Islandske verber: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Rettede en mindre fejl og prøvede med eksterne links til det bøjningsprogram, som nævnes i hovedartiklen. Undskyld Masz, men jeg måtte prøve. Dette program gør livet enklere.
Linje 41:
Verbet '''vera''' udmærker sig også ved at være det eneste islandske verbum, der har to [[konjunktiv]]er. I singularis går den anden i tur og orden '''veri - verir - veri'''. I pluralis er det '''verum - verið - veri'''. Denne form benyttes udelukkende som en '''optativ''', dvs. et udtryk for et ønske eller en forbandelse: ''Veri ég bölvaður'' betyder ''være jeg forbandet'' (i og for sig et eksempel for en dansk konjunktiv - se kontrasten ''jeg er'', ''jeg være''). '''Fari hann og veri''' betyder ''må han gå og aldrig komme igen''. Som et eksempel i flertal kan man nævne '''Verum nú dugleg''' (''Lad os nu være flittige'').
 
Det er nok på sin plads at gengive det andet hovedhjælpeverbum på dette sted, '''hafa''' (''have''), som ellers klassificeres som et uregelmæssigt verbum tilhørende den 34. svage klasse.
 
{| class="wikitable"
Linje 197:
|-
|}
 
Den første klasse besværes ikke af nævneværdige uregelmæssigheder.
 
=== Anden klasse ===
De svage verbers 2. klasse kendetegnes af i-omlyd i [[præsens]]. Desuden bøjes participium præteritum blandet, da man har en blanding af de stærke verbers '''-inn''' og de svage verbers [[dental]]er i visse former. [[Infinitiv]]en ender altid på '''-ja''', men det er ikke et utvetydigt kendetegn; en hel masse andre verber fra andre klasser ender også på '''-ja''' i infinitiven. Man ser disse verber undertiden klassificerede som stærke eller uregelmæssige, især i engelsksproglige grammatikker, men det er ikke tilfældet. Men klassen er så godt som lukket, da nydannelser sjældent eller aldrig tilhører den. Til klassen hører anslåelsesvis ca. 100 verber, men mange af dem hører til gengæld til sprogets almindeligeste, og der findes flere underklasser, undtagelser og dobbeltformer. SomBrun Kress gengiver fem bøjningsmønstre, men som eksemler anføres der nu '''telja''' (''tælle'') og '''hrynja''' (''styrte sammen'').
 
{| class="wikitable"
Line 349 ⟶ 351:
|}
 
De følgende verber er uregelmæssige på forskellige måder.
 
[http://bin.arnastofnun.is/leit.php?q=kaupa '''Kaupa'''] (''købe''), [http://bin.arnastofnun.is/leit.php?q=slökkva '''slökkva'''] (''slukke''), [http://bin.arnastofnun.is/leit.php?q=sækja '''sækja'''] (''hente''), [http://bin.arnastofnun.is/leit.php?q=%C3%BEykja '''þykja'''] (''blive anset for'', ''synes et eller andet om et eller andet''), og [http://bin.arnastofnun.is/leit.php?id=427385 '''yrkja'''] (''digte'').
 
=== Fjerde klasse ===