Versionen fra 5. dec. 2009, 12:30 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.698 edits mere oversat, +kats, wiki ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. dec. 2009, 13:05 redigér fjern redigering Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.698 edits -{{IBrug}}, oversat lidt mere fra en-wiki Gå til næste forskel →
Linje 1: ~~{{IBrug}}~~ [[Image:Pswaves.jpg\|right\|thumb\|right\|250px\|Volumebølger og overfladebølger.]] [[Image:Earthquake wave paths.gif\|right\|thumb\|250px\|Jordskælvsbølgers udbredelse.]]▼ [[Image:Seismogram.gif\|thumb\|250px\|p-bølge og s-bølge fra en [[seismograf]].]] '''Seismiske bølger''' er [[trykbølge]]r og [[forskydningsbølger]], som udbreder sig gennem [[jorden]] eller andre [[Elastisk legeme\|elastiske legemer]], som for eksempel er resultatet af et [[jordskælv]], [[eksplosion]] eller andre processer, som udøver et pulsende tryk eller forskydning. Seismiske bølger er bliver udforsket af [[seismologi\|seismologer]] og seismiske bølger kan måles af en [[seismograf]], som gemmer outputet af et [[seismometer]] eller [[geofon]]. Line 17 ⟶ 15: ''ray-leigh-bølger'' der er en blanding af længde og tværbølger. ''love-bølger'' er de hurtigste af de to - og når de får undergrunden til at svinge fra side til side, kan husenes øvre partier have svært ved at følge med svingninger - resultat - sammenstyrtning. == Notation og udbredelsesveje == ▲[[Image:Earthquake wave paths.gif\|right\|thumb\|250px\|Jordskælvsbølgers udbredelse.]] Bølgeudbredelsen en seismisk bølge tager mellem fokus og observationsstedet bliver ofte tegnet som et strålediagram{{?}}. Et eksempel af dette vises i figuren med underteksten "Jordskælvsbølgers udbredelse". Når der også tages højde for [[Refleksion (fysik)\|reflektion]]er, er der nærmest et uendeligt antal udbredelsesveje en seismisk bølge kan tage. Et givent "ensartet" udbredelsesafsnit mærkes med et bogstav, som beskriver retningen og faser gennem jorden. Generelt viser store bogstaver en transmiteret bølge og små bogstaver en reflekteret bølge. Der ser ud til at være følgende undtagelser - "g" og "n". Notationen er fra ''An Introduction to the Theory of Seismology, 4th ed.''<ref>An Introduction to the Theory of Seismology, 4th ed.; K.E. Bullen and Bruce A. Bolt (1993)</ref> and <ref>International Handbook of Earthquake and Engineering Seismology, Volume 1; ed. William Han Kung Lee; accessed through books.google.com </ref>: c – bølgen reflekteres af den ydre kerne * d – en bølge som er blevet reflekteret fra en diskontinuitet i en dybde d * g - en bølge som kun udbreder sig gennem jordskorpen * i – en bølge som reflekteres af den indre kerne * I – en P-bølge i den indre kerne * h – en refleksion af en diskontinuitet i den indre kerne * J – en S-bølge i den indre kerne * K – en P-bølge i den ydre kerne * L – en ''Love''-bølge * n – en bølge som udbreder sig langs med grænsen mellem jordskorpen og jordkappen * P – en P-bølge i jordkappen * p – en P-bølge der kommer op til jordoverfladen fra fokus * R – en Rayleigh-bølge * S – en S-bølge i jordkappen * s – en S-bølge der kommer op til jordoverfladen fra fokus * w – bølgen der reflekteres af bunden af [[verdenshavet]] * Intet bogstav når en bølge reflekteres af jordoverfladen For eksempel: <br>ScP er en bølge som begynder rejsen mod jordens centrum som en S-bølge. Når den når den ydre jordkerne reflekterer den som en P-bølge. == Kilder/referencer == {{reflist}} == Eksterne henvisninger ==

Seismisk bølge: Forskelle mellem versioner