Arnold Krog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
tilføjelser
udvidet, wikify
Linje 1:
[[Fil:Arnold_Krog.jpg|thumb|200px|Arnold Krog]]
'''Arnold Emil Krog''' ([[18. marts]] [[1856]] i [[Frederiksværk]] - [[7. juni]] [[1931]] i [[Tisvildeleje]]) var en [[Danmark|dansk]] [[arkitekt]], [[maler]] og [[malerprofessor]]. Han fik stor indflydelse på dansk [[porcelæn]] og kunsthåndværk gennem sin indsats på [[Den kongelige Porcelænsfabrik]].
 
== Biografi ==
Krog blev af ejeren af Fajancefabrikken [[Aluminia]], [[Philip Schou]] i [[1884]] ansat som kunstnerisk leder. Krog havde i de første år efter sin afgang arbejdet som arkitekt i en let, dekorativ stil under påvirkning af ornamentikken fra [[Fredensborg]] og [[Kronborg]], havde studeret Majolikadekoration og under et ophold i [[Italien]][[1882]]-[[1883]] gjort arkitekturstudier i [[Venedig]], [[Rom]] og [[Pompeji]]. Krog havde ingen andre forudsætninger for at arbejde med porcelæn end sit kunstneriske instinkt og brød således straks lettere med den gængse forestilling om, hvordan kongeligt porcelæn skulde se ud. Fabrikken førte på dette tidspunkt en beskeden tilværelse, støttende sig til de klassicistiske traditioner fra [[G.F. Hetsch]]s periode med forkærlighed for overglasurdekorationer. Gammel delfterfajance. En [[musselmalet]] tallerken fra fabrikkens første tid, hvis stoflige skønhed han beundrede, viste Krog vejen til en fornyelse af porcelænet, og allerede før han i [[Paris]] [[1886]] fik et stærkt indtryk af japansk porcelæn i [[S. Bing]]s samling, havde han i virkeligheden skabt det danske underglasurmaleri.
=== Ungdom ===
Sammen med sine medarbejdere fandt Krog en særlig malerisk teknik, hvorved porcelænets egen skønhed understregedes af den blå, underglasurfarve, der i sin blide slørede karakter kendetegner hele epoken. Efter enkelte forsøg i delftermanér eller med påvirkning fra samtidig fransk porcelænskunst kom han til den afgørende edé: det naturalistiske danske landskabsbillede. Samtidig omskabte han porcelænets form, gik bort fra ældre modellers knækkede [[Empire]]linier og benyttede glatte, glidende former, der gav store flader at male på. Hermed var den fornyelse af porcelænet sket, der skabte dansk kunstindustris berømmelse i udlandet, og som første Gang blev fastslået ved [[Verdensudstillingen i Paris 1889]], hvor fabrikken fik [[Grand Prix]] og det danske porcelæn blev udstillingens hovedbegivenhed. Krogs egenhændige arbejder fra 1880'erne og 1890'ernes begyndelse er nu sjældne, idet størsteparten straks blev solgt i udlandet.
Arnold Krog blev født i Frederiksværk som søn af inspektør på Frederiksværk, senere fabrikejer Hans Jacob Grøgaard Krog og Jenny f. Meyer. Han tog [[Realeksamenrealeksamen]] [[1871]], var i lære hos murermester [[C. Wienberg Eft.]] [[1871]] og sommeren [[1872]], besøgte [[C.V. Nielsen]]s Tegneskole Vinterenvinteren [[1872]]-[[1873]], og var i lære hos murermester Krase sommeren 1873 (sammen med [[Hack Kampmann]]),. Han blev dimittentdimitteret til [[Kunstakademiet]] af [[C.V. Nielsen]], optaget i almen forberedendeklasse marts [[1874]], og tog afgang som arkitekt marts [[1880]]. EfteruddannelseHans efteruddannelse fandt sted på [[Ludvig Fenger]]s tegnestue, senere hos [[Ferdinand Meldahl]], og han deltog [[1877]]-[[1878]] (sammen med [[Martin Nyrop]], Hack Kampmann og [[Martin Borch]]) i [[Kronborg]]s opmåling under ledelse af [[Hans J. Holm]], arbejdede [[1878]]-[[1881]] under F. Meldahl og [[Heinrich Hansen]] på [[Fredensborg]]s indre udsmykning ([[Riddersal]] og Kongefløj) i begyndelsen sammen med Kampmann, senere som leder at tegnekontoret,. indrettedeHan en maurisk sal i [[Panoptikon]]. Arbejdede.arbejdede på [[Henrik Hagemann]]s Tegnekontortegnestue [[1883]], og indrettede samme år en privatlejligbedmaurisk (forsal Grossereri [[William SalomonsenPanoptikonbygningen]]) iog [[Christianindrettede IVsamme stil]],år antogesen oktoberprivatlejlighed [[1884]]for på prøve vedgrosserer [[DenWilliam kongelige PorcelainsfabrikSalomonsen]], hvor han ansattes i januar [[1885]] som kunstnerisk leder, kunstnerisk direktør [[1891]]-[[1916]]. Han var direktør for fabrikken fra [[1910Rosenborgstil]].
 
