Wikipedia

Xenon: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Syntese af forbindelse (ikke af ædelgas)
Et stk ny xenon artikel :)
Linje 1:
{{Infoboks grundstof
{{Grundstofboks
|Navnnavn = Xenon
|Symbolsymbol = Xe
|radioaktivt = Nej
|ForrigeStof = [[Jod]]
|billede =
|NæsteStof = [[Cæsium]]
|udseende = Farveløs
|StofOver = [[Krypton|Kr]]
| udseende uden billede =
|StofUnder = [[Radon|Rn]]
| andresymboler =
|Billede = Xe,54.jpg
| atomnr = 54
|Udseende = Farveløs
| serie = Ædelgasser
| Navneliste =
| Atomnrgruppe = 5418
| Masseperiode = 131,2935
| Serieblok = [[Ædelgas]]p
| GruppeCAS-nummer = 187440-63-3
| Periodepubchem = 5
| BlokE-nummer = p
|atomare = ja
| eKonfig = &#91;[[krypton|Kr]]&#93; 4d<sup>10</sup> 5s² 5p<sup>6</sup>
| masse = 131,293 u
| atomRadius = 108 pm (beregnet)
| kovalent radius = 130 pm
| VdW-radius = 216 pm
| eKonfig = <nowiki>[</nowiki>[[Krypton|Kr]]<nowiki>]</nowiki> 4d<sup>10</sup> 5s²5p<sup>6</sup>
| eSkaller = 2, 8, 18, 18, 8
| 1ion= 1170,4 kJ/mol
| AtomRadius = 108
| 2ion= 2046,4 kJ/mol
| KovalentRadius = 130
| 3ion= 3099,4 kJ/mol
| VdWRadius = 216
| 4ion=
|Kemiske = ja
| 5ion=
| OxTrin = 0, +1, +2, +4, +6, +8<br />(sjældent højere end 0)
| 6ion=
| Elektroneg = 2,6
| 7ion=
|Fysiske = ja
| 8ion=
| Tilstand = gas
|kemiske = Ja
| Krystalstruktur = Kubisk, F-centreret
| oxtrin = 0, +1, +2, +4, +6, +8 (sjældent mere end 0)
| Massefylde =
| elektroneg = 2,6 ([[Pauling-Skala]])
| MassefyldeVæske =
|fysiske = Ja
| MassefyldeGas = 5,894
| Smeltepkttilstand = −111,7Gas
| krystalstruktur = Kubisk, F-centreret
| Kogepkt = −108,12
| massefylde =
| KritiskPkt = 562,92, 5,841 MPa
| massefylde-væske =
| Smeltevarme = 2,27
| massefylde-gas = 5.894 g/L
| Fordampningsvarme = 12,64
| Varmekapacitetsmeltepkt = 20-111,7867 °C
| Varmeledningkogepkt = 5-108,65 m12°C
| Varmeudvidelsekritiskpkt =
| smeltevarme = 2,27 kJ·mol<sup>−1</sup>
| Resistivitet =
| fordampningsvarme = 12,64 kJ·mol<sup>−1</sup>
| MagnetEgen = Ikke magnetisk
|Mekaniske varmekapacitet =
| varmeledning = 0,00569 W/(m · K)
| YoungsModul =
| ForskydModulvarmeudvidelse =
| KompresModulresistivitet =
| Poissonsmagnetegenskaber =
| HårdhedMohsmekaniske =
| HårdhedVickersyoungsmodul =
| HårdhedBrinellforskydmodul =
| kompresmodul =
| poissons =
| hårdhed-mohs =
| hårdhed-vickers =
| hårdhed-brinell =
|sikkerhed = ja
| R-sætninger =Ingen
| S-sætninger =Ingen
| fare1 = -
| fare2 =
| fare3 =
| fare4 =
}}
'''Xenon''' er et [[grundstof]] med [[atomnummer]] 54 i [[det periodiske system]]. Det har symbolet '''Xe'''. Xenon er en tung, farveløs og lugtløs [[ædelgas]], som findes i små mængder i [[jordens atmosfære]]. Xenon er generelt ureaktiv, men der kendes nogle få kemiske reaktioner med xenon, bl.a. dannelsen af [[xenonhexafluoroplatinat]], som var den første forbindelse med en ædelgas som blev [[syntese (kemi)|syntetiseret]].
 
Xenon er grundstoffet med forkortelsen Xe og atomnummeret 54. Xenon er en farveløs, tung og lugtfri [[ædelgas]]. Xenon findes i små mængder i jordens atmosfære<ref>{{cite web
== Karakteristika ==
| author=Staff | year=2007
Xenon tilhører ædelgasserne som også kaldes de inerte gasser, selvom denne betegnelse er lidt misvisende, da nogle ædelgasser er blevet fremstillet ved syntese. I et gasfyldt rør udsender Xenon blåt lys når der sendes en elektrisk strøm igennem. Ved meget høje tryk ([[SI-præfiks|giga]][[Pascal (enhed)|pascal]], GPa) kan Xenon tvinges til at danne en metallisk [[fase (kemi)|fase]]. Xenon kan også danne [[clathrater]] med [[vand]], når xenonatomer er fanget i et gitter af [[molekyle|vandmolekyler]].
| url=http://www.infoplease.com/ce6/sci/A0852881.html
| title=Xenon | work=Columbia Electronic Encyclopedia
| edition=6th edition | publisher=Columbia University Press
| accessdate=2007-10-23 }}</ref>. Generelt er xenon ikke særlig reaktiv, men der findes få kemiske reaktioner såsom dannelsen af xenonhexafluorplatinat, som var den første ædelgas forbindelse.<ref name=lanl>{{cite web
| author=Husted, Robert; Boorman, Mollie | date=[[December 15]] [[2003]]
| url=http://periodic.lanl.gov/elements/54.html | title=Xenon
| publisher=Los Alamos National Laboratory, Chemical Division
| accessdate=2007-09-26
}}</ref><ref>{{cite book
| last=Rabinovich | first=Viktor Abramovich
| coauthors=Vasserman, A. A.; Nedostup, V. I.; Veksler, L. S.
| year=1988
| title=Thermophysical properties of neon, argon, krypton, and xenon
| edition=English-language edition
| publisher=Hemisphere Publishing Corp.
| location=Washington, DC | id=ISBN 0-19-521833-7
| url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1988wdch...10.....R }}—National Standard Reference Data Service of the USSR. Volume 10.</ref><ref name=beautiful />.
 
Naturligt forekommende xenon består af 9 stabile [[isotop]]er. Her ud over kendes over 40 ustabile isotoper, som gennemgår [[radioaktivt henfald]]. Isotopsammensætningen af xenon er et vigtigt værktøj i studiet af den tidlige historie om vores [[solsystem]]<ref name=kaneoka/>. Xenon-135 er et produkt af nuklear [[fission]], og absorberer [[neutron]]er i en [[atomreaktor]].<ref name="stacey">{{cite book
== Brug ==
|first=Weston M.|last=Stacey|year=2007
[[Fil:XeTube.jpg|thumb|left|Xenon i et Geisslerrør.]]
|title=Nuclear Reactor Physics|page=213|url=http://books.google.com/books?id=y1UgcgVSXSkC&pg=PA213
Xenon benyttes mest i instrumenter der skal udsende lys, f.eks. xenonlamper, [[Flash (blitz)|blitzlamper]] i [[fotografi]], i [[laser]]e, af og til i lamper til at dræbe [[bakterie]]r og indenfor [[dermatologi]]en. Nogle xenonlamper udsender lys der minder om middagssollys, og benyttes i nogle [[solarium|solarier]]. De er gode kilder til [[ultraviolet]] lys med korte bølgelængder, og de har kraftig emission i det nære [[infrarød]]e område, og bruges derfor i nogle natkikkerter og lignende systemer. Anden brug af xenon:
|publisher=Wiley-VCH|isbn=3527406794}}</ref>
 
Xenon bliver brugt i [[blitzlamper]]<ref name=burke />, [[buelamper]]<ref name=mellor/> og som en generel universel narkose<ref name=Sanders>{{cite journal
| author=Sanders, Robert D.; Ma, Daqing; Maze, Mervyn
| title=Xenon: elemental anaesthesia in clinical practice
| journal=British Medical Bulletin
| year=2005 | volume=71 | issue=1 | pages=115–135
| doi= 10.1093/bmb/ldh034
| accessdate=2007-10-02
| pmid=15728132 }}</ref>. Den første [[excimerlaser]] brugte et xenon-[[dimer]]-molekyle (Xe<sub>2</sub>) som dets [[lasermedium]]<ref name=basov/> og de tidligste laserkonstruktioner brugte blitzlamper til at excitere, eller "pumpe" lasermediet.
<ref name=toyserkani/>. Xenon bliver også brugt til at lede efter hypotetiske [[WIMP]] (weakly interacting massive particles)<ref name=ball/> og som drivkraft i ion-motorere, i rumskibe<ref name=saccoccia/>.
 
