Gracchernes reformbevægelse: Forskelle mellem versioner

I 2. og 3. årh. f.v.t. havde [[Rom]] gennem især erobringer forøget sit territorium enormt, og ifølge den [[Romersk lov|romerske lov]] tilfaldt den erobrede jord staten, men den skulle fordeles til de [[Romersk borger|romerske borgere]] mod en afgift. Ifølge vore kilder ([[Appian]] og [[Plutarch]]) var det oprindeligt formuleret i loven: At man ikke må overtage mere jord end man selv kan dyrke. Men efterhånden ændrede den sig så: Man kan overtage den jord man regner med at kunne opdyrke. Situationen i [[Romersk Italien|Italien]] i 2. årh. f.v.t. var at de rige langsomt pressede de fattige ud af landbruget, og i stedet for de traditionelle familebrug opstod der store [[slave]]drevne godser. Denne udvikling er belevet bekræftigetbekræftet af arkæologiske udgravninger i [[Lazio|Latium]]. De mange krige betød også mange blev rekruteret som soldater, men de havde efter endt tjeneste ingen andre steder at tage hen end til Rom, hvor de kom til at indgå i byens store gruppe af arbejdsløse.