Kulsyre: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: ar:حمض الكربونيك; kosmetiske ændringer |
syrekonstanter og formler |
||
Linje 1:
[[Fil:Žlebiči.jpg|thumb|310px|Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst).]]
'''Kulsyre''' er en [[syre]] med [[sumformel|sumformlen]] H<sub>2</sub>CO<sub>3</sub>. Kulsyre dannes spontant, når [[kuldioxid|CO<sub>2</sub>]] opløses i vand. Processen er [[reversibel]] og det afhænger alene af CO<sub>2</sub>-trykket, om den skal gå i retning af kulsyre eller i retning af frit CO<sub>2</sub>. Begge dele kan i øvrigt ske via et mellemled, hvor der dannes en fri brintion og en
CO<sub>2</sub> + H<sub>2</sub>O ⇔ H<sup>+</sup> + HCO<sub>3</sub><sup>-</sup> ⇔ H<sub>2</sub>CO<sub>3</sub>
Linje 6:
Denne dobbeltsidighed kendes fra sodavand, øl eller champagne, hvor naturligt eller tilført CO<sub>2</sub> danner kulsyre med vandet i flasken, indtil man fjerner kapsel eller prop.
Kulsyre er en
:H<sub>2</sub>CO<sub>3</sub> <-> H<sup>+</sup> + HCO<sub>3</sub><sup>-</sup>, pK<sub>1</sub>=6.51
:HCO<sub>3</sub><sup>-</sup> <-> H<sup>+</sup> + CO<sub>3</sub><sup>2-</sup>, pK<sub>2</sub>=10.34
En vandig opløsning der indeholder både kulsyre og hydrogencarbonationer vil altså have en pH i nærheden af 6.51, og en opløsning der indeholder både hydrogencarbonat- og carbonationer vil have en pH i nærheden af 10.34.
Carbonationen CO<sub>3</sub><sup>2</sup> er en middelstærk [[Base (kemi)|base]] med en dissiciationskonstant på pK<sub>2</sub>=10.34. En opløsning der indeholder både carbonat- og hydrogencarbonationer vil altså have en pH i nærheden af 10.34
==Kilder==
Niels Bjerrum og A. Tovborg Jensen (1956) ''Lærebog i uorganisk kemi'' D.S.R. folag og boghandel. Kgl Veterinær og Landbohøjskole. Der er anvendt 6. udgave (1956), som er et fotografisk optryk af 5. udgave fra 1946 (med mindre rettelser). Carbonater er beskrevet på siderne 177-183.
== Se også ==
* [[
* [[Frådsten]]
* [[Karst]]
| |||