* Har været brugt som et dyrt [[Universel anæstesi|totalbedøvelsesmiddel]]
* Perxenater bruges som oxidationsmidler i analytisk kemi
* Isotopen Xe-133 er bruges som radioisotop
* Bruges i hyperpolariseret [[MR-skanning]] af lunger og andet væv
* Bruges ofte i proteinkrystallografi. Ved høje tryk binder xenonatomer til hydrofobe hulrum i proteinet, og der dannes ofte tungatomderivater af meget høj kvalitet.
* Er det foretrukne brændstof i [[ion-motor]]er pga. den høje molekylvægt og fordi det er nemt at ionisere. Desuden kan det opbevares som væske ved stuetemperatur (og højt tryk) og nemt omdannes til brændstof i motoren. Dets inerte natur gør det til et miljøvenligt brændstof.
 
== Historie ==
Xenon ([[græsk]] ''ξένος'' som betyder "underlig, mærkelig") blev opdaget i England af [[William Ramsay]] og [[Morris Travers]] d.den [[12. juli]] [[1898]], kort tid efter opdagelsenat afde havde fundet to andre ædelgasser, [[krypton]] og [[neon]]. De fandt detxenon i en restdestillationsrest, efter atde havehavde afdampetfordampet komponenterdele fraaf flydende [[Atmosfærisk luft.|luft]]<ref>{{cite journal
| author=W. Ramsay and M. W. Travers
| title=On the extraction from air of the companions of argon, and neon
| journal=Report of the Meeting of the British Association for the Advancement of Science
| year=1898 | pages=828 }}</ref><ref>{{cite web
|url=http://education.jlab.org/itselemental/ele054.html
| title=It's Elemental - Xenon | accessdate=2007-06-16
|last=Gagnon | first=Steve
| publisher=Thomas Jefferson National Accelerator Facility }}</ref>. Ramsay forslog at den nye gas skulle kaldes xenon efter det græske ord ''ξένον'' [xenon], intetkøns singularis form af ''ξένος'' [xenos] som betyder fremmed, mærkelig eller vært<ref>{{cite book
| author=Anonymous
| editor=Daniel Coit Gilman, Harry Thurston Peck, Frank Moore Colby
| year=1904 | title=The New International Encyclopædia
| publisher=Dodd, Mead and Company | pages=p. 906
}}</ref><ref>{{cite book
| author=Staff | year=1991
| title=The Merriam-Webster New Book of Word Histories
| pages=p. 513 | publisher=Merriam-Webster, Inc.
| id=ISBN 0-87779-603-3 }}</ref>. I 1902 anslog Ramsay, at mængdeforholdet af xenon i jordens atmosfære er 1 til 20 millioner.<ref>{{cite journal
| last=Ramsay | first=William
| title=An Attempt to Estimate the Relative Amounts of Krypton and of Xenon in Atmospheric Air
| journal=Proceedings of the Royal Society of London
| year=1902 | volume=71 | pages=421–426
| url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1902RSPS...71..421R
| accessdate=2007-10-02
| doi=10.1098/rspl.1902.0121 }}</ref>.
 
I løbet af [[1930'erne]] begyndte ingeniør Harold Edgerton at undersøge [[stroboskop]]-teknologi til højhastigheds-fotografering: Det ledte til at han opfandt xenon-blitzlyset, hvor lys dannes ved at sende en kortvarig [[elektrisk størm]] igennem et rør fyldt med xenon. I [[1934]] kunne Edgerton skabe lysglimt så kort som et [[mikrosekund]] med denne metode<ref name=burke/><ref>{{cite web
| author=Anonymous | title=History
| url=http://www.millisecond-cine.com/history.html
| publisher=Millisecond Cinematography
| accessdate=2007-11-07
}}</ref><ref>{{cite web
| last=Paschotta | first=Rüdiger
| date=[[November 1]], [[2007]]
| url=http://www.rp-photonics.com/lamp_pumped_lasers.html
| title=Lamp-pumped lasers
| work=Encyclopedia of Laser Physics and Technology
| publisher=RP Photonics | accessdate=2007-11-07 }}</ref>.
 
I [[1939]] begyndte [[Albert R. Behnke Jr.]] at undersøge årsagen til "fuldesygen" blandt dyb-havs dykkere. Han eksperimenterede med forskellige luftblandinger i sine forsøgspersoners indåndingsluft, og opdagede at dette fik dykkerne til at fornemme en dybdeændring. Ud fra hans resultater konkluderede han, at xenon kunne bruges som en narkose. Selvom Lazharev fra Rusland tilsyneladende undersøgte xenon som en narkose i [[1941]], så blev den første raport som bekræftede xenon narkose først udgivet i [[1946]] af [[J. H. Lawrence]], som udførte førsøg på [[mus]]. Xenon-[[narkose]] blev første gang brugt som en operationsnarkose i [[1951]] af [[Stuart C. Cullen]], som med succes opererede to patienter<ref>{{cite journal
| author=Marx, Thomas; Schmidt, Michael; Schirmer, Uwe; Reinelt, Helmut
| title=Xenon anesthesia
| journal=Journal of the Royal Society of Medicine
| year=2000 | volume=93 | pages=513–517
| url=http://www.jrsm.org/cgi/reprint/93/10/513.pdf
| accessdate=2007-10-02 }}</ref>.
 
I [[1960]] opdagede fysiker John H. Reynolds, at isotop-sammensætningen af xenon i visse meteoriter afviger fra xenon her på Jorden; meteoriterne indeholdte mere <sup>129</sup>Xe. Han udledte at det var et henfaldsprodukt, af den radioaktive isotop <sup>129</sup>I. Denne isotop spaltes langsomt af [[kosmisk stråling]] og nuklear fission, men den produceres kun i større mængder i en [[supernova]]-eksplosion. Da [[halveringstid]]en på <sup>129</sup>I (16 millioner [[år]]) er forholdsvis kort på set på en kosmilogisk skala, må der være indtruffet sådan en eksplosion relativt kort tid før Solsystemet blev dannet, hvorved "råmaterialerne" til solsystemet (og dermed også meteoriterne) har fået et ekstra "tilskud" <sup>129</sup>I. Denne supernova kan meget vel også have startet det kollaps af en interstellar gas- og støvsky, der ledte tik vores solsystems dannelse<ref>{{cite book
| first=Donald D. | last=Clayton | year=1983
| title=Principles of Stellar Evolution and Nucleosynthesis
| pages=p. 75 | edition=2nd edition
| publisher=University of Chicago Press | id=ISBN 0-226-10953-4 }}
</ref><ref>{{cite web
| author=Bolt, B. A.; Packard, R. E.; Price, P. B. | year=2007
| url=http://content.cdlib.org/xtf/view?docId=hb1r29n709&doc.view=content&chunk.id=div00061&toc.depth=1&brand=oac&anchor.id=0
| title=John H. Reynolds, Physics: Berkeley
| publisher=The University of California, Berkeley
| accessdate=2007-10-01 }}</ref>.
 
