CIWS: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, typos fixed: ombord → om bord
m {{Marinestub}} + dansk translitteration.
Linje 1:
[[Fil:Close-In Weapon System.jpg|thumb|Phalanx CIWS om bord på [[Wasp-klassen|USS Kearsage (LHD-3)]]]]
'''CIWS''' er et maritimt nærforsvarssystem. CIWS er en forkortelse på engelsk (en: '''C'''lose-'''I'''n '''W'''eapons '''S'''ystem (Nærforsvarsvåbensystem)). Det bruges oftest mod indkommende [[missil]]er, fly eller små overfladefartøjer. Et nærforsvarssystem består typisk af en fuldautomatisk, radarstyret [[gatling|maskinkanon med roterende løb]]-maskinkanon, eller et missilsystem. Systemet betegnes som et [[krigsskib]]s sidste forsvarslinie (en: last line of defense).
 
Moderne krigsskibe, såsom [[krydser]]e, [[destroyer]]er eller [[fregat]]ter kan være udrustet med op til flere nærforsvarssystemer, typisk i enten en i hver side eller alternativt en for og agter. Endnu større skibe såsom [[hangarskib]]e kan dog have endnu flere nærforsvarssystemer, eksempelvis har det russiske hangarskib Admiral Kuznetsov 8 stk. KashtanKasjtan CIWS samt 8 AK-630 CIWS.
 
== Historie ==
Nærforsvarssystemerne fik deres indtog i 1970’erne. Efterhånden som antiskibsmissilerne blev mere og mere teknisk avancerede og hurtigere, kunne traditionelle kanoner og antiluftskyts ikke længere følge med. Som et modtræk til de udviklede antiskibsmissiler blev der i første omgang udviklet systemer med maskinkanoner, for at sikre en større succesratio faldt valget af maskinkanoner på [[Gatling]]-maskinkanonen der er i stand til at skyde op til 6.000 skud i minuttet. Dermed kunne man få så mange skud i luften som muligt og få en større chance for at ramme det indgående missil. Senere blev også nærforsvarssystemer der brugte missiler udviklet.
 
Det russiske system AK-230 blev indført i 1969, det fik sine informationer via skibets radar som sendte informationer vedrørende målets kurs, fart og højde videre til en computer som så igen styrede nærforsvarssystemet og kunne engagere målet. USA udviklede i 1978 Phalanx-systemet der havde sit eget dedikerede radarsystem der gjorde systemet uafhængigt at skibets radar. Holland designede i 1979 Goalkeeper-systemet der ligner Phalanx-systemet, dog med en større kaliber.
 
== Funktion ==
Nærforsvarssystemerne er oftest fuldt automatiserede og overvåges og kan styres via operationsrummet, de kan operere autonomt hvilket nedsætter systemets reaktionstid væsentligt overfor hurtigtgående trusler.
Systemet identificerer indgående trusler baseret på deres størrelse og hastighed. Systemet prioriterer så hvilke mål der skal engageres, så et missil der styrer mod skibet, men ikke direkte imod vil ikke nødvendigvis blive engageret. Derefter retter systemet maskinkanonen mod målet og engagerer målet, hvorefter det skifter mål og starter processen forfra. Nærforsvarssystemer der bruger missiler sender et missil af sted når truslen kommer indenfor rækkevidde, hvis missilet fejler, bliver endnu et missil afskudt indtil truslen er neutraliseret.
 
== Effektivitet ==
Da indgående missiler bliver engageret i relativ nærhed af skibene kan missilernes høje fart gøre at selvom missilet bliver ødelagt kan resterne af missilet stadig fortsætte mod skibet og forårsage lette ødelæggelser på følsomme systemer såsom radarer og kommunikationsantenner.
 
Danmark investerede i sit første CIWS-system, da man anskaffede [[Absalon-klassen]]. [[Oerlikon Millennium]] 35 mm Ahead naval gun blev indkøbt fra tyske [[Rheinmetall]] og er et avanceret system der har en rækkevidde på 2.500 meter samt en skudkadence på 1.000 skud i minuttet. Skudkadencen er lav i forhold til de fleste andre CIWS. Millennium CIWS har dog en anderledes ammunition, det såkaldesåkaldte AHEAD, hvor hvert skud inden det forlader løbet på maskinkanonen bliver programmeret til at sprænge lige inden det møder missilet. I hvert projektil findes der 152 [[wolfram]]-cylindre på hver 3,3 gram der bliver spredt hvorpå der dannes en mur af wolfram og dermed mange gange forøger chancen for at nedskyde et missil. Fregatterne af [[Iver Huitfeldt-klassen]] bliver ligeledes udstyret med denne CIWS.
 
AK-230 har en rækkevidde på 2.500 meter og en maksimal skudkadence på 2.000 skud i minuttet. Phalanx CIWS har en rækkevidde på 3.500 meter og en skudkadence på 4.500 skud i minuttet. Opgraderingen ’’’Block 1B’’’ gør ifølge producenten [[Raytheon]] Phalanx CIWS i stand til at skyde missiler, der flyver med mach 2,4 eller mere, ned. Goalkeeper systemet har en rækkevidde fra 350 til 1.500 meter med en skudkadence på 4.200 skud i minuttet, dog kan systemet ikke være sikker på succes når målet flyver med mere end mach 2.
Linje 24:
RAM-systemet (RIM-116 Rolling Airframe Missile) er det hurtigste system af nærforsvarssystemer, det skyder et missil af sted med mach 3 i en 5-8 kilometers afstand. Det kan benytte phalanx-systemets sensorer og dermed få en øget træfsikkerhed.
 
Det russiske ’’’Kashtan’’’’’’Kasjtan’’’ (Каштан) CIWS er en kombination af et missilsystem og et kanonsystem. Det består af 2 Gatling-kanoner med en skudkadence på op til 12.000 skud i minuttet samt 4 styk SA-N-11 missiler. Kanonerne har en rækkevidde på 500 til 4000 meter og missilerne en rækkevidde fra 1.500 meter til 10.000 meter. Den avancerede sensorpakke gør at systemet er i stand til at engagere mål der flyver med en hastighed på over 600 meter i sekundet. Systemet er i stand til at engagere op til 6 mål på en gang.
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.militar.org.ua/militar/artilleria/artilleria-naval-meroka-ciws.html SpanishSpansk CIWS System Meroka] (engl.){{en sprog}}
* [http://video.google.com/videoplay?docid=-4897647549985392214 CIWS action videoactionvideo]
* [http://www.rheinmetall-defence.com/index.php?lang=3&fid=2177 Rheinmetall: Millennium 35 mm Ahead gun system platform & role flexibility from Oerlikon Contraves]
 
Linje 35:
 
 
{{MilistubMarinestub}}
 
[[de:Nahbereichsverteidigungssystem]]