=== UddannelseKunstnerisk debut og stillingersucces ===
Men snart skiftede hans karriere spor. I oktober [[1884]] antoges han, anbefalet af [[xylograf]] F. Hendriksen, på prøve ved Fajancefabrikken [[Aluminia]] og [[Den kongelige Porcelainsfabrik]], hvor han i januar [[1885]] ansattes af direktør [[Philip Schou]] som kunstnerisk leder, senere kunstnerisk direktør [[1891]]-[[1916]]. Han var direktør for fabrikken fra [[1910]].
[[Realeksamen]] [[1871]], i lære hos murermester [[C. Wienberg Eft.]] [[1871]] og sommeren [[1872]], besøgte [[C.V. Nielsen]]s Tegneskole Vinteren [[1872]]-[[1873]], i lære hos murermester Krase sommeren 1873 (sammen med [[Hack Kampmann]]), dimittent til [[Kunstakademiet]] af [[C.V. Nielsen]], optaget i almen forberedendeklasse marts [[1874]], afgang som arkitekt marts [[1880]]. Efteruddannelse på [[Ludvig Fenger]]s tegnestue, senere hos [[Ferdinand Meldahl]], deltog [[1877]]-[[1878]] (sammen med [[Martin Nyrop]], Hack Kampmann og [[Martin Borch]]) i [[Kronborg]]s opmåling under ledelse af [[Hans J. Holm]], arbejdede [[1878]]-[[1881]] under F. Meldahl og [[Heinrich Hansen]] på [[Fredensborg]]s indre udsmykning ([[Riddersal]] og Kongefløj) i begyndelsen sammen med Kampmann, senere som leder at tegnekontoret, indrettede en maurisk sal i [[Panoptikon]]. Arbejdede. på [[Henrik Hagemann]]s Tegnekontor [[1883]], indrettede samme år en privatlejligbed (for Grosserer [[William Salomonsen]]) i [[Christian IV stil]], antoges oktober [[1884]] på prøve ved [[Den kongelige Porcelainsfabrik]], hvor han ansattes i januar [[1885]] som kunstnerisk leder, kunstnerisk direktør [[1891]]-[[1916]]. Han var direktør for fabrikken fra [[1910]].
 
Krog blev af ejeren af Fajancefabrikken [[Aluminia]], [[Philip Schou]] i [[1884]] ansat som kunstnerisk leder. Krog havde i de første år efter sin afgang arbejdet som arkitekt i en let, dekorativ stil under påvirkning af ornamentikken fra [[Fredensborg]] og [[Kronborg]], havde studeret Majolikadekoration[[majolika]]dekoration og under et ophold i [[Italien]] [[1882]]-[[1883]] gjort arkitekturstudier i [[Venedig]], [[Rom]] og [[Pompeji]] og gjort sig bekendt med italiensk [[renæssance]].. Krog havde ingen andre forudsætninger for at arbejde med porcelæn end sit kunstneriske instinkt og brød således straks lettere med den gængse forestilling om, hvordan kongeligt porcelæn skuldeskulle se ud. Fabrikken førte på dette tidspunkt en beskeden tilværelse, støttende sig til de [[klassicisme|klassicistiske]] traditioner fra [[G.F. Hetsch]]s periode med forkærlighed for overglasurdekorationer[[overglasur]]dekorationer. Gammel delfterfajance. Enog en [[musselmalet]] tallerken fra fabrikkens første tid, hvis stoflige skønhed han beundrede, viste Krog vejen til en fornyelse af porcelænet, og allerede før han i [[Paris]] [[1886]] - på rejse med William Salomonsen - fik et stærkt indtryk af japansk[[japan]]sk porcelæn i [[S. Bing]]s samling, havde han i virkeligheden skabt det danske underglasurmaleri[[underglasur]]maleri. [[1885]] besøgte han [[Exposition Universelle d'Anvers|Verdensudstillingen i Antwerpen]] og var i [[London]] sammen med Philip Schou.
== Stipendier ==
 
