Wikipedia

Astrologi: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
RedBot (diskussion | bidrag)
21.496 edits
m robot Tilføjer: az:Astrologiya
Inddelt i afsnit, flyttet rundt på tekst, slettet en anelse, tilføjet en anelse.
Linje 1:
[[Fil:Universum.jpg|thumb|250px|[[Hand-colouring|Hand-coloured]] version of the anonymous [[Flammarion woodcut]] (1888).]]▼
 
'''Astrologi''' (fra græsk: αστρολογία = άστρον, astron, "stjerne" + λόγος, logos, "ord") eller stjernetyderkunst er navnet på adskillige [[esoterisk]]e og [[pseudovidenskab]]elige [[tradition]]er eller systemer[[system]]er ifølge hvilke kendskab til [[himmellegeme]]rs, placeringprimært på[[Solen]]s, [[Månen]]s og [[planet]]ernes indbyrdes positioner og relative himlenbevægelser kan bruges til at forstå,forklare fortolkemenneskelige ogegenskaber organisere kendskabog til menneskeligedels forholdforudsige ogvigtige begivenheder påi et menneskes liv. En udøver af astrologi kaldes en jordenastrolog.▼
 
==Traditionel astrologi==
 
[[Fil:Anatomical Man.jpg|thumb|225px|right|The anatomical-astrological human in [[medical astrology]].]]
▲'''Astrologi''' (fra græsk: αστρολογία = άστρον, astron, "stjerne" + λόγος, logos, "ord") eller stjernetyderkunst er navnet på adskillige [[esoterisk]]e og [[pseudovidenskab]]elige [[tradition]]er eller systemer ifølge hvilke kendskab til [[himmellegeme]]rs placering på himlen kan bruges til at forstå, fortolke og organisere kendskab til menneskelige forhold og begivenheder på jorden.
 
ForskellenDen påvesterlandske astrologi henter sit indhold fra den vesterlandskegræske [[mytologi]], og det gør dele af den indiske, dvs. vediske mærkeligt nok også, men man må tænke på, at grækerne sad på [[Lilleasien]], og at der var tale om ét stort indo-persisk område, før [[Islam]] kom til, således at de to sprogområder grænsede op til hinanden. Forskellen på den vesterlandske og indiske astrologi er groft sagt, at man i den vesterlandske følger [[præcession]]en og dermed årstiderne, medens man i den indiske orienterer sig efter fiksstjernerne, således at tegnene, der i øvrigt har samme navne, ligger fast i forhold til fiksstjernekredsen. Desuden er Zodiaken i den indiske astrologi inddelt i 27 såkaldte månehuse.▼
De er baseret på himmellegemernes relative positioner og bevægelser som set på tidspunktet og stedet for en fødsel eller anden begivenhed som studeres. Især [[solen]], [[månen]] og [[planet]]erne, samt månens faser bruges astrologisk. En udøver af astrologi kaldes en astrolog.
 
[[Kinesisk astrologi]] er baseret på en tolvårsrytme, dvssvarende til et omløb af planeten [[Jupiter]]. I den svarer[[keltisk]]e tilastrologi etopereres med 13 Jupiteromløbtegn.
 
Astrologien blev tidligere tillagt stor betydning. Ligesom [[alkymi]]en med nogen ret kan ses som forløber for [[kemi]]en, kan astrologien siges at have affødt [[astronomi]]en, og indtil slutningen af [[middelalder]]en skelnede man ikke mellem astrologi og astronomi. Endnu i [[renæssance]]n nød astrologien betydelig anseelse. Eksempelvis virkede [[Tycho Brahe]] som hofastrolog, samtidig med at han grundlagde den moderne astronomi.
▲Forskellen på den vesterlandske og indiske, dvs. vediske, astrologi er groft sagt, at man i den vesterlandske følger [[præcession]]en og dermed årstiderne, medens man i den indiske orienterer sig efter fiksstjernerne, således at tegnene, der i øvrigt har samme navne, ligger fast i forhold til fiksstjernekredsen. Desuden er Zodiaken i den indiske astrologi inddelt i 27 såkaldte månehuse.
 
==Moderne vesterlandsk astrologi==
Der findes mange andre astrologier, såsom den [[keltisk]]e med 13 tegn og [[maya]]ernes, der er en del anderledes end de øvrige.
 
