Niels Trolle: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 3:
''' Niels Trolle''' ([[20. december]] [[1599]] på [[Lundenæs]] - [[20. september]] [[1667]]) var dansk godsejer, søofficer, rigsviceadmiral og statholder i [[Norge]].
 
Søn af Børge Trolle (d. 1610),. Han blev født 20. Dec.december 1599 paa Lundenæs, hvor Faderen den Gang var Lensmandlensmand. Han gik 2 Aarår i Herlufsholms Skole, sendteshvorefter saahan blev sendt på uddannelsesrejse til Leipzig,. komHan vendte hjem her frai 1615, varhvorefter han en Tidtid var i Husethuset hos KanslerenKansler Chr.Christen Friis til Borreby og derefter hos den daværende Professorprofessor, senere Biskop Jesper Brochmand,Brockmand. Han rejste atter udenlands for studeredeat derpaastudere i Giessen og foretog endelig efter et fornyetkort Opholdbesøg hjemme i Danmark endrog længerehan Udenlandsrejseud i denen sædvanligelængere Stiludenlandsrejse, medhvor Opholdhan bl.blandt a.andet opholdt sig i StrasburgStrasbourg, ved Universitetetuniversitetet i Padua, hvor han immatrikuleredes 1621, og i Frankrig og England. HjemkommenDa varhan kom hjem i 1623, blev han Hofjunker 1623-25i et par år og fulgte Christian IV til Tyskland i Kejserkrigens første Aarår. 23. Juli 1626
giftede han sig med Mette Corfitsdatter Rud, blev 1628 Ritmester ved den sjællandske og 1633 ved den Skaanske [[rostjeneste]] og 1634 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, hvilken Post han beholdt til 1641, da han ombyttede den med Roskilde Len. Imidlertid var hans Hustru død 25. Febr. 1632, og han havde giftet sig anden Gang 16. Okt. 1636, med Helle Rosenkrantz, Datter af Holger R. til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638
blevet valgt til Landkommissær i Sjælland og var 1639 blevet Medlem af Admiralitetsretten paa Bremerholm.
 
23. Juli 1626 giftede han sig med Mette CorfitsdatterCorfitzdatter Rud,; han blev 1628 Ritmester ved den sjællandske 1628 og 16335 år senere ved den Skaanske [[rostjeneste]]; og i 1634 Lensmandblev paahan Kjøbenhavnsudnævnt til lensmand på Københavns Slot, hvilken Posthvor han beholdtvar, til 1641, da han ombyttedei den1641 medfik Roskilde Len i stedet. Imidlertid var hans HustruMette Rud død 25. Febr.februar 1632, og han havde giftet sig anden Gangigen 16. Okt.oktobter 1636, med Helle Rosenkrantz, Datterdatter af Holger R.Rosenkrantz til Glimminge (XIV, 231). Efter flere Gange at have været befuldmægtiget for Adelen paa Stændermøder var han ogsaa 1638
Ved Svenskekrigens Udbrud 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vilde dog først ikke modtage den, i det han med megen Grund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office» -- han havde tidligere saa godt som slet ikke haft med Søvæsen at gjøre --; til sidst gav han alligevel efter og overtog den nævnte Post o. 1. Juni; samtidig blev han Medlem af Rigsraadet. Nogen større Rolle som
 
Flaadefører kom han ikke til at spille; i Juni fik han vel Ordre til at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrens Udstedelse var Øen falden i Fjendernes Hænder. Flaaden var ogsaa, som han klagede over, i slet Tilstand, og hans Virksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for Kjøbenhavns Havn; med stor Bitterhed saa han paa Nederlandenes Optræden. Saa kom Brømsebrofreden i Avg.; i Sept. deltog N. T. i Ratifikationernes Udvexling i Markaryd, hvorpaa Flaaden blev aftaklet. Et Efterspil fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommende, idet Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdning under Processen for Herredagen 1646 mod hans Svigerfader Holger Rosenkrantz i Anledning af Bornholms Overgivelse. 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen
Efter flere gange at have været befuldmægtiget for adelen på stændermøder, blev han i 1638 blevet valgt til Landkommissær i Sjælland, og i 1639 blev han medlem af Admiralitetsretten på Bremerholm. Ved SvenskekrigensTorstenssonkrigens Udbrududbrud i 1643 blev han Generalproviantkommissær, men i Foraaretforåret 1645 tilbød Kongen ham en langt større Stillingstilling, nemlig som Rigsviceadmiral. Han vildeville dog først ikke modtage dendenne stilling, i detidet han med megen Grundgrund «prætenderede sin Uforfarenhed udi slig en høj Office», --for han havde tidligerepraktisk saataget godtaldrig som slet ikketidligere haft med Søvæsensøvæsenet at gjøregøre, --; tilmen sidsttilsidst gav han alligevel efter og overtog denstillingen nævnte Post o.omkring 1. Junijuni; samtidig blev han Medlemmedlem af RigsraadetRigsrådet. Nogen større Rolle som
 
FlaadeførerHan kom handog ikke til at spille nogen større rolle som flådefører; i Junijuni fik han vel Ordreordre tilom at søge at undsætte Bornholm, men allerede før Ordrensordrens Udstedelseudstedelse var Øenøen falden i Fjendernesfjendernes Hænderhånd. FlaadenDesuden var ogsaa, som han klagede over,flåden i slet Tilstandtilstand, og hans Virksomhedvirksomhed kom til at indskrænke sig til at holde den inden for KjøbenhavnsKøbenhavns Havn;havn. Han med stor Bitterhedbitterhed saa han paa Nederlandenes Optrædenoptræden. SaaI komaugust sluttedes Brømsebrofreden, i Avg.;og i Sept.september deltog N. T.han i Ratifikationernesratifikationernes Udvexlingudveksling i Markaryd, hvorpaahvorpå Flaadenflåden blev aftaklet. Et EfterspilKrigsbegivenhederne fik dog Krigsbegivenhederne for hans Vedkommendevedkommende et efterspil, idet Christian IV blev meget forbitret paa ham for hans Holdningholdning under Processenprocessen for Herredagen i 1646 mod hans Svigerfadersvigerfar Holger Rosenkrantz i Anledninganledning af Bornholms Overgivelseovergivelse. 1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen
 
1647 var han Medlem af en Kommission til at undersøge Finansernes Tilstand, i Avg. 1648 fulgte han Frederik III til Hyldingen
paa Akershus og modtog s. A. Ridderslaget af Kongen. I Febr. 1650 var han end videre Medlem af en Kommission til at give Betænkning om Søstaten, men i Jan. 1651 fik han sin Afsked som Rigsviceadmiral paa Grund af Svagelighed. Han hørte nu til Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfelds Modstandere, og efter den sidstes Fald fik han i Juli 1651 Sæde i den Revisionskommission, der
skulde undersøge Leverancerne til Holmen. 1655 blev han Medlem af det nyoprettede Admiralitet.