Xenon og de andre ædelgasser er igennem tiden blevet betragtet som fuldstændigt kemisk inaktivt, og ude af stand til at danne forbindelser med andre stoffer. Men mens Neil Bartlett fra University of British Columbia underviste, opdagede han at platinumhexafluorid (PtF<sub>6</sub>) var en stærk oxiderende forbindelse, som kunne oxidere gassen ilt (O<sub>2</sub>) og derved danne dioxygenylhexaflouroplatinat (O<sub>2</sub><sup>+</sup>[PtF<sub>6</sub>]<sup>−</sup>)<ref>{{cite journal
| title=Dioxygenyl hexafluoroplatinate (V), O<sub>2</sub><sup>+</sup>[PtF<sub>6</sub>]<sup>−</sup>
| author=Neil Bartlett and D. H. Lohmann
| journal = Proceedings of the Chemical Society
| volume =
| publisher = Chemical Society
| location = London
| issue = 3
| pages = 115
| month = March
| year = 1962
| url =
| doi = 10.1039/PS9620000097 }}</ref>. Og da Ilt og xenon næsten har samme første ioniseringspotentiale, gik det op for Bartlett at platinumhexafluorid måske også kunne oxidere xenon. Den 23. marts 1962, blandede han de to gasser og dannede den første kendte forbindelse af en ædelgas, xenon hexaflouroplatinat<ref name=bartlettxe>{{cite journal
| title = Xenon hexafluoroplatinate (V) Xe<sup>+</sup>[PtF<sub>6</sub>]<sup>−</sup>
| author = Bartlett, N.
| journal = Proceedings of the Chemical Society
| volume =
| publisher = Chemical Society
| location = London
| issue = 6
| pages = 218
| month = June
| year = 1962
| url =
| doi = 10.1039/PS9620000197}}</ref><ref name=beautiful>{{cite web
| url=http://www.chem.umn.edu/class/2301/barany03f/fun/beautiful1.pdf
|title=Chemistry at its Most Beautiful
|accessdate=2007-09-13 |last=Freemantel |first=Michael
|date=[[August 25]], [[2003]] |publisher=Chemical & Engineering News}}</ref>. Barlett troede dens sammensætning var Xe<sup>+</sup>[PtF<sub>6</sub>]<sup>−</sup>, men senere forskning viste at det muligvis var en blanding af forskellige xenon-indeholdende salte<ref name="grahm">{{cite journal
| last = Graham | first = L.
| coauthors = Graudejus, O., Jha N.K., and Bartlett, N.
| year = 2000
| title = Concerning the nature of XePtF<sub>6</sub>
| journal = Coordination Chemistry Reviews | volume = 197
| pages = 321–334 | doi = 10.1016/S0010-8545(99)00190-3 }}</ref><ref>p. 392, §11.4, ''Inorganic Chemistry'', translated by Mary Eagleson and William Brewer, edited by Bernhard J. Aylett, San Diego: Academic Press, 2001, ISBN 0-12-352651-5; translation of ''Lehrbuch der Anorganischen Chemie'', originally founded by A. F. Holleman, continued by Egon Wiberg, edited by Nils Wiberg, Berlin: de Gruyter, 1995, 34th edition, ISBN 3-11-012641-9.</ref><ref>{{cite web
| last=Steel | first=Joanna | year=2007
| url=http://chemistry.berkeley.edu/Publications/news/summer2006/bio_bartlett.html
| title=Biography of Neil Bartlett
| publisher=College of Chemistry, University of California, Berkeley
| accessdate=2007-10-25
}}</ref>. Siden den gang, er mange andre xenon forbindelser blevet opdaget<ref>{{cite journal
| last=Bartlett | first=Neil | date=[[September 8]], [[2003]]
| url=http://pubs.acs.org/cen/80th/noblegases.html
| title=The Noble Gases | journal=Chemical & Engineering News | volume=81 | issue=36
| publisher=American Chemical Society
| accessdate=2007-10-01 }}</ref> og nogle ædelgasforbindelser af argon, krypton og radon er også blevet identificeret, herunder argon flourohydrid (HArF)<ref>{{cite journal
| first=Leonid | last=Khriachtchev
| coauthors=Pettersson, Mika; Runeberg, Nino; Lundell, Jan; Räsänen, Markku
| date = [[August 24]], [[2000]]
| title = A stable argon compound | journal = Nature
| volume = 406 | pages = 874–876 | doi = 10.1038/35022551
| url = http://www.nature.com/nature/journal/v406/n6798/abs/406874a0.html
| accessdate=2008-06-04 }}</ref>, krypton diflourid (KrF<sub>2</sub>)<ref>{{cite book
| author=Lynch, C. T.; Summitt, R.; Sliker, A.
| year=1980 | title=CRC Handbook of Materials Science
| publisher=CRC Press | id=ISBN 0-87819-231-X }}</ref><ref>{{cite journal
| title=Krypton Difluoride: Preparation and Handling
| author=D. R. MacKenzie
| date=[[September 20]], [[1963]] | journal=Science
| volume=141 | issue= 3586 | pages=1171
| doi=10.1126/science.141.3586.1171
| pmid=17751791 }}</ref> og radon flourid<ref>{{cite journal
| author=Paul R. Fields, Lawrence Stein, and Moshe H. Zirin
| title=Radon Fluoride
| journal=Journal of the American Chemical Society
| year=1962 | volume=84 | issue=21 | pages=4164–4165
| doi=10.1021/ja00880a048
}}</ref>.
 
== Forekomst ==
Der findes små mængder xenon i jordens atmosfære, 0,087±0,001 ppm (μL/L)<ref name=kirk>{{cite book
Xenon findes i små mængder i jordens atmosfære, ca. 1 til 20 millioner. Dette grundstof fremstilles industrielt fra flydende luft, ved destillering, eller ved adsorption på [[aktivt kul]]. Xenon findes naturligt i gasser udsendt fra nogle [[Kilde (vand)|kilder]]. Xe-133 og Xe-135 sentetiseres ved bestråling med neutroner i luftkølede kernereaktorer.
| last=Hwang | first=Shuen-Cheng
| coauthors=Robert D. Lein, Daniel A. Morgan
| chapter=Noble Gases
| title=Kirk-Othmer Encyclopedia of Chemical Technology
| publisher=Wiley | year=2005 | edition=5th edition
| doi=10.1002/0471238961.0701190508230114.a01
| isbn=047148511X }}</ref>, samt i gasser afgivet fra nogle mineralkilder. Nogle radioaktive xenonisotoper, for eksempel <sup>133</sup>Xe og <sup>135</sup>Xe, er produceret ved neutron bestråling af fissible materialer inde i en [[atomreaktor]]<ref name=lanl />.
 
Kommercielt produceres xenon som et biprodukt ved seperation af luft til ilt og nitrogen. Seperationen foregår ved fraktionsdestillering i et dobbelt søjle anlæg. Den flyende ilt som der bliver produceret indeholder en lille mængde krypton og xenon. Ved ydeligere fraktionsdestillering, kan man opnå en blanding på 0,1%-0,2% af krypton og xenon, som ekstraheres enten ved hjælp af adsorption på silicagel eller ved destillering. Til sidst seperer man blandingen af krypton og xenon ved hjælp af destillering<ref>{{cite book
== Forbindelser ==
| first=Frank G. | last=Kerry | year=2007
[[Fil:Xenon-tetrafluoride-3D-vdW.png|thumb|100px|left|Xenon tetrafluoride]]
| title=Industrial Gas Handbook: Gas Separation and Purification
Xenon og de andre ædelgasser blev i lang tid betragtet som fuldstændig inerte og ude af stand til at danne [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]]. I 1962 blev den første xenonforbindelse, xenonhexafluoroplatinat, syntetiseret. Nu kendes der mange xenonforbindelser, f.eks. xenondifluorid, xenontetrafluorid, xenonhexafluorid, xenontetroxid, xenonhydrat, xenondeuterat og natrumperxenat. En voldsomt eksplosiv xenontrioxid er også blevet fremstillet. Der findes mindst 80 forbindelser hvor xenon er bundet til [[fluor]] eller [[ilt]]. Nogle xenonforbindelser er røde, men de fleste er farveløse.
| pages=pp. 101–103 | publisher=CRC Press
| id=ISBN 0-8493-9005-2 }}
</ref><ref>{{cite web
| url=http://www.c-f-c.com/specgas_products/xenon.htm
| title=Xenon - Xe | accessdate=2007-09-07
|date=[[August 10]], [[1998]] | publisher=CFC StarTec LLC
}}</ref>. Til ekstraktion af 1 liter xenon fra luften, bruges der 220 W/h<ref name=singh>{{cite web
| last=Singh | first=Sanjay | date=[[May 15]], [[2005]]
| url=http://www.expresshealthcaremgmt.com/20050515/criticare10.shtml
| title=Xenon: A modern anaesthetic
| publisher=Indian Express Newspapers Limited
| accessdate=2007-10-10 }}</ref>. Globalt blev der i 1998 produceret cirka 5000-7000m<sup>3</sup> xenon<ref name=ullmann>{{cite book
| last=Häussinger | first=Peter
| coauthors=Glatthaar, Reinhard; Rhode, Wilhelm;
Kick, Helmut; Benkmann, Christian; Weber, Josef; Wunschel, Hans-Jörg; Stenke, Viktor; Leicht, Edith; Stenger, Hermann
| chapter=Noble Gases
| title=Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry
| publisher=Wiley | year=2001 | edition=6th edition
| doi=10.1002/14356007.a17_485 | isbn=3527201653 }}</ref> og på grund af dette, er xenon meget dyrer end de andre lette ædlegasser. Cirke prisen for at købe små mængder ædelgasser i Europa i 1999 var: 10€/L for xenon, 1€/L for krypton og 0,2€/L for neon<ref name=ullmann/>.
 
