Carl von Nutzhorn: Forskelle mellem versioner

Nutzhorn var søn af [[major]], branddirektør Bendix Conrad Heinrich von Nutzhorn

(12. juni 1771 - 12. oktober 1853) og Anna f. Buhl (d. 14. september 1829). Han fødtes 9. maj 1828 i Fredericia, blev [[1844]] student fra [[Roskilde Katedralskole]] og [[1850]] juridisk kandidat, ansattes [[1851]] som assistent i [[Indenrigsministeriet]], udnævntes [[1856]] til kancellist, [[1857]] til [[fuldmægtig]], [[1859]] til kontorchef og [[1862]] til [[departementschef]] sammesteds. Det navn, han i disse stillinger havde erhvervet sig som en arbejdsom, indsigtsfuld og kundskabsrig mand, bevirkede, at [[D.G. Monrad]] ved dannelsen af [[Ministeriet Monrad|sit ministerium]] [[31. december]] [[1863]] optog ham i dette som indenrigsminister; men af misfornøjelse med våbenstilstandsbetingelserne udtrådte han allerede [[10. maj]] [[1864]] af ministeriet og overtog på ny sit departementschefsembede. [[1866]] udnævntes han

 

Ved siden af sin egentlige embedsgerning beklædte han i årenes løb forskellige andre stillinger. Således var han 1859-[[1862|62]] sekretær ved [[landinspektør]]- og [[landmåler]]-eksamenskommissionen; 1861 blev han medlem af kommissionen angående [[Island]]s forfatningsmæssige stilling; 1864 fik han sæde i kommissionen angående de inkorporerede sønderjyske distrikter, 1870 i kommissionen angående provinskøbstædernes forhold; [[1894]] blev han kommissarius ved [[Vejle-Vandel Jernbane]], [[1895]] ved [[Kolding-Egtved Jernbane]]. 1859 udnævntes han til [[kancelliråd]], 1862 til [[justitsråd]] og senere samme år til [[etatsråd]], men frasagde sig [[1871]] denne titel. [[1869]] blev han kommandør af 2. grad af [[Dannebrogsordenen]], 1871 af 1. grad.

{{DBL}}

{{FD|1828|1899|Nutzhorn, Carl Ludvig Vilhelm Rømer von}}

[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]

[[Kategori:Justitsministre fra Danmark]]

[[Kategori:Danskere i 1800-tallet]]

[[Kategori:Personer fra Fredericia]]

[[Kategori:Jurister fra Danmark]]