Marcus Antonius: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Commander: chef, leder, anfører, hærfører, feltherre…
m robot Ændrer: uk:Марк Антоній; kosmetiske ændringer
Linje 5:
Efter en kort, uheldig krig mod sin rival, Cæsars grandnevø Octavian (senere [[Augustus]]), slog Antonius om, allierede sig med ham og ryttergeneralen [[Marcus Aemilius Lepidus (triumvir)|Lepidus]] og dannede det Andet Triumvirat [[43 f.Kr.]] Sammen med dem stod Antonius for de voldsomme udrensninger blandt senatorerne som fulgte alliancen. Han menes at være ansvarlig for Ciceros død. Det var Antonius, som ledede Folkepartiets hær i det endelige opgør med cæsarmorderne [[Brutus]] og [[Cassius]], som blev knust i slaget ved [[Filippi]] [[42 f.Kr.]]
 
Den næste halve snes år var Antonius og Octavian [[Romerriget]]s herrer og ledede styret i øst. Antonius blev som led i alliancen gift med Octavians søster, men han traf den [[Egypten|egyptiske]] dronning [[Kleopatra VII]], som blev hans elskerinde og samleverske, og som han fik tre børn med: [[Alexander Helios]], Solen, [[Cleopatra Selene]], Månen og [[Ptomelaios Philadelphus|Ptolemaios Philadelphus]]. Forholdet til Octavian blev dårligere, og det andet triumvirat sluttede i [[33 f.Kr.]], hvorefter det kom til åben krig. Octavian besejrede Antonius i søslaget ved [[Actium]] i [[31 f.Kr.]], og Antonius begik selvmord.
 
Antonius er blevet både rost og kritiseret af historikerne: han roses som en dygtig general med stort personligt mod, men kritiseres for drikfældighed, brutalitet og ustabilitet. Ved sin slægtsskabsforbindelse til Octavian (Augustus) blev han stamfader til tre senere romerske kejsere: [[Caligula]], [[Claudius]] og [[Nero]].
Linje 67:
[[tl:Marcus Antonius]]
[[tr:Marcus Antonius]]
[[uk:Антоній Марк Антоній]]
[[vi:Marcus Antonius]]
[[zh:马克·安东尼]]