Xenon er relativt sjældent i [[solen]]s atmosfære, på jorden og i [[asteroide]]r og [[komet]]er. Atmosfæren på [[planet]]en [[Mars (planet)|Mars]] har samme mængde xenon som på Jorden, nemlig 0,08 ppm,<ref>{{cite web
For nylig har forskere ved [[Helsinki Universitet]] fremstillet HXeH, HXeOH og HXeCCH, som er stabile ved temperaturer under 40 [[kelvin|K]]
| last=Williams | first=David R.
| date=[[September 1]], [[2004]]
| url=http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/marsfact.html
| title=Mars Fact Sheet | publisher=NASA
| accessdate=2007-10-10 }}</ref>, men i Mars' atmosfære er der en større del <sup>129</sup>Xe i forhold til jordens- og solens atmosfære. Da denne isotop er blevet dannet ud fra radioaktivt henfald, har man antage at Mars har mistet det meste af dens oprindelige atmosfære, højst sandsynligt inden for de første 100 millioner år efter planeten blev dannet<ref>{{cite web
| last=Schilling | first=James
| url=http://humbabe.arc.nasa.gov/mgcm/HTML/FAQS/thin_atm.html
| title=Why is the Martian atmosphere so thin and mainly carbon dioxide?
| publisher=Mars Global Circulation Model Group
| accessdate=2007-10-10 }}
</ref><ref>{{cite journal
| last=Zahnle | first=Kevin J.
| title=Xenological constraints on the impact erosion of the early Martian atmosphere
| journal=Journal of Geophysical Research
| year=1993 | volume=98 | issue=E6 | pages=10,899–10,913
| url=http://www.agu.org/pubs/crossref/1993/92JE02941.shtml
| accessdate=2007-10-10
| doi=10.1029/92JE02941 }}</ref>. Hvis man så ser på planeten Jupiter, som har usædvanligt meget xenon i dens atmosfære, omkring 2,6 gange så meget som solens.<ref name=mahaffy>{{cite journal
| last=Mahaffy | first=P. R.
| coauthors=Niemann, H. B.; Alpert, A.; Atreya, S. K.; Demick, J.; Donahue, T. M.; Harpold, D. N.; Owen, T. C.
| title=Noble gas abundance and isotope ratios in the atmosphere of Jupiter from the Galileo Probe Mass Spectrometer
| journal=Journal of Geophysical Research
| year=2000 | volume=105 | issue=E6 | pages=15061–15072
| url=http://adsabs.harvard.edu/abs/2000JGR...10515061M
| accessdate=2007-10-01
| doi = 10.1029/1999JE001224
}}</ref>. Denne store mængde xenon i Jupiters atmosfære kan ikke forklares, men grunden kunne være en tidlig hurtig opbygning af planetesimaler, før den [[Protoplanetarisk skive|protoplanetariske skive]] begyndte at opvarmes<ref>{{cite journal
| last=Owen | first=Tobias | coauthors=Mahaffy, Paul; Niemann, H. B.; Atreya, Sushil; Donahue, Thomas; Bar-Nun, Akiva; de Pater, Imke
| title=A low-temperature origin for the planetesimals that formed Jupiter
| journal=Nature | year=1999 | volume=402
| issue=6759 | pages=269–270
| url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1999Natur.402..269O
| accessdate=2007-02-04 | doi = 10.1038/46232
}}</ref>. (Ellers var xenon ikke blevet fanget i det tidlige solsystems mange is-planetesimaler).
 
Inden for solsystemet er den nukleare fraktion for alle xenons isotoper 1,56 × 10<sup>-8</sup> eller 1 ud af 64 millioner af dens totale masse.<ref>{{cite book
[[Fil:Xenon tetrafluoride.gif|thumb|left|200px|XeF<sub>4</sub>-krystaller, 1962.]]
| first=David | last=Arnett | year=1996
| title=Supernovae and Nucleosynthesis
| publisher=Princeton University Press
| location=Princeton, New Jersey
| isbn=0-691-01147-8 }}</ref>. Grunden til at der ikke er så meget xenon i jordens atmosfære, kan muligvis forklares af den kovalente binding af xenon til ilt indei [[kvarts]], dermed reduceres de udgående gasser af xenon, som ellers ville have endt i atmosfæren.<ref>{{cite journal
| first=Chrystèle | last=Sanloup | coauthors=''et al''
| title=Retention of Xenon in Quartz and Earth's Missing Xenon
| journal=Science | year=2005 | volume=310
| issue=5751 | pages=1174–1177
| doi= 10.1126/science.1119070
| accessdate=2007-10-08
| pmid=16293758 }}</ref>.
 
I modsætning til de lettere ædelgasser, så danner den normale [[stjernenukleosyntese]]-proces inde i en stjerne ikke xenon. Grundstoffer som er tungerer end <sup>56</sup>Fe ''forbruger'' energi i stedet for at frigive energi, så der ikke er nogen energimæssig "gevinst" for stjernen i at danne xenon.<ref>{{cite book
| first=Donald D. | last=Clayton | year=1983
| title=Principles of Stellar Evolution and Nucleosynthesis
| publisher=University of Chicago Press
| id=ISBN 0-226-10953-4 }}</ref>. I stedet for dannes der mange isotoper af xenon ved en supernova-eksplosion.<ref name=heymann>{{cite conference
| last=Heymann | first=D. | coauthors=Dziczkaniec, M.
| title =Xenon from intermediate zones of supernovae
| booktitle =Proceedings 10th Lunar and Planetary Science Conference
| pages =pp. 1943-1959
| publisher = Pergamon Press, Inc.
| date = March 19-23, 1979
| location = Houston, Texas
| url = http://adsabs.harvard.edu/abs/1979LPSC...10.1943H
| accessdate = 2007-10-02
}}</ref>.
 
== Karakteristika ==
[[Billede:Elektronskal_54.png|thumb|Et elektronskals diagram for xenon. Læg mærke til de 8 elektroner i yderste skal.]]
Et xenon-atom er karakteriseret til at have en kerne med 54 protoner. Ved standard temperatur og tryk, har rent xenon gas en densitet på 5,761 kg/m<sup>3</sup>, omkring 4,5 gange overflade densiteten af jordens atmosfære, 1,217 kg/m<sup>3</sup><ref>{{cite web
| last=Williams | first=David R. | date=[[April 19]], [[2007]]
| url=http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/factsheet/earthfact.html
| title=Earth Fact Sheet | publisher=NASA
| accessdate=2007-10-04 }}</ref>. På flydende form har xenon en densitet op til 3,100 g/mL, hvor densitets maksimum forekommer ved trippelpunktet<ref name=detectors>{{cite book
|first=Elena |last=Aprile
|coauthors=Bolotnikov, Aleksey E.; Doke, Tadayoshi
|title=Noble Gas Detectors |publisher=Wiley-VCH |year=2006
|isbn=3527609636 |pages=8-9}}</ref>. Under de samme forhold, har xenon på fast form densiteten 3,640 g/cm<sup>3</sup>, hvilket er højere end gennemsnits densiteten for granit, 2,75 g/cm<sup>3</sup><ref name=detectors/>. Ved tryk i gigapascal størrelsen, tvinger man xenon i en metalisk fase<ref>
{{cite journal
| last = Caldwell | first = W. A.
| coauthors = Nguyen, J.; Pfrommer, B.; Louie, S.; Jeanloz, R.
| title = Structure, bonding and geochemistry of xenon at high pressures
| journal = Science | volume = 277 | pages = 930–933
| year = 1997
| doi = 10.1126/science.277.5328.930 }}</ref>.
 
Xenon hører til gruppen nul-valens grundstoffer også kendt som de ædle- eller inertegasser. Xenon er [[inert]] ved de fleste af de mest kendte kemiske reaktioner (for eksempel forbrænding), på grund af at den har 8 elektroner i yderste skal. Dette giver en stabil lav energi konfiguration hvor de ydre elektroner sidder tæt sammen<ref>{{cite web
| last=Bader | first=Richard F. W.
| url=http://miranda.chemistry.mcmaster.ca/esam/
| title=An Introduction to the Electronic Structure of Atoms and Molecules
| publisher=McMaster University | accessdate=2007-09-27 }}</ref>. Men xenon kan oxideres ved brug af kraftige oxidationsforbindelser (for eksempel platinumhexafluorid) og mange xenon forbindelser er blevet syntetiseret.
 
