Forskel mellem versioner af "Huitfeldt"

572 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
(ny fra Salmonsens, i gang med wikify)
 
(→‎Historie: wikify)
 
== Historie ==
Sagnet fortæller, at Peder Hogenskild, der skal have ført banneret i et slag ved [[Immervad]] [[1420]], hvor han faldt, ikke holdt sig vel i kampen, hvorfor hans slægt bortkastede navnet, hvilket sidste imidlertid er urigtigt. Han var måske broder til hr. Claus (eller Niels) Hogenskild, fra hvem Otte Clausen til [[Orebygård]] og [[Berritsgård]] (død ca. 1529) vistnok nedstammer. Sidstnævnte var Faderfader til den dygtige [[rigsråd]] [[Christoffer Huitfeldt]] til Berritsgård (død 1559), en af [[Christian III]]'s ivrige tilhængere, hvem betydelige forleninger - sidst [[Gulland]] - blev betroet, til [[Peder Huitfeldt]] til [[Engestofte]] (død 1584), der 1547-65 var norsk Rigskansler og senere tjente som Admiral mod Svenskerne, dog uden at have heldet med sig (efter ham er den kendte gade i [[København]] opkaldt, idet hans gård lå der), til [[landsdommer]] på [[Lolland]] [[Claus Huitfeldt]] til [[Krumstrup]] (død 1590), der under [[Den Nordiske Syvårskrig]] [[1563]] gjorde tjeneste som proviantmester, og endelig til [[Poul Huitfeldt]] til [[Snidstrup]] (død 1592), lensmand på [[Københavns Slot]] og [[Koldinghus]], kendt som [[Halmstad]]s heltemodige forsvarer 1563 og statholder i Norge 1572-77. Den førstnævnte af disse brødre var fader til den ugifte [[rigskansler]] [[Arild Huitfeldt]] (1546-1609), til lensmand i [[Trondhjem]] [[Jacob Huitfeldt]] til Berritsgård (1547-1583), hvis eneste gifte søn, lensmanden på [[Landskrone Slot]], hr. Henrik Huitfeldt til [[Lillo]] og Berritsgård (1583-1652), kun havde døtre, og til hofmesterinden, fru [[Beate Huitfeldt]] (1554-1626), der som enke efter Knud Ulfeldt opførte de prægtige bygninger på [[Svendstrup]] og [[Møllerød]] i [[Skåne]]. De ovennævnte brødre, Peder og Poul Huitfeldts sønner, døde unge.
den dygtige Rigsraad Christoffer H. til Berritsgaard (d. 1559), en af Christian III’s ivrige Tilhængere, hvem betydelige Forleninger — sidst Gulland — blev betroet, til Peder H. til Engestofte (d. 1584), der 1547—65 var norsk Rigskansler og senere tjente som Admiral mod Svenskerne, dog uden at have Heldet med sig (efter ham er <fen kendte Gade i Kbhvn opkaldt, idet hans Gaard laa der), til
Landsdommer paa Lolland Claus H. til Krumstrup (d. 1590), der under Krigen 1563 gjorde Tjeneste som Proviantmester, og endelig til P o u 1 H. til Snidstrup (d. 1592), Lensmand paa Kbhvn’s Slot og Koldinghus, kendt som Halmstads heltemodige Forsvarer 1563 og Statholder i Norge 1572—77. Den førstnævnte af disse Brødre var Fader til den ugifte Rigskansler Arild H. (s. d.), til Lensmand i Trondhjem Jacob H. til Berritsgaard (1547—83), hvis eneste gifte Søn, Lensmanden paa Landskrona
Slot, Hr. Henrik H. til Lillo og Berritsgaard (1583—1652), kun havde Døtre, og til Hof-mesterinden, Fru Beate H. (1554—1626), der som Enke efter Knud Ulfeldt opførte de prægtige Bygninger paa Svendstrup og Mølle-rød i Skaane. De ovenn. Brødre, Peder og Poul H.’s Sønner, døde unge.
 
