Wikipedia

Peder Madsen (biskop): Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
billede indsat
Linje 1:
{{formatering}}
[[Fil:Peder Madsen.jpg|thumb|200px|Peder Madsen]]
'''Peder Madsen''', ([[28. august]] [[1843]] - [[7. august]] [[1911]]) var en dansk [[teolog]]. ▼
[[Fil:Peder Madsen 2.jpg|thumb|200px|Peder Madsen]]
▲'''Peder Madsen''', ([[28. august]] [[1843]] -– [[7. august]] [[1911]]) var en dansk [[teolog]], [[professor]] og [[biskop]] over [[Sjællands Stift]]. Han var også [[rektor]] ved [[Københavns Universitet]].
 
Madsen var søn af [[gårdejer]] og [[sognefoged]] Mads Jensen og Mette Kirstine Pedersdatter på gården [[Tovstrup]] i [[Vinding Sogn (Trehøje Kommune)|Vinding sogn]] ved [[Holstebro]]. Han viste tidlig udpræget ilbøjelighed for [[bog]]lig syssel, og det blev efterhånden klart for hans forældre, at han måtte have lov til at følge sin lyst. Efter at være bleven undervist et par år af en [[nabo]][[præst]] kom han [[1858]] i [[Viborg]] [[skole]], hvorfra han blev [[student]] [[1862]]. I januar [[1868]] blev han [[teologisk kandidat]].
hvorfra han blev [[student]] 1862. I januar 1868 blev han [[teologisk kandidat]].
 
De første Aarår efter sin Exameneksamen var han en stærkt søgt og meget paaskjønnetpåskønnet Manuduktørmanuduktør og fortsatte til samme Tidtid sine Studierstudier med stor Grundighedgrundighed. I [[1872]] rejste han med offentlig Understøttelseunderstøttelse til Udlandetudlandet og besøgte [[Italien]], Schweits[[Schweiz]], [[Frankrig]] og [[Tyskland]]; navnlig i [[Universität Erlangen|Erlangen]], hvis theologisketeologiske Fakultetfakultet bestod af usædvanlig fremragende Mændmænd, modtog han en værdifuld og varig Paavirkningpåvirkning.
 
Det var hans Hensigthensigt at have udstrakt Rejsenrejsen til [[England]] for nøjere at lære de betydningsfulde Skikkelserskikkelser at kjendekende, i hvilke det kirkelige Livliv der træder frem; men Professorprofessor [[H. N. ClausensClausen]]s Afgangafgang fra Universitetetuniversitetet i [[1874]] fremkaldte hans Hjemrejsehjemrejse: endnu samme Efteraarefterår blev det ham overdraget at holde Forelæsninger ved Universitetetuniversitetet i Dogmatikdogmatik og [[Ny TestamentesTestamente]]s Exegese[[eksegese]]. I [[1875]] udnævntes han til Professorprofessor i Theologiteologi, for Aaretåret [[1889]]-90[[1890]] var han universitetets rektor.
Universitetets Rektor.
 
M.Madsen har i sit Embedeembede ikke blot skaffet sig og bevaret et saaresåre anset navn som lærer i de ham overdragne fag, men han har tillige udøvet en vidtrækkende indflydelse paa de teologiske
studerende gennem det personlige forhold, hvori han forstod at stille sig til dem, og der er mange præster i vort land, som med taknemmelighed mindes, hvad de skylder hans indsigtsfulde råd og venlige bistand. Gennem en lang årrække har han med stor gæstfrihed modtaget de studerende i sit hus til regelmæssige aftensammenkomster, hvor teologiske og kirkelige emner sættes under forhandling.
anset Navn som Lærer i de ham overdragne Fag, men han har
tillige udøvet en vidtrækkende Indflydelse paa de theologiske
studerende gjennem det personlige Forhold, hvori han forstod at
stille sig til dem, og der er mange Præster i vort Land, som med
Taknemmelighed mindes, hvad de skylde hans indsigtsfulde Raad
og venlige Bistand. Gjennem en lang Aarrække har han med stor
Gjæstfrihed modtaget de studerende i sit Hus til regelmæssige
Aftensammenkomster, hvor theologiske og kirkelige Æmner sættes
under Forhandling.
 
Ved Siden af sin Virksomhed som Universitetslærer har M. paa flere Maader taget paa sig en betydelig Del af det kirkelige Arbejde hos os. I Aarene 1879-81 medvirkede han i Udarbejdelsen af den nye Perikoperække, ligesom han ogsaa deltog i Udarbejdelsen af det Forslag til Fornyelse af Salmebogens rituelle Del, hvis 2. Udgave udkom 1888 og ligger til Grund for, hvad der nu er approberet. Da det kirkelige Raad blev oprettet, valgte det theologiske Fakultet ham til sin repræsentant for Treaaret 1884-86. I mange Aar (1880-94) har han været Medlem af Udvalget for den danske Mission i Amerika. Fra Foraaret 1880 af har han været Medlem af Bestyrelsen for «Kirkelig
Ved Siden af sin Virksomhed som Universitetslærer
Forening for indre Mission i Kjøbenhavn». særlig har han i en lang Aarrække taget sig af Søndagsskolesagen, som skylder M.s gode Forhold til de theologiske studerende en væsentlig Del af sin fremgang.
har M. paa flere Maader taget paa sig en betydelig Del af
det kirkelige Arbejde hos os. I Aarene 1879-81 medvirkede han
i Udarbejdelsen af den nye Perikoperække, ligesom han ogsaa
deltog i Udarbejdelsen af det Forslag til Fornyelse af Salmebogens
rituelle Del, hvis 2. Udgave udkom 1888 og ligger til Grund for,
hvad der nu er approberet. Da det kirkelige Raad blev oprettet,
valgte det theologiske Fakultet ham til sin Repræsentant for
Treaaret 1884-86. I mange Aar (1880-94) har han været Medlem
af Udvalget for den danske Mission i Amerika. Fra Foraaret
1880 af har han været Medlem af Bestyrelsen for «Kirkelig
Forening for indre Mission i Kjøbenhavn». særlig har han i en lang
Aarrække taget sig af Søndagsskolesagen, som skylder M.s gode
Forhold til de theologiske studerende en væsentlig Del af sin
Fremgang.
 