I et gas fyldt rør, udsender xenon et blåt eller lavendelblå agtigt skær når man sætter strøm til. Skæret som xenon udsender, strækker sig over det visuelle spektrum<ref>{{cite web
| last=Talbot | first=John
| url=http://web.physik.rwth-aachen.de/~harm/aixphysik/atom/discharge/index1.html
| title=Spectra of Gas Discharges
| publisher=Rheinisch-Westfälische Technische Hochschule Aachen
| accessdate=2006-08-10 }}</ref>, dog er linjerne i det blå område kraftigere og grunden til at det er et blåligt skær.<ref>{{cite book
| first=William Marshall | last=Watts | year=1904
| title=An Introduction to the Study of Spectrum Analysis
| publisher=Longmans, Green, and co.
| location=London }}</ref>
 
== Isotoper ==
{{hovedartikel|Xenonisotoper}}
Naturligt forekommende xenon består af syv stabile [[isotop]]er og to som er lidt [[radioaktivitet|radioaktive]]. Udover disse stabile former findes der 20 ustabile isotoper som er blevet undersøgt. Xe-129 dannes ved betahenfald fra I-129 (halveringstid: 16 millioner år); Xe-131m, Xe-133, Xe-133m og Xe-135 er nogle af [[fission]]sprodukterne fra [[uran|U]]-235 og [[plutonium|Pu]]-239, og bruges som indikatorer for kerneeksplosioner.
Naturligt forekommende xenon består af 9 [[isotop]]er (man har forudsagt at isotoperne <sup>124</sup>Xe, <sup>134</sup>Xe og <sup>136</sup>Xe gennemgår et dobbelt [[betahenfald]], men da ingen nogensinde har observeret dette, har man antaget at de er stabile<ref>[http://www.shef.ac.uk/physics/bus2006/talks/luscher_roland.pdf Status of ßß-decay in Xenon], Roland Lüscher, accessed on line [[September 17]], [[2007]].</ref><ref>[http://dx.doi.org/10.1023/A:1015369612904 Average (Recommended) Half-Life Values for Two-Neutrino Double-Beta Decay], A. S. Barabash, ''Czechoslovak Journal of Physics'' '''52''', #4 (April 2002), pp. 567–573.</ref>). Xenon har den anden højste antal af stabile isotoper, kun overgået af [[tin]] som har 10 stabile isotoper.<ref>{{cite book
| first=J. B. | last=Rajam | year=1960
| title=Atomic Physics | edition=7th edition
| publisher=S. Chand and Co. | location=Delhi
| id=ISBN 81-219-1809-X }}</ref>. Ud over de 8 stabile isotoper, så er der over 40 ustabile isotoper som er blevet undersøgt.
 
Den unaturlige [[isotop]] <sup>135</sup>Xe har en væsentlig betydning for driften af nuklear [[atomreaktor|fissions reaktorer]] (atomreaktorer). <sup>135</sup>Xe har et stort neutrontværsnit for termoneutroner, 2,65x10<sup>6</sup> barns, så den fungerer som en [[neutron]] absorbere eller "gift" som kan sænke hastigheden på [[kernereaktion]]en eller stoppe den helt, efter den har været i drift i en periode. Dette blev opdaget i de første atomreaktorer som blev bygget i forbindelse med det amerikanske projekt: [[Manhattan Project]], til [[plutonium]] produktion.
 
Man finder høje koncentrationer af radioaktive xenonisotoper udstråle fra atomreaktorer, på grund af udledningen af fissions gasser som stammer fra sprækkede [[brændselsstave]] eller fra spaltningen af [[uran]] i kølevandet.
 
Da xenon er et [[sporingsstof]] for to moderisotoper, er xenon en værdifuldt værktøj når det kommer til at studere dannelen af [[solsystemet]], da man kan se på forholdet af xenonisotoper i [[metorit]]ter. [[Iod]]-xenon [[datering]] giver tiden imellem [[nukleosyntesen]] til [[kondensation]]en af faste objekter fra [[solsystemets dannelse og udvikling|solsystemets dannelse]]. Xenonisotoper er også et vigtigt værktøj til at forstå jordisk differentiation<ref name=kaneoka>{{cite journal
| last=Kaneoka | first=Ichiro
| title=Xenon's Inside Story
| journal=Science | year=1998 | volume=280
| issue=5365 | pages=851–852
| url=http://www.sciencemag.org/cgi/content/full/sci;280/5365/851b
| accessdate=2007-10-10
| doi=10.1126/science.280.5365.851b }}</ref>.
 
== Forbindelser ==
[[Billede:Xenon-tetrafluoride-3D-vdW.png|thumb|100px|left|[[Xenon tetrafluorid]]]]
Den første kemiske xenon forbindelse, xenon hexafluoroplatinat, blev syntetiseret i 1962<ref name=bartlettxe/>. Efterfølgende er der blevet opdaget mange andre xenon forbindelser, herunder: [[xenon difluorid]] (XeF<sub>2</sub>), [[xenon tetrafluorid]] (XeF<sub>4</sub>), [[xenon hexafluorid]] (XeF<sub>6</sub>), [[xenon tetroxid]] (XeO<sub>4</sub>) og [[natrium perxenat]] (Na<sub>4</sub>XeO<sub>6</sub>). Et yderst eksplosivt stof, xenon trioxid (XeO<sub>3</sub>) er der også blevet lavet. Størstedelen af de mere end 80 xenon forbindelser<ref name=CRC>{{cite web
| url=http://www.chemnetbase.com/periodic_table/elements/xenon.htm
| title=Xenon | work=Periodic Table Online | publisher=CRC Press
| accessdate=2007-10-08 }}</ref><ref>{{cite journal
| last=Moody | first=G. J.
| title=A Decade of Xenon Chemistry
| journal=Journal of Chemical Education
| year=1974 | volume=51 | pages=628–630
| url=http://www.eric.ed.gov/ERICWebPortal/recordDetail?accno=EJ111480
| accessdate=2007-10-16 }}</ref> som man har opdaget, indeholder enten elektronnegativt flour eller ilt. Når xenon er bundet til andre atomer (såsom hydrogen og carbon), så er de oftes en del af det molekyle som indeholder flour eller ilt<ref>{{cite book
| last=Harding | first=Charlie J. | coauthors=Janes, Rob
| year=2002 | title=Elements of the P Block
| publisher=Royal Society of Chemistry
| id=ISBN 0-85404-690-9 }}</ref>. Nogle xenon forbindelser er farvet, men de fleste er farveløse<ref name=CRC/>.
 
I 1995 annoncerede Markku Räsänen og hans medarbejdere fra University of Finland, en ny xenon forbindelse, xenon dihydrid (HXeH) og senere xenon hydrid-hydroxid (HXeOH), hydroxenoacetylen (HXeCCH) og andre xenon indeholdende molekyler<ref>{{cite journal
| last=Gerber | first=R. B. | month=June | year=2004
| url=http://arjournals.annualreviews.org/doi/abs/10.1146/annurev.physchem.55.091602.094420
| doi=10.1146/annurev.physchem.55.091602.094420
| title=Formation of novel rare-gas molecules in low-temperature matrices
| journal=Annual Review of Physical Chemistry
| volume=55 | pages=55–78}}</ref><ref>Bartlett, 2003. See the paragraph starting ''Many recent findings''.</ref>. I 2008 annoncerede Khriachtchev forbindelsen HXeOXeH dannet ved fotolyse af vand indenfor den kryogene xenon matrix<ref>{{cite journal
| last=Khriachtchev | first=Leonid
| coauthors=Isokoski, Karoliina; Cohen, Arik; Räsänen, Markku; Gerber, R. Benny
| title=A Small Neutral Molecule with Two Noble-Gas Atoms: HXeOXeH
| journal=Journal of the American Chemical Society
| year=2008 | volume=130 | issue=19 | pages=6114–6118
| url=http://pubs.acs.org/cgi-bin/abstract.cgi/jacsat/2008/130/i19/abs/ja077835v.html
| accessdate=2008-06-20
| doi=10.1021/ja077835v }}</ref>. Deuterium molekylerne: HXeOD og DXeOH er også blevet fremstillet<ref>{{cite journal
| last=Pettersson | first=Mika
| coauthors=Khriachtchev, Leonid; Lundell, Jan; Räsänen, Markku
| title=A Chemical Compound Formed from Water and Xenon: HXeOH
| journal=Journal of the American Chemical Society
| year=1999 | volume=121 | issue=50 | pages=11904–11905
| url=http://pubs.acs.org/cgi-bin/abstract.cgi/jacsat/1999/121/i50/abs/ja9932784.html
| accessdate=2007-10-10
| doi=10.1021/ja9932784 }}</ref>
.
[[Billede:Xenon tetrafluoride.gif|thumb|100px|XeF<sub>4</sub> krystaller. 1962.]]
 