Kunstakademiet [[1891]] (2000 Kr., som blev afstået [[1892]]).
Sammen med sine medarbejdere fandt Krog en særlig malerisk teknik, hvorved porcelænets egen skønhed understregedes af den blå, underglasurfarve, der i sin blide slørede karakter kendetegner hele epoken. Efter enkelte forsøg i delftermanér eller med påvirkning fra samtidig fransk porcelænskunst kom han til den afgørende edéidé: det naturalistiske danske landskabsbillede. Samtidig omskabte han porcelænets form, gik bort fra ældre modellers knækkede [[Empireempire]]linier og benyttede glatte, glidende former, der gav store flader at male på. Hermed var den fornyelse af porcelænet sket, der skabte dansk kunstindustris berømmelse i udlandet, og som første Ganggang blev fastslået ved [[Verdensudstillingen i Paris 1889]],. hvor fabrikkenden fiksenere [[GrandVerdensudstillingen Prixi Paris 1900|verdensudstilling i 1900]] i samme by fik fabrikken Grand Prix og det danske porcelæn blev igen udstillingens hovedbegivenhed. Krogs egenhændige arbejder fra [[1880'erne]] og [[1890'erneserne]]s begyndelse er nu sjældne, idet størsteparten straks blev solgt i udlandet.
 
Krog øvede også på andre områder stærk indflydelse på fabrikkens produktion. Han genoptog det ældste københavnske porcelæn (1906), den naturalistiske porcelænsplastik og fremstillingen af [[stentøj]], fornyede modellerne til det musselmalede stel og bandt stadig nye kunstneriske kræfter til fabrikken. Krog har desuden givet tegninger til møbler, metalar­bejder og bogbind.
Han besøgte i 1910 [[Ceylon]] og var senere på rejser til [[Syd­frankrig]]. Krog tog afsked fra fabrikken i [[1916]] og boede derefter i [[Tisvilde]], hvor han dyrkede maler- og radererkunsten..
 
Krog modtog Kunstakademiets stipendium i [[1891]] (2000 kr., som blev afstået [[1892]]). Han blev udnævnt til titulær professor [[1892]], og blev [[Ridder af Dannebrog]] og af [[Æreslegionen]].
 
JurymedlemHan var jurymedlem ved [[Verdensudstillingen i Paris 1889]], Medlemmedlem af Kunstakademiets[[Kunstakademiet]]s plenarforsamling. [[1911]], af Kunstakademiets Skoleråd 1911-[[1914]], af Kunstakademiet rådet[[Akademiraadet]] 1911-[[1919,]] og af The American Scandinavian Foundation's danske Komitekomite [[1914]].
 
Han blev gift [[8. september]] [[1882]] i [[Hvedstrup]] med Euphemia Magdalene Henningsen (15. december 1852 i København - 11. juli 1939 på Farumgaard), datter af farvehandler, [[grosserer]] Frants Christian Ludvig H. og Hilda Christine Charlotte Schou. Han er begravet på [[Vinderød Kirke]]gård.
 
== Værker som arkitekt ==
* Maurisk sal i [[Panoptikonbygningen]] (1883, nedrevet)
* Indretning af privatlejlighed for grosserer [[William Salomonsen]] (1883)
* Havepavillon i [[Førslevgård]]s park
* SommerhusArnekrogen, Ved Gærdet 1513, [[Tisvilde]] (1911,indviet ombygget1910)
* Eget sommerhus ''Krogsbo'', Ved Gærdet 15, Tisvilde (1911, ombygget)
 
== UdstillingerDekorative arbejder ==
* Vase monteret på [[bronze]]bord, formet af [[Ludvig Brandstrup]] (porcelæn, gave 1892 til [[Christian 9.]]s guldbryllup, [[Amalienborgmuseet]])
=== Porcelænsarbejder ===
* Myten om [[kong Skjold]], taffelopsats i 5 dele (sølv, udført af [[A. Michelsen]], gave 1892 til samme, Amalienborgmuseet)
Udstilling af Den kgl. Porcelainsfabrik på talrige udstilling, de vigtigste: Nord. Udstilling [[1888]], Paris [[1889]], [[1900]], [[Berlin]] [[1910]]-[[1911]], [[Brighton]] [[1912]], [[Brooklyn]] [[1927]], September udstilling i Kunstindustrimuset. i [[København]] [[1931]].
* Danmarksfontæne (porcelæn, opstillet 1920, [[Fredspaladset]] i [[Haag]])
=== Maler og Raderer ===
* Gravsten over [[Frans Schwartz]] (1919-20, [[Assistens Kirkegård]], København)
[[Charlottenborg]] [[1887]], [[1891]], [[1916]], [[1919]]-[[1921]], [[1923]] , [[Kleis]] 1919, 1923.
 