I vore dage praktiseres astrologien stadig. De fleste danske [[ugeblad]]e og [[tidsskrift|magasiner]] bringer de meget populære [[stjernetegnshoroskop]]er,. menIfølge detprofessionelle astrologer er det dog kun det [[individuelle horoskop]] baseret på en persons fødselstidspunkt, dag, måned, årfødested og geografiskefødselstidspunkt placering,der atkan astrologientillægges ifølgeværdi professionellesom astrologerkilde hartil værdiselvindsigt somog terapeutisk værktøj.▼
Mange af dem, som udøver astrologi, tror at bestemte himmellegemers positioner enten påvirker eller svarer til, men ikke påvirker menneskers personlighed og vigtige begivenheder i deres liv. Dette kaldes af de pågældende astrologer synkronicitet, som ikke er opfundet af [[Carl Gustav Jung|Jung]], men allerede optræder hos [[Philippus Paracelsus|Paracelsus]]. Nogle mener dog også, at der er en kausal sammenhæng, idet vi går på arbejde om dagen, dvs. når Solen er over horisonten, og sover om natten, når den er under horisonten. Der findes endnu flere tilgange til astrologi, idet f.eks. inderne ser planeterne og tegnene som et stort væsen, ''Kalapurusha.''
 
ModerneI astrologerlighed anvendermed data,astronomer påbenytter sammemoderne mådeastrologer somdata astronomer,i derform er omdannet tilaf astrologiske tabeller, kaldetsåkaldte ephemerider., Dissesom viser skiftende positionerhimmellegemernes afskiftende planeter og andre himmelske objekter gennem tidenpositioner.<ref>[http://lexicon.zodiacnet.net/ephemeris.html Ephemeris, ZodiacNet, LexiconSite ]</ref>▼
Den vesterlandske astrologi henter sit indhold fra den græske mytologi, og det gør dele af den indiske mærkeligt nok også, men man må tænke på, at grækerne sad på [[Lilleasien]], og at der var tale om ét stort indo-persisk område, før [[Islam]] kom til, således at de to sprogområder grænsede op til hinanden.
 
▲[[Fil:Universum.jpg|thumb|250px|[[Hand-colouring|Hand-coloured]] version of the anonymous [[Flammarion woodcut]] (1888).]]
Nogle astrologer er af den opfattelse at himmellegemernes indbyrdes positioner afspejler sider af et menneskets liv uden at determinere det. Denne opfattelse kaldes af de pågældende astrologer synkronicitet. Begrebet optræder hos [[Philippus Paracelsus|Paracelsus]] og er siden benyttet af [[Carl Gustav Jung|Jung]].
Mange udøvere af astrologi ser ikke den antagede sammenhæng mellem himmellegemer og begivenheder på jorden som en årsagssammenhæng eller noget der kan forklares [[videnskab]]eligt. Der findes astrologer som forsøger at forklare astrologien ud fra videnskablige principper, men for mange flere er det en teknik eller kunst som forener beregninger med intuitive erkendelser. Imidlertid gør allerede det, at man postulerer en lovmæssig sammenhæng mellem fænomener (himmellegemers position og begivenheder på jorden), at astrologi per definition er en videnskabelig teori, der kan undersøges med videnskabelige principper og verificeres som værende korrekt eller forkastes som ukorrekt, mener nogle. Andre mener, at det ikke kan lade sig gøre, fordi det ikke er en nomotetisk videnskab, men en hermeneutisk.
 
Andre strologer hævder derimod at sammenhængen mellem himmelske og jordiske hændelser er kausal. Et trivielt eksempel på at himmelske forhold styrer jordiske begivenheder er at vi går på arbejde om dagen, dvs. når Solen er over horisonten, og sover om natten, når den er under horisonten.
 
Der findes astrologer som forsøger at forklare astrologien ud fra videnskablige principper, men for de fleste er astrologi en teknik som forener intuitive og analytiske erkendelser.
Astrologien blev tidligere tillagt stor betydning. Indtil slutningen af [[middelalder]]en blev der ikke skelnet mellem astrologi og astronomi. Astrologien kan i nogen grad ses som en forgænger for astronomien på samme måde som [[alkymi]] kan ses som en forgænger for [[kemi]].
 
