Halbe: Forskelle mellem versioner

Chefen for XI. SS Panzerkorps, [[Matthias Kleinheisterkamp]], kaldte alle chefer ned til og med [[bataljonschef]]er sammen til den befalingsudgivelse. Et udbrud skulle forsøges, og den eneste mulighed var at bryde gennem omringningen i den lille by Halbe og derfra fortsætte tværs over [[Dresden]]–Berlin [[motorvej]]en mod vest i et forsøg på at nå frem til general [[Walther Wencks]] 12. armé vest for Berlin. På tidspunktet for udbrudsforsøget var Halbe besat og omringet af stærke sovjetiske styrker, hvis ledere forventede et udbrud gennem området Oderin-Halbe-Teupitz, idet der ikke var andre muligheder.

 

To spydspidser udgjordes af Panzergrenadier-Division "Kurmark" (generalmajor [[Willy Langkeit]]) og den svære SS-Panzerabteilung 502 ([[Sturmbannführer]] [[Kurt Hartrampf]]), der havde 14 [[Tiger 2|Tiger II]] kampvogne tilbage. Begge var under Langkeits kommando. "Kurmark"-enhederne udgjorde den nordligste spydspids og SS-Panzerabteilung 502 den sydligste. Efter Panzergrenadier-Division "Kurmark" (nordlige spydspids) med nogle Panzer V "[[Panther]]" kampvogne og panserjagere af typen 38 "Hetzer" fulgte resterne af SS Panzeraufklärungsabteilung 10, "Frundsberg". Efter SS-Panzerabteilung 502 (sydlige spydspids) fulgte 1 [[mortér]]batteri, 1 Schützenpanzer-Kompagni fra Panzergrenadier-Division "Kurmark" og overlevende fra et Fahnenjunker-Kompani, der skulle yde nærkampsbeskyttelse mod fjendtligt [[infanteri]]. Resterne af de øvrige omringede styrker skulle slutte sig til den sydlige angrebsspids.