Ud over at xenon kan danne kemiske forbindelser, så kan xenon også danne [[klatrat]]er (et stof hvor xenon atomerne bliver fanget inde i det krystalliske gitter af en anden forbindelse). Et eksempel på dette er xenon hydrat (Xe·5,75H<sub>2</sub>O), hvor xenon atomerne okkuperer ledige pladser i vandmolekylets gitter<ref>A molecular theory of general anesthesia, [[Linus Pauling]], ''Science'' '''134''', #3471 ([[July 7]], [[1961]]), pp. 15–21. Reprinted as pp. 1328–1334, ''Linus Pauling: Selected Scientific Papers'', vol. 2, edited by Barclay Kamb et al. River Edge, New Jersey: World Scientific: 2001, ISBN 981-02-2940-2.</ref>. Der er også fremstillet en deuterated version af dette hydrat<ref>{{cite journal
| first=Tomoko | last=Ikeda
| coauthors=Mae, Shinji; Yamamuro, Osamu; Matsuo, Takasuke; Ikeda, Susumu; Ibberson, Richard M.
| title=Distortion of Host Lattice in Clathrate Hydrate as a Function of Guest Molecule and Temperature
| journal=Journal of Physical Chemistry A
| date=[[November 23]], [[2000]] | volume=104 | issue=46
| pages=10623–10630 | doi = 10.1021/jp001313j }}</ref>. Sådanne hydrat klatrater kan også forekomme naturligt, under den betingelse af der skal være et højt tryk tilstede, for eksempel i Lake Vostok under den Antarktiske is<ref>{{cite journal
| last=McKay | first=C. P.
| coauthors=Hand, K. P.; Doran, P. T.; Andersen, D. T.; Priscu, J. C.
| title=Clathrate formation and the fate of noble and biologically useful gases in Lake Vostok, Antarctica
| journal=Geophysical Letters
| year=2003 | volume=30 | issue=13 | pages=35
| url=http://www.agu.org/pubs/crossref/2003/2003GL017490.shtml
| accessdate=2007-10-02
| doi=10.1029/2003GL017490,
| doi_brokendate=2008-06-25 }}</ref>. Klatrat dannelse kan også bruges til fraktionsdestillering af xenon, [[argon]] og [[krypton]]<ref>{{cite journal
| last=Barrer | first=R. M. | coauthors=Stuart, W. I.
| title=Non-Stoichiometric Clathrate of Water
| journal=Proceedings of the Royal Society of London
| year=1957 | volume=243 | pages=172–189 }}</ref>. Xenon kan også danne endohedral komplekser, hvor xenon atomet er fanget inde i [[fulleren]] molekylet. Når xenon atomet er fanget i [[fulleren]], kan man overvåge det ved hjælp af <sup>129</sup>Xe nuklear magnetisk resonans [[spektroskopi]]. Ved at bruge denne teknik kan man [[analyse]]re de [[kemi]]ske reaktioner i fulleren molekylet, på grund af xenon atomets følsomhed overfor kemiske skift i dens miljø. Dog kan xenon atomet også have en elektrisk indflydelse på reaktiviteten af fulleren<ref>{{cite journal
| last=Frunzi | first=Michael
| coauthors=Cross, R. James; Saunders, Martin
| title=Effect of Xenon on Fullerene Reactions
| journal=Journal of the American Chemical Society
| year=2007 | volume=129
| doi=10.1021/ja075568n | pages = 13343
}}</ref>.
 
 
== Anvendelser ==
Selvom xenon er en sjældent og dyrt at udvinde af jordens atmosfære, så anvendes xenon stadig til en række formål.
 
=== Belysning og optik ===
 
==== Gas afladet lamper ====
[[Billede:XeTube.jpg|thumb|100px|left|Xenon i [[Geissler rør|formede Geissler rør]].]]
Xenon bliver brugt i lys udledende apparater såsom: xenon blitz lys, som bliver brugt i fotografiske blitz og stroboskop lamper<ref name=burke>{{cite book
| first=James | last=Burke | year=2003
| title=Twin Tracks: The Unexpected Origins of the Modern World
| publisher=Oxford University Press
| id=ISBN 0-7432-2619-4 | pages=33}}</ref>. Til at eksitere lasere i dets aktive lasermedium, hvilket generer [[koherens lys]]<ref>{{cite web
| author=Staff | year=2007
| url=http://www.praxair.com/praxair.nsf/1928438066cae92d85256a63004b880d/32f3a328e11bb600052565660052c139?OpenDocument
| title=Xenon Applications | publisher=Praxair Technology
| accessdate=2007-10-04 }}</ref>, og nogen gange brugt i bactericid lamper<ref>{{cite journal
| last=Baltás | first=E.
| coauthors=Csoma, Z.; Bodai, L.; Ignácz, F.; Dobozy, A.; Kemény, L.
| title=A xenon-iodine electric discharge bactericidal lamp
| journal=Technical Physics Letters
| year=2003 | volume=29 | issue=10 | pages=871–872
| doi=10.1134/1.1623874 }}</ref>. I den første solid-state laser, som blev opfundet i 1960, blev exciteret af en xenon blitz lampe<ref name=toyserkani>{{cite book
| last=Toyserkani | first=E.
| coauthors=Khajepour, A.; Corbin, S.
| pages=48
| year=2004 | title=Laser Cladding
| publisher=CRC Press | id=ISBN 0-8493-2172-7 }}</ref> og i lasere brugt til [[inertifusion]], bruger også en xenon blitz lampe<ref>{{cite journal
| last=Skeldon | first=M.D.
| coathors=Saager, R.; Okishev, A.; Seka, W.
| title=Thermal distortions in laser-diode- and flash-lamp-pumped Nd:YLF laser rods
| journal=LLE Review | year=1997 | volume=71
| pages=137–144
| url=http://www.lle.rochester.edu/pub/review/v71/6_thermal.pdf
| accessdate=2007-02-04 }}</ref>.
[[Billede:Xenon short arc 1.jpg|right|thumb|240px|Xenon kort bue lampe.]]
Kontinuerlig, kort buet, høj tryks xenon bue lamper, kan næsten sammenlignes med farve temperaturen for sol lyset ved middagstid og bliver derfor brugt i sol simulatorer.
 
Det er kromaciteten af disse lamper, som tilnærmer sig en opvarmet sortlegeme radiator, som har samme farvetemperatur som solen. Efter de blev introduceret i 1940'erne, begyndte disse lamper at erstatte [[carbon bue lamper]] i film projektorer<ref name=mellor>{{cite book
| first=David | last=Mellor | year=2000 | pages=p. 186
| title=Sound Person's Guide to Video
| publisher=Focal Press | id=ISBN 0-240-51595-1 }}</ref>. Mere specifikt finder man carbon bue lamper i [[35mm]] og [[IMAX]] film projektorer, samt selvkørende [[HID]] forlygter. Disse bue lamper er en perfekt kilde til ultraviolet stråling med en kort bølgelængde og har en kraftig emission nær det infrarøde spektrum, hvilket bliver brugt i nogle nattesyns systemer.
 
Den individuelle celle i en [[plasma]] [[skærm]], er en blanding af xenon og [[neon]] som bliver lavet om til [[plasma]] ved hjælp af [[elektrode]]r. [[Vekselvirkning]]en af [[plasma]]en sammen med [[elektroderne]], generere [[ultraviolet]]te [[foton]]er der derved eksitere med den [[fosfor]] belagte forside af [[skærm]]en<ref>{{cite web
| author=Anonymous
| url=http://www.plasmatvscience.org/theinnerworkings.html
| title=The plasma behind the plasma TV screen
| publisher=Plasma TV Science | accessdate=2007-10-14 }}</ref><ref>{{cite news
| last=Marin | first=Rick | date=March 21, 2001
| title=Plasma TV: That New Object Of Desire
| publisher=The New York Times | url=http://www.nytimes.com/2001/03/25/style/plasma-tv-that-new-object-of-desire.html?sec=&spon=
| accessdate=2009-04-03 }}</ref>.
 
Xenon bliver også brugt som en "starter gas" i høj tryks natrium lamper. Xenon har den laveste termiske konduktivitet, samt den laveste ionisation potentiale af alle de ikke-radioaktive ædelgasser. Og da det er en ædelgas, så reagerer den ikke med den andre kemiske reaktioner som der er, når lampen bruges. Den lave termiske konduktivitet minimere det termiske tab inde i lampen når den er i funktion og dens lave ionisation potentiale gør at lampen er nemmere at starte op når den er kold, da det væsentligt sænker den spænding der skal til for at få isolatoren til at blive elektrisk ledende<ref>{{cite book
| first = John | last = Waymouth | year = 1971
| title = Electric Discharge Lamps | publisher = The M.I.T. Press
| location = Cambridge, MA | isbn = 0262230488 }}</ref>.
 
