En ny [[gletschergletsjer]] opstår ofte i en lille lavning på en bjergside, hvor [[sne]] fra tidligere vintre har mulighed for at blive liggende. Herved dannes en cirkelgeltschercirkelgletsjer der, hvis den aflejrede snemængde overstiger afsmeltningen, vokser den til en dalgletscherdalgletsjer. I et område med flere gletsjere kan de vokse sammen og med tiden danne en iskappe. <ref>[http://www.phys.au.dk/tilbud/pages/klima/iskerner.htm Introduktion<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
GletscherisGletsjeris dannes af sammenpresset sne, sneen falder på de højest liggende områder, men pga. [[tyngdekraften]]s påvirkning glider den langsomt nedad mod lavere liggende områder. [[Tryk]]ket fra denne bevægelse betyder, at [[snekrystal]]lerne mister deres yderste forgreninger og omformes derved til [[iskorn]]. Nedsivning af vand, genfrysning og nye snelag øger også trykket og forårsager yderligere sammenpresning og derved øget [[vægtfylde]] efterhånden som luftlommerne forsvinder i isen. Det gamle snelag kaldes firn.
I løbet af vinteren falder der sne på hele gletsjeren. I afsmeltningsområdet ved gletsjerens fod forsvinder al sneen igen om sommeren igen, mens noget af sneen bliver tilbage i pålejringsområdet. Isen bevæger sig ganske langsomt fremad mod afsmeltningsområdet, det voldsomme tryk får de nederste lag af isen til at smelte, derved skabes der en [[akvaplaning]]-effekt som kan øge isens hastighed. <ref>http://mit.geo.au.dk/besoegsservice/Plakat_Gletschertyper.pdf</ref>
