Versionen fra 11. dec. 2009, 18:55 redigér Sasha (diskussion \| bidrag) Patruljanter 2.983 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. dec. 2009, 23:42 redigér fjern redigering Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.095 edits m robot Ændrer: cu:Кѷклогєѯано́лъ; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 15: \| Section2 = {{Kemiboks Egenskaber \| Massefylde = 0.962 g/mL \| Opløselighed = 3.60 g/100 mL (20  °C) \| OpløseligAndre = \| Opløsningsmiddel = vand \| Smeltepunkt = 25.4  °C \| Kogepunkt = 160.8  °C \| pKa = 16 \| pKb = Linje 25: \| SpecRotation = \| Refraktionsindeks = \| Viskositet = 41.07 mPa·s (30  °C) \| Dipolmoment = }} \| Section7 = {{Kemiboks Sikkerhed Linje 33: \| Rsætninger = {{R20}}, {{R22}}, {{R37}}, {{R38}} \| Ssætninger = {{S24}}, {{S25}} \| Flammepunkt = 67  °C \| Selvantændelse = \| Explosionsgrænser = Linje 43: == Fremstilling == Cyclohexanol fremstilles ved [[oxidation]] af cyclohexan i luften, typisk ved hjælp af [[Katalysator (kemi)\|~~koboltkatalysator~~koboltkatalysatorer]]er: C<sub>6</sub>H<sub>12</sub> + 1/2 O<sub>2</sub> → C<sub>6</sub>H<sub>11</sub>OH Linje 57: Cyclohexanol gennemgår de vigtigste reaktioner, som der forventes for en sekundær [[alkohol]]. Oxidation giver cyclohexanon, som omdannes i stor skala i industrien til oxim, en forløber for caprolactam. Som et laboratorium, kan denne oxidation ske med [[chromsyre]]. Esterificeringsprocessen giver de kommercielt nyttige [[Derivat (kemi)\|~~derivat~~derivater]]er dicyclohexyladipat og dicyclohexylphtalat, der bruges som blødgørere. Opvarmning i tilstedeværelse af syre-katalysatorer konverterer cyclohexanol til cyclohexen. [[Kategori:Alkoholer]] [[ar:حلقي الهكسانول]] [[cu:Кѷклогєѯано́лъ]] ~~[[cu:Цѷклогєѯано́лъ]]~~ [[de:Cyclohexanol]] [[en:Cyclohexanol]]

Cyklohexanol: Forskelle mellem versioner