====Laser====
 
I 1962 opdagede en gruppe forskerer på Bell Laboratories at xenon kunne bruges i lasere<ref>{{cite journal
| first=C. K. N. | last=Patel
| coauthors=Bennett Jr., W. R.; Faust, W. L.; McFarlane, R. A.
| title=Infrared spectroscopy using stimulated emission techniques
| volume=9 | issue=3 | date=August 1, 1962 | pages=102–104
| journal=Physical Review Letters
| url=http://prola.aps.org/abstract/PRL/v9/i3/p102_1
| doi=10.1103/PhysRevLett.9.102
}}</ref> og senere fandt de ud af at laseren blev kraftigere hvis man tilførte helium til lasermediumet.<ref>{{cite journal
| first=C. K. N. | last=Patel
| coauthors=Faust, W. L.; McFarlane, R. A.
| title=High gain gaseous (Xe-He) optical masers
| journal=Applied Physics Letters
| volume=1 | number=4 | pages=84–85
| date=December 1, 1962
| doi=10.1063/1.1753707
}}</ref><ref>{{cite journal
| first=W. R. | last=Bennett, Jr.
| title=Gaseous optical masers
| journal=Applied Optics Supplement
| volume=1 | year=1962
| pages=24–61
}}</ref> Den første excimerlaser brugte en xenon dimer (Xe<sub>2</sub>), som fik tilført strøm fra en stråle af elektroner for at producere stimuleret emission ved en ultraviolet bølgelængde på 176nm<ref name="basov">{{cite journal
| url=http://www.turpion.org/php/paper.phtml?journal_id=qe&paper_id=3011
| doi=10.1070/QE1971v001n01ABEH003011
| last=Basov | first=N. G.
| coauthors=Danilychev, V. A.; Popov, Yu. M.
| title=Stimulated Emission in the Vacuum Ultraviolet Region
| journal=Soviet Journal of Quantum Electronics
| year=1971 | volume=1 | issue=1 | pages=18–22 }}</ref>. Xenonchlorid og xenon flurid har også været brugt til excimer (eller, mere korrekt, exciplex) lasere<ref>{{cite web
| url=http://www.rstp.uwaterloo.ca/laser/documents/laser_types.html
| title=Laser Output | publisher=University of Waterloo
| accessdate=2007-10-07 }}</ref>. Xenon chlorid excimerlaseren bliver blandt andet brugt i enkelte tilfælde af hudlæger.<ref>{{cite journal
| doi=10.1111/j.1468-3083.2006.01495.x
| first=E. | last=Baltás
| coauthors=Csoma, Z.; Bodai, L.; Ignácz, F.; Dobozy, A.; Kemény, L.
| title=Treatment of atopic dermatitis with the xenon chloride excimer laser
| journal=Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology
| month=July | year=2006 | volume=20 | issue=6 | pages=657–660 }}</ref>
 
===Narkose===
 
Xenon bliver også brugt som [[narkose]] selvom det er en dyre løsning. Trods prisen, så er narkosemaskiner som bruger xenon begyndt at kunne ses på det europæiske marked<ref>{{cite journal
| last=Tonner | first=P. H.
| title=Xenon: one small step for anaesthesia…? (editorial review)
| journal=Current Opinion in Anaesthesiology
| year=2006 | volume=19 | issue=4
| pages=382–384
| doi=10.1097/01.aco.0000236136.85356.13 }}</ref>. Der er forslået to virkemiddeler for xenon narkose. Den første indvoldvere hæmning af calcium ATPase pumpen, hvilket går ud på at xenon fjerner calcium (Ca<sup>2+</sup>) i cellemembranens synapse<ref>{{cite journal
| last=Franks first=John J.
| coauthors=Horn, Jean-Louis; Janicki, Piotr K.; Singh, Gurkeerat
| title=Halothane, Isoflurane, Xenon, and Nitrous Oxide Inhibit Calcium ATPase Pump Activity in Rat Brain Synaptic Plasma Membranes.
| journal=Anesthesiology
| year=1995 | volume=82 | issue=1
| pages=108–117 | doi = 10.1097/00000542-199501000-00015
}}</ref>. Dette resulterer i en tilpasningsændring når xenon binder sig til den ikkepolære side inde i proteinet<ref>{{cite journal
| last=Lopez | first=Maria M.
| coauthors=Kosk-Kosicka, Danuta
| title=How do volatile anesthetics inhibit Ca<sub>2</sub><sup>+</sup>-ATPases?
| journal=Journal of Biological Chemistry
| year=1995 | volume=270 | issue=47
| pages=28239–28245
| doi=10.1074/jbc.270.47.28239
| pmid=7499320 }}</ref>. Det andet virkemiddel forkuserer på de ikke specifikke vekselvirkninger mellem narkosemiddelet og lipid membranen<ref>{{cite journal
| last=Heimburg | first=T. | coauthors=Jackson A. D.
| title=The thermodynamics of general anesthesia
| journal=Biophysical Journal
| year=2007 | volume=92 | issue=9
| pages=3159–65
| doi=10.1529/biophysj.106.099754
| pmid=17293400 }}</ref>
 
Xenon har en minimum alveolær koncentration (MAC) på 71%, hvilket gør den 50% mere kraftig end N<sub>2</sub>O som et narkosemiddel<ref name="Sanders" />. Derfor kan det bruges i koncentrationer med ilt, hvilket formindsker chancen for [[hypoxia]]. I modsætning til [[lattergas]] (N<sub>2</sub>O), så er xenon ikke en [[drivhusgas]] og er derfor anset som et miljøvenligt narkosemiddel. På grund af den høje pris på xenon, er det nødvendigt med et lukket system, så gassen kan blive genanvendt (efter gasen er blevet på hensigtsmæssigt filtreret for forurening imellem brug)<ref name="singh" />.
 
=== Medicinsk billeddannelse ===
 
Gamma udledningen fra radioisotopen <sup>133</sup>Xe kan for eksempel bruges til at scanne (og derved danne billeder) af hjerte, lunger og hjernen ved hjælp af [[Single Photon Emission Computed Tomography|SPECT]] metoden. <sup>133</sup>Xe er også blevet brugt til at måle blodgennemstrømning.<ref>{{cite book
| first=Ernst | last=Van Der Wall | year=1992
| title=What's New in Cardiac Imaging?: SPECT, PET, and MRI
| publisher=Springer | isbn=0792316150 }}
</ref><ref>{{cite journal
| last=Frank | first=John
| title=Introduction to imaging: The chest
| journal=Student BMJ
| year=1999 | volume=12 | pages=1&ndash;44
| url=http://student.bmj.com/issues/04/01/education/8.php
| accessdate=2008-06-04 }}
</ref><ref>{{cite web
| last=Chandak | first=Puneet K. | date=July 20, 1995
| url=http://brighamrad.harvard.edu/education/online/BrainSPECT/Theory/Xenon133.html
| title=Brain SPECT: Xenon-133 | publisher=Brigham RAD
| accessdate=2008-06-04 }}</ref>
=== Andet ===
 
Inden for atomkraft, bliver xenon brugt i bubblekammere,<ref>{{cite book
| first=Peter Louis | last=Galison | year=1997
| title=Image and Logic: A Material Culture of Microphysics
| pages=339 | publisher=University of Chicago Press
| isbn=0226279170 }}</ref> i følere og indenfor andre områder hvor høj molmasse og inert natur er ønskværdig. Ved atomprøvesprængninger, dannelse der de to radioaktive xenon isotoper <sup>133</sup>Xe og <sup>135</sup>Xe. Ved at spore disse to isotoper, kan man holde øje med om de lande som skrev under på Traktaten om forbud mod sprængning af atomvåben i vores atmosfærre, det ydre rum og under vandet (engelsk: Treaty banning Nuclear Weapon Tests In The Atmosphere, In Outer Space And Under Water).<ref>{{cite journal
| author=Fontaine, J.-P.; Pointurier, F.; Blanchard, X.; Taffary, T. | title=Atmospheric xenon radioactive isotope monitoring | journal=Journal of Environmental Radioactivity
| volume=72 | issue=1&ndash;2; | pages=129&ndash;135 | year=2004
| doi=10.1016/S0265-931X(03)00194-2 }}</ref> Og for dem som ikke har skrevet under på den, såsom Nord Korea, der bruger man isotoperne til at sporre atomvåben prøvesprængninger.<ref>{{cite journal
| author=Fontaine, J.-P.; Pointurier, F.; Blanchard, X.; Taffary, T. | title=Atmospheric xenon radioactive isotope monitoring | journal=Journal of Environmental Radioactivity
| volume=72 | issue=1&ndash;2; | pages=129&ndash;135 | year=2004
| doi=10.1016/S0265-931X(03)00194-2 }}</ref><ref>{{cite journal
| author=Garwin, Richard L.; von Hippel Frank N.
| title=A Technical Analysis: Deconstructing North Korea's October 9 Nuclear Test | publisher=Arms Control Association
| journal=Arms Control Today | volume=38 | issue=9
| month=November | year=2006 | accessdate=2009-03-26
| url=http://www.armscontrol.org/act/2006_11/tech }}</ref>
 
[[Image:Xenon ion engine prototype.png|left|thumb|En prototype af en xenon ion motor som bliver testet hos NASAs Jet Propulsion Laboratory.]]
 
