Provisorietiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tilføjelse |
udvidet |
||
Linje 1:
'''Provisorietiden''' ([[fransk (sprog)|fr.]] ''provisoire''; foreløbig, midlertidig) er en betegnelse for årene [[1885]]-[[1894]], hvor [[Højre (1881)|Højre]]-[[regering]]erne under [[konseilspræsident]] (statsminister) [[J.B.S. Estrup]] gennemførte provisoriske, dvs. foreløbige, [[finanslov]]e på trods af at [[folketing]]sflertallet bestående af [[Venstre]] var imod dem. Der var således tale om, at landet blev styret via [[dekret]]er, baseret på kongen [[Christian 9.]]s hævd på sin ret til at udpege ministre på trods af folketingsflertallet. Venstres modsvar var [[visnepolitikken]]. Den politiske konflikt kendes som [[forfatningskampen]]. Ud over Estrup var nøglepersonerne fra Højre [[krigsminister]] [[J.J. Bahnson]], [[indenrigsminister]] [[H.P. Ingerslev]] og [[justitsminister]] [[Johannes Nellemann]]. Venstres talsmænd var [[Christen Berg]] og [[Viggo Hørup]].
Den første provisoriske finanslov blev gennemført i [[1877]], men først fra [[1885]] var der tale om, at alle finanslovene var provisoriske. Finanslovene
== 1885 ==
Der skete også en væsentlig indskrænkning af [[ytringsfrihed]]en og skærpelse af [[censur]]en efter [[attentat]]forsøget på Estrup [[21. oktober]] [[1885]], da det ifølge Straffelovsprovisoriet af [[2. november]] 1885 bl.a. blev forbudt at fremsætte eller udbrede "opdigtede eller forvanskede Kjendsgerninger for derved at gjøre Statens Indretninger eller Regjeringens Foranstaltninger forhadte eller foragtelige". Flere personer fra oppositionen, bl.a. bladredaktører blev straffet med fængsel for artikler.<ref>Peter Germer, ''Ytringsfrihedens Væsen'', Juristforbundets Forlag, 1973, s. 24ff</ref> Der blev også oprettet et særligt [[gendarm]]korps til beskyttelse af regering og kongehus. Der var uro i landet, og nogle historikere mener, at Danmark kunne være blevet skueplads for en decideret [[borgerkrig]].<ref>[http://www.information.dk/157176 Tim Knudsen, Danmark på randen af borgerkrig, Information, 1. april 2008]</ref>▼
Året 1885 markerede for alvor genoptagelsen af provisorierne. Venstre afvist af godkende finansloven med de mange forsvarsudgifter til [[Københavns Befæstning]], og Estrup svarede igen ved at hjemsende Folketinget og lade en provisorisk finanslov passere. Dette år blev præget af intense politiske møder, sammenstød og demonstrationer.
I afmagt over den fraværende indflydelse i Folketinget begyndte Venstre at organisere [[skytteforening]]er. Enkelte Venstrefolk talte åbenlyst om, at de mange [[riffel]]foreninger nok skulle "køle det reaktionære Højres hede Tilbøjelighed til Statskup" og gennemtrumfe "Respekt for Folkets Villie" (''[[Hobro Dagblad]]'').
Retorikken var til tider meget konfrontatorisk: "Når Højre mærker, at nu er rejst den Aand i Folket, som ikke taaler det aabne forbryderiske [[Statskup]], saa stikker de Halen mellem Benene. Kun for de blinkende Riffelpiber giver de Køb" (''[[Lolland-Falsters Folketidende]]''). Venstreledere bidrog til den spændte stemning med råd som "I skal købe jer Bøsser" og beskrivelser af regeringen som "Forbrydere og Indbrudstyve". Ved nogle møder i begyndelsen af 1885 på [[Falster]] og [[Vordingborg]] blev der talt drabelige ord om at bruge rifler mod "grundlovsbryderne" i Højre.
Højre svarede igen med støttedemonstrationer for Estrup, og da Venstrefolk søgte at erobre flertallet i Kjøbenhavns Skytteforening, førte det til optog til [[Amalienborg]], hvorfra oppositionens folk blev jaget tilbage af beredent politi og [[Livgarden]].
Venstrefolkene ville ikke anfægte kongen og hans ret til at regere, men alligevel spillede Højre på, at Venstre udvist foragt for monarkiet. Der blev arrangeret støttefester på kongens fødselsdag, og folk blev opfordret til at lade [[prioritetslån]] hos Venstrebønder indfri, således at de kunne komme i økonomiske vanskeligheder.