Landsdommeren Claus Huitfeldt blev fader til Anders Huitfeldt til Trondstad, Ulefos og Snidstrup (død ca. 1620), den første af slægten, der tog fast ophold i Norge, hvor han ved sit ægteskab blev ejer af godset. Hans ældste søn, Hartvig Huitfeldt til Skjelbred (1582-1637), udnævntes [[1620]] til berghauptmand over samtlige norske bjergværker og var i øvrigt en af sin tids hyppigst anvendte mænd i offentlige og private kommissioner. En yngre søn, toldforpagter Jacob Huitfeldt til Trondstad (død 1632), var fader til [[oberst]] [[Tønne Huitfeldt]] (1625-1677), der [[1660]] med største dygtighed ledede forsvaret af [[Halden]] mod de svenske, indtil belejringen hævedes, ligesom han senere høstede ny laurbær under [[Gyldenløve]]-fejden. Af oberstens mange Børn skal her nævnes søhelten [[Ivar Huitfeldt]] (-) - hvis sønnesøn, den ugifte [[løjtnant]] Tønne Huitfeldt til Trondstad (1742-1800), døde sindssyg som sin navnkundige farfaders sidste mandlige efterkommer - [[oberstløjtnant]] Christian Charlot Amalia Huitfeldt (død 1745), der i sin ungdom var i fremmed krigstjeneste og [[1718]] var med til at forsvare [[Trondhjems Stift]] - han havde kun døtre - endvidere [[generalløjtnant]] og [[hvid ridder]] [[Henrik Jørgen Huitfeldt]] til Elinggård (1674-1751), der som oberstløjtnant ved smålenske Regiment tilbageerobrede [[Moss]] [[1716]], for hvilken dåd han modtog en guldmedaille med kongens billede at bære på brystet, en i de dage sjælden udmærkelse, og endelig [[general]] og hvid ridder [[Hartvig Huitfeldt]] (1677-1748).
Landsdommeren C. H. blev fader til Anders H. til Trondstad, Ulefos og Snidstrup (d. c. 1620), den første af Slægten, der tog fast ophold i Norge, hvor han ved sit Ægteskab blev Ejer af Godset.
Hans ældste søn, Hartvig H. til Skjelbred (1582—1637), udnævntes 1620 til Berghauptmand over samtlige norske bjergværker og var i øvrigt en af sin tids hyppigst anvendte mænd i offentlige og private Kommissioner. En yngre Søn, Toldforpagter Jacob H. til Trondstad (d. 1632), var Fader til Oberst TønneH. (1625-1677), der 1660 med største Dygtighed ledede forsvaret af Halden mod de Svenske, indtil Belejringen hævedes, ligesom han senere høstede ny laurbær under Gyldenløve-fejden. Af Oberstens mange Børn skal her nævnes Søhelten Ivar H. (s. d.) — hvis Sønnesøn, den ugifte Løjtnant Tønne H. til Trondstad (1742-1800), døde sindssyg som sin navnkundige farfaders sidste mandlige efterkommer - oberstløjtnant Christian Charlot Amalia H. (d. 1745), der i sin Ungdom var i
fremmed krigstjeneste og 1718 var med til at forsvare Trondhjems Stift — han havde kun døtre — endvidere generalløjtnant og hvid ridder Henrik Jørgen Huitfeldt til Elinggård (1674-1751), der som oberstløjtnant ved smålenske Regiment tilbageerobrede Moss 1716, for hvilken Daad han modtog en Guldmedaille med Kongens Billede at bære paa Brystet, en i de Dage sjælden Udmærkelse, og endelig General og Hvid Bidder Hartvig H. (1677-1748).
 