==Kritik af astrologien==
De fleste videnskabsfolk anser i dag astrologi for [[pseudovidenskab]].<ref name="asotp">{{cite web | title=Activities With Astrology | publisher=Astronomical society of the Pacific | url=http://www.astrosociety.org/education/astro/act3/astrology3.html#defense}}</ref><ref name="humanist">{{cite web | title=Objections to Astrology: A Statement by 186 Leading Scientists | publisher=The Humanist, September/October 1975|url=http://www.americanhumanist.org/about/astrology.html}}</ref><ref>{{cite web| author=Robert Hand| title=The History of Astrology — Another View| url=http://www.zodiacal.com/articles/hand/history.htm| accessdate=2007-06-19}}</ref><ref name=eysenck-nias>Eysenck, H.J., Nias, D.K.B., Astrology: Science or Superstition? (Penguin Books, 1982)</ref> Talrige videnskabeligt udførte forsøg har ikke kunnet påvise nogen af de antagede sammenhænge mellem himmellegenmer og jordiske begivenheder.▼
 
Hvis man opfatter astrologi som en nomotetisk videnskab, dvs. en disciplin der på baggrund af systematiserede iagttagelser opstiller generelle lovmæssigheder, er astrologiens påstande som andre videnskabelige teorier sårbare for kritik. De påstående sammenhænge mellem himmelske og jordiske begivenheder burde i givet fald kunne verificeres, eller for så vidt som de har karakter af konkrete forudsigelser, falsificeres.
Troværdigheden af astrologien er yderligere undergravet ved, at stjernetegnene slet ikke eksisterer som virkelige fysiske ansamlinger af himmellegemer, men kun opleves som samhørige stjerner i kraft af et simpelt synsbedrag. Desuden hviler astrologiens antagelser af, at bestemte symbolske essenser, som fx karakteren af et stjernebillede, findes som virkelige fysiske fænomener ude i verden (makrokosmos), hvor de via skjulte korrespondenser påvirker tilværelsen for det enkelte menneske (mikrokosmos), på antagelser, der er ganske typiske i vestlig [[okkultisme]] og antik tid, men som i dag rubriceres som overtro. Endelig ødelægges troværdigheden ved, at de folkeligt stærkt benyttede "soltegn" (det stjernetegn, man mener, man er født i), slet ikke længere passer pga. den såkaldte præcession.
 
▲De fleste videnskabsfolk anser i dag astrologi for [[pseudovidenskab]].<ref name="asotp">{{cite web | title=Activities With Astrology | publisher=Astronomical society of the Pacific | url=http://www.astrosociety.org/education/astro/act3/astrology3.html#defense}}</ref><ref name="humanist">{{cite web | title=Objections to Astrology: A Statement by 186 Leading Scientists | publisher=The Humanist, September/October 1975|url=http://www.americanhumanist.org/about/astrology.html}}</ref><ref>{{cite web| author=Robert Hand| title=The History of Astrology — Another View| url=http://www.zodiacal.com/articles/hand/history.htm| accessdate=2007-06-19}}</ref><ref name=eysenck-nias>Eysenck, H.J., Nias, D.K.B., Astrology: Science or Superstition? (Penguin Books, 1982)</ref> Talrige videnskabeligt udførte forsøg har ikke kunnet påvise nogen af de antagede sammenhænge mellem himmellegenmerhimmelske og jordiske begivenheder. Troværdigheden af astrologien er yderligere undergravet ved, at [[stjernetegn]]ene ikke eksisterer som fysiske ansamlinger af stjerner, men kun opleves således i kraft af et simpelt synsbedrag. Endvidere ødelægges troværdigheden ved, at de folkeligt stærkt benyttede "soltegn" (det stjernetegn, man mener, man er født i), ikke længere passer pga. jordaksens [[præcession]]. Mere generelt hviler astrologiens antagelser om at bestemte symbolske essenser (f.eks. karakteren af et stjernebillede) findes som virkelige fysiske fænomener ude i verden (makrokosmos) hvor de via skjulte korrespondenser påvirker det enkelte menneskes tilværelse (mikrokosmos), på antagelser der er typiske for vestlig [[okkultisme|okkult]] tradition siden antikken, og som derfor i dag rubriceres som overtro.
▲Moderne astrologer anvender data, på samme måde som astronomer, der er omdannet til astrologiske tabeller kaldet ephemerider. Disse viser skiftende positioner af planeter og andre himmelske objekter gennem tiden.<ref>[http://lexicon.zodiacnet.net/ephemeris.html Ephemeris, ZodiacNet, LexiconSite ]</ref>
 
Opfatter man derimod astrologien som en [[hermeneutik|hermeneutisk]] disciplin, kan den ikke uden videre forkastes som uvidenskabelig.
▲I vore dage praktiseres astrologien stadig. De fleste danske [[ugeblad]]e og [[tidsskrift|magasiner]] bringer de meget populære [[stjernetegnshoroskop]]er, men det er dog kun det [[individuelle horoskop]] baseret på en persons fødselstidspunkt, dag, måned, år og geografiske placering, at astrologien ifølge professionelle astrologer har værdi som terapeutisk værktøj.
 
== Noter ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Astrologi"