Semmeringbahn: Forskelle mellem versioner

'''Semmeringbahn''' er en jernbanestrækning i [[Østrig]], som forbinder byerne [[Gloggnitz]] og [[Mürzzuschlag]] over Semmeringpasset. Jernbanen, der var den første [[normalspor]]ede jernbane i [[Europa]] over et bjerg, er en del af den østrigske [[Südbahn (Østrig)|Südbahn]], der oprindelig blev bygget som forbindelse mellem hovedstaden [[Wien]] og [[Østrig-Ungarn]]s vigtigste havn i [[Trieste]]. Semmeringbahn er optaget på [[UNESCOs Verdensarvsliste]].

 

Man ansatte den [[Venedig|venezianske]] ingeniør [[Carl Ritter von Ghega]] til at forestå opgaven. Ghega løste opgaven ved at at udnytte landskabets form og benytte mange kurver, viadukter og tunneller. Det tog seks år ([[1848]] - [[1854]]) at bygge banen, og der skulle omkring 20.000 arbejdere til gennemføre projektet. Semmeringbahn har en total længde på 41 km, og den gennemgår en højdeforskel på 460 meter. Den har 14 tunneller (hvoraf selve hovedtunnellen er 1,431 m lang), 16 viadukter (hvor flere er i to plan) og over 100 kurvede stenbroer samt 11 mindre jernbroer. 60 % af Semmeringsbahns længde har en stigningsgrad på 20-25 ‰. Strækningen består næsten udelukkende af kurver, og 16 % af disse har en kurveradius på blot 190 meter. Støttemure og bygninger til stationer og banepersonale er i mange tilfælde bygget at det stenmateriale, som blev gravet ud fra tunnellerne.

 

Konstruktionen af banen var en helt ny teknisk dimension i jernbanebyggeri, og det var nødvendigt at udvikle helt nye instrumenter og undersøgelsesmetoder for at kunne klare udfordringerne. Man måtte ligeledes konstruere et helt nyt lokomotiv, der kunne tilbagelægge de stejle strækninger. Det såkaldte Engerth-lokomotiv, der blev bygget af [[Wilhelm von Engerth]], var konstrueret, så [[tender]]-vognen blev indbygget i selve lokomotivet, hvorved noget af brændstoffet og vandets vægt blev båret af de drivende hjul for at fremme hjulenes greb på skinnerne.

 

 

== Jernbanen i dag ==

I Østrig anvendes både højre- og venstre kørsel på forskellige jernbanestrækninger. Det skyldes, at man i Østrig oprindelig havde venstrekørsel, men en omlægning til højrekørsel, som blev påbegyndt efter Østrigs [[Anschluss]] til [[Nazi-Tyskland]], blev aldrig færdig. Semmeringbahn har fortsat venstrekørsel. Elektrificeringen af strækningen blev taget i brug i [[1959]], og man benytter i dag de kraftigste el-lokomotiver fra [[Österreichische Bundesbahnen]] på strækningen.

 

[[Kategori:Verdensarvsområder i Østrig]]

 

[[ca:Línia de ferrocarril de Semmering]]

[[cs:Horská dráha Semmering]]