== UdmærkelserVærker i porcelæn ==
* Mokkakande (1885, Royal Copenhagen Museum)
Grandprix, [[Verdensudstillingen i Paris 1900]], titulær professor 1892. [[Ridder af Dannebrog]] og af [[Æreslegionen]].
* Vase med [[stork]] (1886, Hertugen af Suther­land og [[Kunstindustrimuseet]])
* Fad med snelandskab (1886, [[Royal Copenhagen Museum]])
* Fad med ålandskab (1886, Royal Copenhagen Museum)
* Fad i blåt og guld (1886, Kunstindustrimuseet)
* Fad med fugl og fisk (1887, Kunstindustrimuseet)
* Vase med bølge og flyvende [[måge]]r (1887-88, [[Kunstgewerbemuseum]], [[Hamborg]])
* Vase med [[rokoko]]ornamenter (1887, Royal Copenhagen Museum)
* Vase med fisk hængt til tørre (1887, stafferet med guld, Royal Copenhagen Museum)
* Sommernat ved [[Øresund]] (vægdekoration 1887, i lejlighed, Tordenskjoldsgade 1, København, for Bernhard Hirschsprung)
* Krukke med snevejrsmotiv (1888, Kunstindustrimuseet)
* Vase med siddende stork i regnvejr (1889, Kunstindustrimuseet)
* Fad med selvportræt (1889, Kunstindustrimuseet)
* Fad med gedde, der har bidt på krogen (1892, Kunstindustrimuseet)
* Fad med frø (krystalglasur, 1893-95, sammen med Erik Nielsen, Kunstindustrimuseet)
* Fad med [[åkande]]blomst (1894, sammen med Erik Nielsen, [[Nationalmuseum]], [[Stockholm]])
* Forlæg, bl.a. akvareller, m.v. i Royal Copenhagen Museums arkiv.
 
== HvervBilledkunst ==
* Ved molen, [[Tisvildeleje]] (ca. 1900, Vejby-Tibirke Selskab)
Jurymedlem ved [[Verdensudstillingen i Paris 1889]], Medlem af Kunstakademiets plenarforsamling. 1911, af Kunstakademiets Skoleråd 1911-1914, af Kunstakademiet rådet 1911-1919, af The American Scandinavian Foundation's danske Komite 1914.
* Landskab med flyvende ænder (radering, 1913, [[Kobberstiksamlingen]])
* Fyrretræer, Tisvilde (radering, 1914, Kobberstiksamlingen)
* Gammelt fyrretræ med musvåge (radering, udstillet 1919)
* Domkirken i [[Evreux]] (som forannævnte)
 
== Skriftlige arbejder ==
* ''Lande og Folk I'', 1910, 702-11
* ''Architekt Martin Nyrop 1849-1919'', 1919, 71-79 (erindringer)
* ''Gads danske Magasin'', 1926, 152-66 (erindringer)
* ''Nyt Tidsskrift for Kunstindustri'', 1931, 37-44.
 
== Udstillinger ==
=== Porcelænsarbejder ===
Udstilling af Den kgl. Porcelainsfabrik på talrige udstillinger, de vigtigste:
* [[Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888]]
* [[Verdensudstillingen i Paris 1889]]
* [[Verdensudstillingen i Paris 1900]]
* Dänischer Ausstellung, [[Berlin]] [[1910]]-[[1911]]
* Works by Modern Danish Artists, [[Brighton]] [[1912]]
* Danish National Exhibition, [[Brooklyn Museum]], [[New York City]] [[1927]]
* Septemberudstilling i [[Kunstindustrimuseet]] i [[København]] [[1931]]
=== MalerSom maler og Radererraderer ===
* [[Charlottenborg Forårsudstilling]] i [[1887]], [[1891]], [[1916]], [[1919]]-[[1921]], [[1923]] , [[Kleis]] 1919, 1923.
* Kleis' Kunsthandel 1919, 1923.
 
== Kilde ==
*[[Weilbachs Kunstnerleksikon]] 1947 og 1994
 
{{DEFAULTSORT:Krog, Arnold}}
Line 37 ⟶ 91:
[[Kategori:Arkitekter fra Danmark]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Danskere i 1900-tallet]]