Christian Ditlev Reventlow (1671-1738): Forskelle mellem versioner

Reventlow var vel for sin tid landets største godsejer. Efter sin fader arvede han bl.a. [[Grevskabet Reventlow]] ([[Sandbjerg]]) i [[Sundeved]]. Selv erigerede han [[Grevskabet Christianssæde|Grevskabet Christiansborg]] (senere omdøbt til Christianssæde) på [[Lolland]] og Stamhusene [[Stamhuset Frisenvold|Frisenvold]] og [[Stamhuset Krenkerup|Krenkerup]], der senere (det førstnævnte substitueret med gods på Lolland) kom til at danne [[Grevskabet Hardenberg]]. [[Baroniet Brahetrolleborg]], der var hjemfaldet til kronen, gav kongen ham som [[len]] [[1722]]. Af ikke båndlagte godser ejede han [[Tølløsegård]] på [[Sjælland]], [[Sehested (Slesvig)|Sehested]] i Slesvig og [[Bothkamp]] i Holsten; om det sidste gods førte han og hans hustru en bitter strid med hendes broder, grev [[Cai Lorents Brockdorff]]; det blev senere solgt. Også andre af godserne havde han fået ved sit giftermål (i sommeren 1700) med Benedicte Margrethe f. Brockdorff (1678 - 7. juni 1739 på Tølløsegård, hvor også Reventlow selv var død 1. oktober 1738). Hun var enke efter den rige kammerjunker [[Jørgen Skeel]] til [[Gammel Estrup]], [[Krenkerup]] m.m. og datter af [[oberst]] Cai Brockdorff til Bothkamp. I modsætning til Reventlow, der skildres som en kærlig og omhyggelig fader, har hun ikke efterladt sig noget godt navn hos sine efterkommere. Hendes hovedfejl var en umættelig gerrighed, der ikke engang lod hende anvende det tilbørlige på sønnernes opdragelse. Hun indlod sig i alle hånde spekulationer og kunne herved være ret hensynsløs i valget af sine midler. Som et bevis på, hvor ilde anset hun var, må også nævnes rygtet om, at hun i felttoget 1709-10 skulle have beriget sig ved leverancer til den hær, som hendes mand kommanderede. Dette kan ikke godt være bogstavelig rigtigt; men det tidligere omtalte forbud, som Reventlow nedlagde mod udførsel fra Skåne, om det så skete under hans eget navn, kan tyde på, at hun på anden måde har skaffet sig ulovlig fordel. Når grevinden ved sin havesyge har sat en plet også på Reventlows navn, synes det derfor at have været, fordi "det var hende og ikke ham, der regerede i Huset", og Reventlow måtte ligeledes på andre måder undgælde herfor. Ved at stifte partier for deres børn uden kongens samtykke forøgede hun således Christian 6.'s uvilje imod ham. Men ved siden heraf må det ikke glemmes, at den kloge og energiske dame var sin mand en trofast og opofrende hustru i alle livets forhold, en uvurderlig støtte ved styrelsen af de store godser, der hovedsagelig synes at have hvilet i hendes hænder.