Mønsted Kalkgruber: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Dagens artikel 25. juni 2005
Kommatering
Linje 3:
I mange århundreder drev de lokale bønder minevirksomheden, indtil i [[1872]] hvor rettighederne til kalken blev solgt til [[Mønsted Kalkværker]]. Helt frem til [[1953]] var der kalkbrydningsaktiviteter i minen.
 
Kalken ligger nogle steder i [[Nordjylland]] meget tæt på jordoverfladen. Dette skyldes, at saltlag, aflejret da området var dækket af et lavvandet hav, ligger i et tykt lag i undergrunden under kalken. Saltet har en lille [[massefylde]] i forhold til andre aflejrede lag. På grund af dette "flyder" saltet langsomt mod overfladen, mens de tungere lag "flyder" ned i undergrunden.
 
[[Billede:Kalkgruber.png]]
 
Når saltet bevæger sig mod overfladen, skubber det blandt andet [[kridt]] og kalk foran sig. Når saltlaget når [[grundvand]]et, stiger det ikke højere, da vandet opløser det og fører det bort. Kun opløste mineraler bliver tilbage og danner en [[gips]]kalot oven på saltlaget. Når saltet er nået hertil, har det nogle steder skubbet kridt og kalk så højt op, at det kun ligger få meter under jordoverfladen. Normalt ville disse lag ligge i omkring 4-500 meters dybde.
Mønsted Kalkgrube, [[Daugbjerg Kalkgrube]] og [[Tingbæk Kalkgrube]] ligger alle i sådan et hævet kalklag.
 
Kalken kan vaskes væk med underjordiske [[Kilde (vand)|kilde]]r og nedsivende vand og derved danne naturlige underjordiske gange og huler. De underjordiske gange kan falde sammen og danner derved såkaldte [[jordfaldshul]]ler, hvor overfladejorden pludselig forsvinder i et hul.
 
Der findes ikke mange hulelevende dyr i [[Danmark]], men specielt en enkelt dyre[[art]] har lært at udnytte hulernes konstante [[temperatur]]. Kalkgruberne i [[Jylland]] er kendt for sine store mængder af [[flagermus]], der overvintrer i hulernes frostfrie [[miljø]]. I [[august]] samles flagermusene i hulerne for at parre sig, og derefter går de i [[dvale]] samme sted indtil foråret, hvor de dukker frem igen. I Mønsted Kalkgruber findes specielt almindelig [[vandflagermus]] og den sjældnere [[damflagermus]].
 
Minen er nu om dage mest kendt som en [[turistattraktion]], hvor der af og til afholdes koncerter i de flotte, næsten domkirkelignende store rum. Men faktisk udnyttes minen også stadig industrielt. Arla har lejet en stor del af gangarealet i minen til modning af Riberhus grubeoste. Ostene ligger til modning tre uger i de kølige gange. Her kommer temperaturen aldrig over 8 grader og [[luftfugtighed]]en er konstant omkring 98%. Dette giver et perfekt miljø til modning af oste - så perfekt at det kan betale sig at fragte ostene ned i de trange gamle minegange og vende dem hver uge i tre uger, til modningen er færdig. De fleste oste bliver derefter [[eksport]]eret til [[Tyskland]].
 
Mønsted Kalkgruber er åbne for besøg fra 15. maj til 1. oktober, samt i skolernes efterårsferie, mellem klokken 10.00 og 17.00.