Forskel mellem versioner af "Conrad Reventlow"

5 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
m
 
==I kongens tjeneste==
Ved svigerfaderen Vincents Hahns død udnævntes han 1680 til [[gehejmeråd]] samt [[overjægermester]], hvilket embede han beklædte indtil [[1699]], blev [[1681]] [[Ridder af Elefanten]] samt [[Patron (beskytter)|patron]] for [[Københavns Universitet]] og ses allerede i august samme år at have været medlem af [[konseillet]]. Han tog sig ivrig af statssagerne, særlig udenrigspolitikken, men var alt for afhængig af dygtige underembedsmænd, blandt hvilke særlig må nævnes [[Thomas Balthasar v.von Jessen]], der efter [[Christian SigfredSiegfried v.von Plessen]]s udsagn helt havde ham i sin magt. Reventlow sluttede sig til den gruppe, der bestod af [[Ehrenschild]], [[Michael Vibe|Vibe]] og [[Brandt]], der i 1680'erne udøvede en så stor indflydelse på statsstyreisen. Man håbede at man igennem et forbund med [[Frankrig]] og [[Brandenburg]] kunne genvinde de områder man havde mistet til Sverige, at kunne få revanche med den troløse Hertughertug af Gottorp samt at opnå besiddelsen af Elbtolden og [[len]]shøjheden over [[Hamborg]]. I marts 1682 afsluttede Reventlow sammen med [[Ulrik Frederik Gyldenløve|[Gyldenløve]] og Ehrenschild en traktat med Frankrig, i følge hvilken Danmark mod store årlige subsidier tilsagde Frankrig bistand i krigstilfælde.
 
Kongen var i 1683 stemt for krig med Sverige og støttedes heri af Reventlow og Ehrenschild, men den forsigtige storkansler [[Frederik Ahlefeldt]] modsatte sig et overilet fredsbrud. [[Leopold 1. (Tysk-romerske rige)|Kejserens]] [[Slaget ved Wien|sejr over tyrkerne]] i september forandrede pludselig situationen. Om Reventlows politiske sympatier ytrer [[Robert Molesworth|Molesworth]], at hans tilbøjelighed for Frankrig før [[1690]] ikke var stor, da han indså, at Danmarks venskab med [[Ludvig 14.]] var til skade for landet. Efter den tid udsonede han sig derimod med Frankrig.
111.163

redigeringer