Tiende: Forskelle mellem versioner

I [[Danmark|dansk]] kontekst var tienden* en skat til kirken, som blev indført først i [[1100-tallet]] under [[Niels af Danmark|Kong Niels]]. Bønderne skulle betale en tiendedel af deres [[afgrøde]], og den blev delt i tre dele: til opførelse og vedligholdelse af kirkerne (kirketiende), til underhold til [[præst]]er (præstetiende) og til [[biskop]]perne (bispetiende). Især den sidste del mødte stor modstand, dels fordi man ikke havde noget med bispen at gøre, dels fordi det var vanskeligt at transportere kornet til en ofte fjern bispegård. Tiende-skatten førte til, at kirken blev tilført store midler, hvilket resulterede i opførelsen af de mange granitkirker over hele landet, hvor i hvert fald selve [[Kirkeskib (bygningsdel)|kirkeskibet]] for de flestes vedkommende er opført i [[1100-tallet|1100]]-[[1200-tallet]].

*Det skal så tilføjes at, Tiende var Kong Knud Den Helliges påfund. For at skaffe kirken en sikker indtægt og større uafhængighed ville han have at folket skulle give Tiende. Men kongen havde ingen lovlig myndighed til at pålægge folket nye afgifter, og først langt senere blev Tienden indført.