Bavn: Forskelle mellem versioner

Under svenskekrigene blev der gjort megen brug af bavner. [[Christian 4.]] bestemmer i forbindelse med krigen i [[1627]], at

<blockquote>"''hvert herred skal have sin alarmplads, hvor folkene skal møde. Desuden skal der holdes standvagt og landbål med den allerstørste flid, hvortil der skal forordnes godt og skikkeligt folk. Påkommes fare, skal en af vagterne ved bavnene straks meddele det til lensmanden og kaptajnen, hvorefter bønderne skal søge deres alarmplads eller hvorhen de kommanderes. For at vagten ikke skal forsømmes, skal lensmanden selv, kaptajnen og fogderne i lenet have opsyn med bavnen. Hvor der oprettes bål, skal der foruden strandvagten holde to duelige karle til hest, som straks skal advare lensmanden og officererne, om der sker indfald eller landgang under deres fæsters (fortabelse?)''"

Et kongeligt brev fra 1633 præciserer ligeledes, at bønderne skal møde på de forordnede vagt- og alarmpladser, når de får bud eller bålene brændes.

 

Signalering ved hjælp af bavner blev brugt sidste gang i Sønderjylland under krigen i [[1864]]. Herefter blev andre signalmidler benyttet, i første omgang [[telegraf]]en.

 

 

==Ekstern henvisning==