Ved Universitetets Sekularfest 1879 to§ M. den theologiske Doktorgrad for en Afhandling om «De kristnes aandelige Præstedømme». Han har senere i Tilslutning hertil udgivet «Det kirkelige Embede, en dogmatisk Undersøgelse» (1890) og «Embedet og Menighedens Samvirken i det kirkelige Arbejde» (1894). I disse Skrifter har han med videnskabelig Grundighed og Klarhed og tillige med fuldt Hensyn til Kirkelivets Krav hævdet de ægte lutherske Grundsætninger, som ville give baade Embedet og
Ved Universitetets Sekularfest 1879 to§ M. den theologiske
Menigheden, hvad der tilkommer hver af dem. Faa andet Omraade har han i «Bornholmerne eller den saakaldte lutherske Missionsforening» (1886) forsvaret de samme Grundsætninger, ligesom han ogsaa
Doktorgrad for en Afhandling om «De kristnes aandelige
fastholdt sin Overensstemmelse med dem i det lille Skrift «Om det foreslaaede Tillæg til vor Gudstjeneste» (1887). Et exegetisk Værk af fremragende Betydning har han ydet i sin Fortolkning af Johannes' Aabenbaring (1887; 2. Udg. 1896). Endnu skal nævnes hans Andel i Bogen «Om den gammeltestamentlige Kritik, en Forhandling mellem P. Madsen, J. H. Monrad og V. Hoff» (1895); han har her godtgjort, at hans konservative Stade ingenlunde har formindsket hans Evne til at vurdere den nyere Theologis historiske arbejde med den hellige Skrift. Indholdet af denne bog er et
Præstedømme». Han har senere i Tilslutning hertil udgivet «Det
smukt Exempel paa, hvorledes en Strid paa aandelige Enemærker skal udkæmpes. Paa de angreb, han fra anden side har været udsat for i Anledning af sine Udtalelser om Bibelkritikken, gav han paa Bethesdamødet i Okt. 1896 et Svar, der fandt almindelig forstaaelse og tilslutning.
kirkelige Embede, en dogmatisk Undersøgelse» (1890) og «Embedet og
Menighedens Samvirken i det kirkelige Arbejde» (1894). I disse
Skrifter har han med videnskabelig Grundighed og Klarhed og
tillige med fuldt Hensyn til Kirkelivets Krav hævdet de ægte
lutherske Grundsætninger, som ville give baade Embedet og
Menigheden, hvad der tilkommer hver af dem. Faa andet Omraade har
han i «Bornholmerne eller den saakaldte lutherske Missionsforening»
(1886) forsvaret de samme Grundsætninger, ligesom han ogsaa
fastholdt sin Overensstemmelse med dem i det lille Skrift «Om det
foreslaaede Tillæg til vor Gudstjeneste» (1887). Et exegetisk Værk
af fremragende Betydning har han ydet i sin Fortolkning af
Johannes’ Aabenbaring (1887; 2. Udg. 1896). Endnu skal nævnes
hans Andel i Bogen «Om den gammeltestamentlige Kritik, en
Forhandling mellem P. Madsen, J. H. Monrad og V. Hoff» (1895);
han har her godtgjort, at hans konservative Stade ingenlunde har
formindsket hans Evne til at vurdere den nyere Theologis historiske
Arbejde med den hellige Skrift. Indholdet af denne Bog er et
smukt Exempel paa, hvorledes en Strid paa aandelige Enemærker
skal udkæmpes. Paa de Angreb, han fra anden Side har været
udsat for i Anledning af sine Udtalelser om Bibelkritikken, gav
han paa Bethesdamødet i Okt. 1896 et Svar, der fandt almindelig
Forstaaelse og Tilslutning.
 
[[16. Sept.september]] [[1881]] ægtede han Charlotte Storck (f. 13. Majmaj 1842 - 7. august 1917), datter af Sognepræstsognepræst til [[Sæby Sogn (Kalundborg Kommune)|Sæby]] og Gjershøj[[Gershøj Sogn]]e Joh. Fred. S. Hun arvede [[1892]] Hovedgaarden[[hovedgård]]en [[Vedbygaard]] i [[Holbæk Amt]], som dermed kom i hendes mands besiddelse indtil hans død, hvorefter hun ejede gården indtil 1917.
 
[[1909]] blev han [[Sjællands biskop]]. Han døde i 1911. Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af 1. grad af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].
 
== Kilder ==
Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest▼
* V. Schousboe, "Madsen, Peder", i: [[C.F. Bricka]] (red.), ''[[Dansk Biografisk Lexikon]]'', København: [[Gyldendal]] 1887-1905.
promov. Doktorer S. 161.
▲* Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer S. 161.
 
''V. Schousboe.''
 
{{Arvefølge| Rektor for <br /> [[Københavns Universitet]] <br>1903 - 1904| [[Harald Høffding]] | [[Julius Severin Vilhelm Lassen]]}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Peder_Madsen_(biskop)"