Induktion (metode): Forskelle mellem versioner

I praksis kunne man lave noget undersøgelse af, hvordan virkeligheden ser ud, og ud fra dette lave en teori eller et framework, der fortæller noget generelt ud fra empiriske undersøgelser af nogle få tilfælde. F.eks. er meningsmålinger induktive, da man typisk "kun" interviewer en promille af den samlede mængden for at danne et overordnet billede.

Et filosofisk standardeksempel er: Man har observeret gentagne gange, at de svaner, man har set, er hvide. Man slutter heraf, at ''alle'' svaner er hvide. Fejlagtigheden i denne måde at konkludere på illustreres af det forhold, at alle svaner, der var observeret i det attende århundrede i Europa, var hvide, men alligevel eksisterede der sorte svaner i Australien. Nok så mange observationer garanterer altså ikke induktionsmetodens rigtighed. Tilhængere af induktion peger på, at observationerne skal være foretaget under så forskelligartede forhold som muligt, men dette kan jo kun lade sig gøre, hvis man har viden om hvilke forhold, der er væsentlige, og det kan ikke selv nok så mange observationer nogensinde sige noget om. (Da man havde observeret svaner i Europa, kunne man med god grund hævde, at de var observeret under alle tænkelige forhold. Det er først, når man støder på modeksempler, at man har en idé om, hvordan man bør variere sine observationer).