Riffel: Forskelle mellem versioner

En '''riffel''' er et [[gevær]] med riffelgang i løbetpiben, dvsdet vil sige, løbetat erpiben indvendigt er forsynet med langsgående riller med svag skruning. Formålet med en riffelgang er at give projektilet (også kaldet et skarp) en rotation. Dette giver en større træfsikkerhed.

I [[forlader]]ens tid havde man også riffelgang, men da man ved ladning skulle kunne presse kuglen ned gennem løbetpiben, måtte kuglens diameter være lidt mindre end riffelgangen krævede. Derfor var der i bunden af løbetpiben anbragt en spids tap på den skrue, der lukkede løbetpiben bagtil (derfor kaldet tapskruen). De sidste slag med ladestokken pressede den bløde blykugle ned over denne tap, så kuglen samtidig blev presset ud i riffelgangen. [[Krudt]]ladningen lå så i den frie plads rundt om det nederste af tappen. Et sådant gevær kaldes en '''tapriffel''.

De [[Frankrig|franske]] model [[1840]]-rifler, man indførte i [[Danmark]] i [[1848]] var forladere (taprifler), og i 1860'erne blev mange af dem lavet om til [[baglader]]e ved at ændre tapskruen, skære ud til sidehængslet bundstykke og bore op i løbetpiben bagfra til et kammer til en [[patron (ammunition)|patron]] med randtænding. Disse patroner blev ladet med miniéprojektiler for at kunne udnytte riffelgangen.