Provisorietiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tilføjelse |
m →1885: deres |
||
Linje 22:
Sommeren 1885 blev Venstres karismatiske frontfigur [[Christen Berg]] anholdt efter et politisk møde, uansat at han havde [[immunitet]] som rigsdagsmedlem. I januar [[1886]] blev han af [[Højesteret]] idømt en fængselsstraf, hvis eftervirkninger han aldrig kom sig over, og som nedbrød hans helbred. Han blev løsladt i juni samme år.
[[21. oktober]] 1885 var Estrup udsat for et fejlslagent attentatforsøg uden for sit hjem i Toldbodgade, København. Attentatmanden var en ung [[typograf]] [[Julius Rasmussen]], der handlede på egen hånd, men hans to skud prellede af eller ramte ikke. Attentatforsøget førte til en væsentlig indskrænkning af [[ytringsfrihed]]en og skærpelse af [[censur]]en, da det ifølge Straffelovsprovisoriet af [[2. november]] 1885 bl.a. blev forbudt at fremsætte eller udbrede "opdigtede eller forvanskede Kjendsgerninger for derved at gjøre Statens Indretninger eller Regjeringens Foranstaltninger forhadte eller foragtelige". Flere personer fra oppositionen, bl.a. bladredaktører blev straffet med fængsel for deres artikler.<ref>Peter Germer, ''Ytringsfrihedens Væsen'', Juristforbundets Forlag, 1973, s. 24ff</ref>
En uge efter attentatet blev der også oprettet et særligt [[gendarm]]korps til beskyttelse af regering og kongehus. Det nye korps var stærkt bevæbnet og bar lyseblå [[uniform]]er og fik det oplagte øgenavn "de blå gendarmer". De kom i konflikt med lokalbefolkningen, og på Brønderslev Marked opstod slåskampe, hvorunder gendarmerne trak [[sabel|sablerne]]. Bagefter blev offentlige møder forbudt i [[Vendsyssel]].
| |||