Den [[18. marts]] 1885 opfordrede Venstre kong [[Christian 9.]] til at udskifte regeringen - uden effekt. Tværtimod bebrejdede kongen den [[21. marts]] Folketinget, at det ikke havde stemt for finansloven. Efter at en præst i den nystiftede Venstre-avis ''[[Politiken]]'' havde opfordret til at vælte regeringen (og var blevet afskediget), blev der indført forebyggende censur rettet mod embedsmænd. [[22. april]] 1885 udsendte [[kultusminister]] [[Jacob Scavenius]] det såkaldte "mundkurvscirkulære", der forbød skolelærere at deltage i agitation mod regeringen. Et [[sogneråd]] på [[Sjælland]] nægtede at orientere lærerne om cirkulæret, og konsekvensen blev først [[bøde]]r og siden [[fængsel]] til sognerådsmedlemmerne.
To folketingsmænd for Venstre fik hver tre måneders fængsel for udtalelser mod regeringen, men det blev begrebet [[majestætsfornærmelse]], der blev den anklage, der oftest blev rettet med Venstrepolitikere for at stække dem. Det gik bl.a. ud over [[Christian Ravn (1844-1926)|Christian Ravn]], der dog senere blev Folketingsmand. [[5. maj]] samme år blev en provisorisk lov vedtaget, der forbød Venstres riffelforeninger.
Andre bønder nægtede at betale [[skat]] og referede til Grundlovens ord om, at skat ikke måtte opkræves før finansloven var vedtaget, men konsekvensen blev [[udpantning]] og for nogle, [[tvangsauktion]]er.
Sommeren 1885 blev Venstres karismatiske frontfigur [[Christen Berg]] anholdt efter et politisk møde, uansat at han havde [[immunitet]] som rigsdagsmedlem. I januar [[1886]] blev han af [[Højesteret]] idømt en fængselsstraf, hvis eftervirkninger han aldrig kom sig over, og som nedbrød hans helbred. Han blev løsladt i juni samme år.
▲Der skete også en væsentlig indskrænkning af [[ytringsfrihed]]en og skærpelse af [[censur]]en efter [[attentat]]forsøget på Estrup [[21. oktober]] [[1885]], da det ifølge Straffelovsprovisoriet af [[2. november]] 1885 bl.a. blev forbudt at fremsætte eller udbrede "opdigtede eller forvanskede Kjendsgerninger for derved at gjøre Statens Indretninger eller Regjeringens Foranstaltninger forhadte eller foragtelige". Flere personer fra oppositionen, bl.a. bladredaktører blev straffet med fængsel for artikler.<ref>Peter Germer, ''Ytringsfrihedens Væsen'', Juristforbundets Forlag, 1973, s. 24ff
En uge efter attentatet blev der også oprettet et særligt [[gendarm]]korps til beskyttelse af regering og kongehus. Det nye korps var stærkt bevæbnet og bar lyseblå [[uniform]]er og fik det oplagte øgenavn "de blå gendarmer". De kom i konflikt med lokalbefolkningen, og på Brønderslev Marked opstod slåskampe, hvorunder gendarmerne trak [[sabel|sablerne]]. Bagefter blev offentlige møder forbudt i [[Vendsyssel]].
Estrup veg heller ikke bort fra civile retssager for at dæmme op for den offentlige debat.
I september 1886 blev præsten og højskoleforstanderen [[Morten Pontoppidan]] således idømt fire måneders fængsel for at have beskyldt regeringen for grundlovsbrud. [[Grundlovsdag]] 1886 var der store demonstrationer rundt om i landet.
== Vurdering ==
Uroen i det danske land i 1880'erne var voldsom, og nogle historikere mener, at Danmark kunne være blevet skueplads for en decideret [[borgerkrig]].<ref>[http://www.information.dk/157176 Tim Knudsen, Danmark på randen af borgerkrig, Information, 1. april 2008]</ref>
Efterhånden som Moderate Venstre nærmede sig regeringen og omvendt, aftog de folkelige protester i tiden op til forliget i 1894. Estrups hårde linje fik den modsatte effekt og mobiliserede oppositionens vælgere. Stemmeprocenten ved valget i [[1887]] satte for eksempel rekord med 76 procent; en rekord som holdt århundredet ud. Valgdeltagelsen var på 20 år mere end fordoblet.
Provisorietiden var en rig kilde til samtidens litteratur, hvor mange forfattere hørende til det moderne gennembrud var modstandere af [[Ministeriet Estrup]], bl.a. [[Henrik Pontoppidan]], hvis novellesamling ''Skyer: Fortællinger fra Provisoriernes Dage'' (1890, rev. 1906) tematiserer perioden og dens konflikter mellem Venstrebønder og Højrefolk fra byerne.
| |||