Versionen fra 3. jan. 2010, 23:46 redigér TXiKiBoT (diskussion \| bidrag) 176.740 edits m robot Tilføjer: cy:Trydydd Rhyfel Pwnig ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. jan. 2010, 16:25 redigér fjern redigering Kemp (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.692 edits m Enkelt rettelse Gå til næste forskel →
Linje 24: På grund af Karthagos naboskab med den numidiske konge [[Massinissa]], der var Roms allierede, kom det stadig til gnidninger, og 149 f.Kr. lykkedes det kongen at provokere Karthago til krigshandlinger. Dette tog Rom som påskud til at kræve endelig underkastelse, og da karthagerne afslog romernes krav om rømning af byen, var krigen en kendsgerning. I hovedsagen formede krigen sig som en tre år lang belejring af Karthago. Under denne forsvarede punerne sig med stor opfindsomhed og afslog hårdnakket alle forsøg på storm. Forsøg på at afskære forsvarerne fra alle fornødenheder mislykkedes til dels, og krigen tærede på den ~~romeske~~romerske hærs kræfter. Omsider overtog feltherren [[Scipio Africanus den Yngre]] hærledelsen og tog 146 f.Kr. Karthago med storm efter frygtelige kampe. På krav fra Senatet blev byen jævnet med jorden, og befolkningen deporteret. Krigen betød den endelige tilintetgørelse af [[fønikerne]]s magt i Middelhavsområdet. [[Kategori:Puniske krige]]

Tredje puniske krig: Forskelle mellem versioner