[[Billede:Täschalpe (Wallis) mit Kuh.jpg|thumb|310px|Græssende ko på Täschsæteren i den svejtsiske kanton [[Wallis]].]]
En '''sæter''' er en græsgang i bjergene, som kun bruges til sommergræsning eller [[høslethøslæt]]. Denne form for kvægbrug har været anvendt både i [[Alperne]] og i Skandinavien (f.eks. Norge), men betydningen sank fra begyndelsen af 1800-tallet, da bedre transportmuligheder medførte, at mælkeprodukter fra sæterdrift blev udkonkurreret af varer fra den intensive lavlandsproduktion.
Europas største sæter er ''Seisser Alm'' i [[Syd-Tirol]]. Den dækker 52 km².
I hele alpeområdet kaldes sæterne for '''alper''', og udtrykket betegner alt det, der hører til sommergræsning: Græsningsenge, høsletengehøslætenge og bygninger. I området skelnes der derimod skarpt mellem græsningsområder, der bruges af hele landsbyfællesskabet, modsat de private græsningsrettigheder.
Den vedvarende græsning, afløst af høslethøslæt, betød århundreders beskyttelse af blomstrende (ofte ildsmagende eller -lugtende) urter, mens græsserne blev ædt, fordi kreaturerne foretrækker sødt og neutralt smagende fødemner. Desuden holdt græsning og bevidst pleje al opvækst af buske og træer borte fra sæterne. Derfor er disse højtliggende enge i dag [[refugium (økologi)|refugier]] for mange sjældne urter, heriblandt [[Orkidé-familien|orkidéer]] og [[endemisme|endemiske]] arter.
