Alterkalk: Forskelle mellem versioner

Kalken benyttes i [[romersk-katolske]], [[De ortodokse kirker|ortodokse]], [[Den anglikanske kirke|anglikanske]], [[Lutheranisme|lutherske]] og visse andre [[Kristendom|kristne kirker]], dvs. de kirker, som i højst grad har fastholdt en kirkelig tradition. Kalken har nemlig en meget lang tradition, og har forbillede i det formentligt væsentligt simplere bæger, som Jesus benyttede ved nadverens indstiftelse [[skærtorsdag]] aften.

Denne oprindelige kalk er normalt det, man opfatter som den hellige '[[gral]]', der spiller så stor rolle i riddertidens legender. Der findes jo også andre tolkninger af, hvad gralen kunne være.

Kalken indeholder ved nadveren vinen, ''Kristi blod''. I den ortodokse kirker lægges nadveresnnadverens brød ned i kalken, og det uddeles under etét med en ske. I den romersk-katolske kirke var det i en lang periode kun præsterne, der drak af kalken, indført p.gr.a. en frygt for at begå helligbrøde ved at spilde. Denne nadverform, hvor menigheden kun får brødet, kaldes nadver ''sub una'' (i én skikkelse). Efter [[Det andet Vatikankoncil]] blev der åbnet op for, at også menigheden kunne drikke af kalken. Dette sker nu hyppigt, især ved [[messe]]r med få deltagere.