel af [[18. århundrede]], og som er ledet af ham, hans broder [[Georg Anton Krohg (officer)|G. A. Krogh]] og [[Peder Anker]]. En romsdalsk [[folkevise]] har besunget N. F. Krohg som den, der for op og ned overalt i landet, selv der, hvor knap en [[bjørn]] kunde gå, uden at lade sig holde tilbage af de stenede [[fjeld]]sider eller af de bundløse [[moradser]]. I 1788 havde han fuldendt bygningen af landevejen fra
I sit vidtløftige distrikt var han væsentlig henvist til at hjælpe sig med [[almue]]ns [[pligt]]arbejde uden at kunne benytte den adgang, som hans søndenfjældske kolleger havde til at anvende [[soldat]]er. Så meget mere beundringsværdigt var det, han udførte, i det mange af hans veje benyttedes i hundrede år, og enkelte af dem længere end så. Det, som han har planlagt og udført, var den nordenfjældske del af de store gennemgangsveje, der forbindede Kristiania med [[Romsdalen]], [[Nordmør]]
og [[Trøndelagen]], så vel som det derværende lokale vejnet. Udførelsen kan i mange
▲Udførelsen kan i mange Dele efter Nutidens Opfatning være mangelfuld, og navnlig ere hans Veje meget bakkede, i det han savnede Midler til at lægge dem anderledes. Hovedsagen var imidlertid, at der blev bygget et Net af Veje, der af hjalp den for Haanden værende Trang til saadanne og lettede Adkomsten til mangen en Fjælddal, som hidtil havde været afstængt. Han mødte ofte megen
Fra [[1773]] til sin
{{DBL}}
|