Islandske verber: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
Linje 2:
De '''[[islandsk]]e verbers''' [[Grammatik|grammatiske]] opførsel beskrives kort i det følgende.
Som en almindelig regel skal det straks nævnes, at [[infinitiv]]en ender på '''-a''' undtagen hvor et '''-á''' kommer foran i hvilket tilfælde a-et forsvinder, f.eks. '''slá''' (''slå''). Desuden har man de følgende undtagelser: '''Munu''', '''skulu''' (begge to ''ville'', ''skulle'' udelukkende benyttet som hjælpeverber), '''þvo''' (''vaske'') og det danske låneord '''ske'''<ref>Brugen af '''ske''' er blevet betydeligt sjældnere i den sidste tid. Man hører det hovedsageligt brugt af de ældre. I stedet har man nu som før verbet '''gerast''' (mediopassiven af '''gera''' (''gøre'')) med samme betydning.</ref>.
Der findes to [[participium|participier]], præsens og præteritum. Endelsen i præsens er '''-andi''' og er i hovedsagen ubøjelig. Undtagelsesvis kan den dog bøjes som svage adjektiver for stilistiske formål. [[Datid]]ens participium er meget mere kompliceret, men følger dog hovedsageligt [[adjektiv]]erne i sin bøjning, om end med talrige (og almindelige) undtagelser.
| |||