Fra generalløjtnant H.Henrik J.Jørgen H.Huitfeldt og dennes anden, som salmedigterinde kendte hustru, Birgitte Christine Kaas (1682-1761), nedstammer alle slægtens nulevende medlemmer. Deres søn, [[generalmajor]], [[kammerherre]] og hvid ridder [[Valentin Vilhelm Hartvig Huitfeldt]] (1719-1792), nød længe stor anseelse som en energisk og i høj grad ærekær officer, hvis pengeforhold, der bl.a. nødte ham til at sælge den efter faderen arvede Elinggård, tilsidst forledte ham til i stor målestok at affordre og modtage skænk og gave, hvilket førte til hans afskedigelse. Han var fader til kaptajn Henrik Jørgen Huitfeldt (1757-1832), der [[1801]] arvede Stamhuset Kaaseslund, få år substitueret med et pengefideikommis, hvis besidder stadig fører navnet Huitfeldt-Kaas, til major Nicolai Frederik Reichwein Huitfeldt (1765-1820) og til [[major]] Arild Christoffer Huitfeldt til Eskevig ved [[Fredrikshald]] (1769-1845), som udmærkede sig i felttoget [[1808]] mod [[Sverige]] og atter [[1814]] under krigsbegivenhederne på grænsen. De 3 brødre har alle efterladt afkom. Den ældste var farfader til norsk rigsarkivar [[Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas]], den yngste til diplomaten [[Arild Christoffer Huitfeldt]].
som en energisk og i høj Grad acrekær Officer, hvis pengeforhold, der bl. a. nødte ham til at
sælge den efter Faderen arvede Elinggaard, tilsidst forledte ham til i stor Maalestok at affordre og modtage Skænk og Gave, hvilket førte til hans Afskedigelse. Han var fader til Kaptajn Henrik Jørgen H. (1757-1832), der 1801 arvede Stamhuset Kaaseslund, få år substitueret med et pengefideikommis, hvis Besidder stadig fører navnet Huitfeldt-Kaas, til major Nicolai Frederik
Reichwein H. (1765-1820) og til major Arild Christoffer H. til Eskevig ved Fredrikshald (1769-1845), som udmærkede sig i felttoget 1808 mod Sverige og atter 1814 under krigsbegivenhederne på grænsen. De 3 brødre har alle efterladt afkom. Den ældste var farfader til norsk rigsarkivar Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas, den yngste til diplomaten Arild Christoffer Huitfeldt.
 
Ovennævnte general H.Hartvig H.Huitfeldt (d.død 1748) deltog som generaladjutant ved overkommandoen med udmærkelse i felttoget i [[Skåne]] 1709-10 og blev [[1719]] efter Marstrands[[Marstrand]]s Erobringerobring Kommandant[[kommandant]] i Fæstningenfæstningen [[Karlssten]]. [[Frederik IV]] skænkede ham sit brillantindfattede Brystbilledebrystbillede at bære om halsen. Sidst beklædte han posten som Kommandantkommandant i [[Fredriksstad]]. Hans Hustruhustru, Karen Werenschiold (1700-1778), der blev Overhofmesterindeoverhofmesterinde hos Dronningdronning [[Juliane Marie]], bragte ham Herregaardenherregården [[Hafslund]]; som enke købte hun [[Næstved]] Sortebrødrekloster. Deres Sønsøn, Stiftamtmand[[stiftamtmand]] i [[Viborg Stift]], [[gehejmekonferensråd]], [[kammerherre]] og hvid ridder [[Mathias Wilhelm H.Huitfeldt]] til [[Clausholm]] (1725-1803), oprettede det Huitfeldt'ske pengefideikommis. Dette overgik, efter at hans descendents var uddød [[1843]], til hans yngste, afdøde datters mand, gehejmekonferensråd, grev [[Gebhard Moltke-Huitfeldt|Gebhard Moltke]], der ved patent af [[12. juli]] samme år antog navnet ''Moltke-Huitfeldt'' og det Huitfeldt'ske våben i forbindelse med sit eget. Hans efterkommere af 2. ægteskab har derefter været Besidderebesiddere af Fideikommissetfideikommisset.
 
Medlemmer af slægten har foruden de nævnte gårde skrevet sig til [[Nørregård]], [[Rammegård]], [[Reveldrup]], [[Skibelund]], [[Frøslev]] og [[Kilegård]] m.fl.
 
== Kilder ==
111.163

redigeringer