Antipsykotikum: Forskelle mellem versioner

Antipsykotisk virkende præparater, tidligere kaldet neuroleptika, kaldes i dag '''antipsykotika.''' De virker (som navnet indikerer) mod [[psykose]] og bruges til behandling af bl.a. [[skizofreni]], [[bipolærbipolar sindslidelseaffektiv lidelse]] og [[mani]]

Antipsykotiske stoffer bruges oftest til at behandle [[skizofreni]], [[mani]] og paranoide psykoser, men også til at behandle stort set alle andre psykoser. Antipsykotika kan også bruges som stemningsstabiliserende middel ved stemningsforstyrrelsestemningsforstyrrelser, såsom [[bipolar sindssygdomaffektiv lidelse]], også selvom der ikke er nogle psykotiske symptomer. I nogle tilfælde kanbruges antipsykotika også bruges til behandling af angst, personlighedsforstyrrelser og resistente neurotiske tilstande, med tankemylder, samt (i mindre doser) beroligende.

De typiske antipsykotika tilhører 'første generation' af antipsykotiske sofferstoffer. Det første typiske antipsykotika var chlorpromazine (Thorazine), der kom på markedet først i 50'erne.

Atypiske antipsykotika ertilhører 'anden generation' af de antipsykotika stoffer, hvilket vil sige de præparater, der er blevet udviklet indenfor de seneste 10-20 år. De udgør som regel førstevalg, såfremt, man ikke allerede er påunder medicinsk behandling med et førstegenerations-antipsykotikumaf de typiske antipsykotika. Nogle atypiske antipsykotika har generelt en lidt mere acceptabel bivirkningsprofil end de typiske. De har tilsyneladende færre ekstrapyramidale bivirkninger (EPS), men dog generelt flere metaboliske symptomer end de typiske antipsykotika. Desuden har de atypiske antipsykotika måske en lidt bedre virkning på negative symptomer.<ref>