Flydende xenon bliver også brugt som et medie når der ledes efter de hypotetiske WIMPs (weakly interacting massive particles). Når en WIMP kolliderer men en xenon kerne, skulle den rent teoretisk smuppe en elektron og danne primær scintillation. Ved at bruge xenon, skulle dette energi udbrud fremtrædende under samme omstændigheder som partikler forårsager ved for eksempel kosmisk stråling.<ref name="ball">{{cite web
| last=Ball | first=Philip | date=May 1, 2002
| url=http://www.nature.com/news/2002/020429/full/news020429-6.html
| title=Xenon outs WIMPs | publisher=Nature
| accessdate=2007-10-08 }}</ref> Men XENON eksperimentet ved Gran Sasso National Laboratory i Italien er dette ikke lykkeds endnu. Selvom der ikke er opdaget nogen WIMPs, så har eksperimentet stadig til formål at indsnævre egenskaberne for mørktstof, samt nogle andre fysik modeller.<ref>{{cite web
| last=Schumann | first=Marc | date=October 10, 2007
| url=http://xenon.physics.rice.edu/
| title=XENON announced new best limits on Dark Matter
| publisher=Rice University | accessdate=2007-10-08 }}</ref> De nuværende detektore hos [[Gran Sasso National Laboratory]], har vist følsomhed på højde med den bedste [[kryogen]] detektorer og dens følsomhed vil bliver forøget i 2009.<ref>{{cite news
| last=Boyd | first=Jade | date=August 23, 2007
| title=Rice physicists go deep for 'dark matter'
| publisher=Hubble News Desk
| url=http://www.media.rice.edu/media/NewsBot.asp?MODE=VIEW&ID=9902&SnID=1256234278
| accessdate=2007-10-08 }}</ref>
 
Xenon er det foretrukne brændstof i ion-motorer på rumskibe, på grund af dets lave Ioniseringsenergi per atommasse og dens egenskab for at blive opbevaret på flydende form nær stuetemperatur (under højt tryk) og nemt omdannes igen til gas og drive motoren. Fordi xenon er inert, gør det xenon til et miljøvenligt brændstof og mindre korroderende overfor [[ion-motoren]] i forhold til andre brændstoffer som for eksempel [[kviksølv]] og [[cæsium]]. Xenon blev først brugt som brændstof for ion-motorer i [[satelit]]ter i 1970'erne.<ref>{{cite web
== Se også ==
| last=Zona | first=Kathleen | date=March 17, 2006
* [[Xenonisotoper]]
| url=http://www.nasa.gov/centers/glenn/about/fs08grc.html
* [[Xenonforgiftning]]
| title=Innovative Engines: Glenn Ion Propulsion Research Tames the Challenges of 21st century Space Travel
| publisher=NASA | accessdate=2007-10-04 }}</ref> Senere blev det brugt som drivmiddel i Europas SMART-1 rumskib<ref name="saccoccia">{{cite news
| last=Saccoccia | first=G.
| coauthors=del Amo, J. G.; Estublier, D.
| date=August 31, 2006
| title=Ion engine gets SMART-1 to the Moon
| publisher=ESA
| url=http://www.esa.int/SPECIALS/SMART-1/SEMLZ36LARE_0.html
| accessdate=2007-10-01
}}</ref> og for de 3 ion-motorer på NASAs Dawn Spacecraft<ref>{{cite web
| url=http://www.jpl.nasa.gov/news/press_kits/dawn-launch.pdf
| format=PDF
| title=Dawn Launch: Mission to Vesta and Ceres
| publisher=NASA
| accessdate=2007-10-01
}}</ref>
 
Kemisk bruges de perxenate forbindelser som oxidationsmidler i analytisk kemi. Xenon bruges også ofte i [[proteinkrystallografi]], ved høje tryk (5 til 50 atm) binder xenonatomer til [[hydrofob]]e hulrum i [[protein]]et, hvilket ofte danner [[isomorf]]e tungatom derivater af meget høj kvalitet. Disse kan bruges til at løse fase problemet (fysik).<ref>{{cite web
{{Commonskat|Xenon}}
| author=Staff
| date=December 21, 2004
| url=http://www.srs.ac.uk/px/facilities/xenon_notes_1.html
| title=Protein Crystallography: Xenon and Krypton Derivatives for Phasing
| publisher=PX
| accessdate=2007-10-01
}}</ref><ref>{{cite book
|first=Jan | last=Drenth | coauthors=Mesters, Jeroen
|chapter=The Solution of the Phase Problem by the Isomorphous Replacement Method
| pages=123–171 | doi=10.1007/0-387-33746-6_7
| title=Principles of Protein X-Ray Crystallography
| publisher=Springer | location=New York
| isbn= 978-0-387-33334-2 | edition=3rd
| year=2007}}</ref>
 
==Forholdsregler==
[[Kategori:Ædelgasser]]
Xenon gas kan sikkert opbevares i lukkede [[glas]] eller [[metal]] beholdere ved [[standardbetingelser]], men xenon vil med lethed opløse [[plastik]] og [[gummi]] og vil derfor ligeså stille forsvinde fra en beholder produceret af disse materialer.<ref>{{
cite journal
|last=LeBlanc|first=Adrian D.
|coauthors = Johnson, Philip C.
|title = The handling of xenon-133 in clinical studies
|year = 1971|journal = Physics in Medicine and Biology
|volume = 16|issue = 1|pages = 105–109
|doi = 10.1088/0031-9155/16/1/310
|pmid=5579743}}</ref> Xenon i sig selv er ikke [[gift]]igt, dog opløses det i [[blod]]et og hører under den type af stoffer som trænger igennem [[blod-hjerne-barrieren]] og forudsager en mild kiruisk [[narkose]] når den indhaleres sammen med større mængder [[ilt]]. Mange xenon forbindelser er meget [[eksplosiv]]e og giftige på grund af dets stærke oxidativ egenskaber.<ref>{{cite web
|last=Finkel|first=A. J.
|coauthors=Katz, J. J.; Miller, C. E.
|date=April 1, 1968
|url=http://ntrs.nasa.gov/search.jsp?R=306918&id=2&qs=No%3D40%26Ne%3D26%26N%3D297%2B140%26Ns%3DPublicationYear%257C0
|title=Metabolic and toxicological effects of water-soluble xenon compounds are studied
|publisher=NASA|accessdate=2007-10-04}}</ref> [[Lydens hastighed]] i xenon gas er 169m/s<ref>169.44&nbsp;m/s in xenon (at 0°C and 107&nbsp;KPa), compared to 344&nbsp;m/s in air. See: {{cite journal
|last=Vacek|first=V.
|coauthors=Hallewell, G.; Lindsay, S.
|title=Velocity of sound measurements in gaseous per-fluorocarbons and their mixtures
|journal=Fluid Phase Equilibria
|year=2001|volume=185|pages=305–314
|doi = 10.1016/S0378-3812(01)00479-4}}</ref>, det er langsommer end i atmosfærisk luft, hvilket betyder at når man indhalerer xenon, så vil man have et dybere [[stemmeleje]] i modsætning til hvis man indhalerer [[helium]], hvor man får et højere stemmeleje. Ligesom helium, så tilfredsstiller xenon ikke kroppens behov for [[ilt]] og man kan risikere [[kvælning]]. På grund af dette, tillader mange universiteter ikke længere denne demostration. Da xenon er en dyr [[gas]], blev gassen [[sulfidhexaflourid]] brugt i stedet for, da den næsten har samme molekylær vægt (146 imod 131). Dog er der også risiko for kvælning ved brug af denne gas.<ref>{{cite web
|first=Steve|last=Spangler|year=2007
|url=http://www.stevespanglerscience.com/experiment/from-donald-duck-to-barry-white-how-gases-change-your-voice
|title=Anti-Helium - Sulfur Hexafluoride
|publisher=Steve Spangler Science
|accessdate=2007-10-04}}</ref>
Det er muligt at trække vejret i disse tunge gasser såsom xenon og sulfidhexafluorid når de er blandet med 20% ilt (igen skal det nævnes at xenon ved disse koncentrationer forventes at fremkalde bevidstløshed som lå man i almindelig narkose). Lungerne blander gasserne meget effiktivt og meget hurtigt, så de tunge gasser bliver udåndet sammen med det overskydende ilt i lungerne og når ikke at ophobe sig i bunden af lungerne.<ref>{{cite journal
|last=Yamaguchi|first=K.
|coauthors=Soejima, K.; Koda, E.; Sugiyama, N
|title=Inhaling Gas With Different CT Densities Allows Detection of Abnormalities in the Lung Periphery of Patients With Smoking-Induced COPD
|journal=Chest Journal
|year=2001|volume=51|pages=1907–1916
|doi= 10.1378/chest.120.6.1907
|pmid=11742921
|issue=6}}</ref> Der er dog en fare forbundet med at indånde tunge gasser i større mængder. Et eksempel er hvis en person går ind i en beholder med denne farveløs og lugtfrie gas, han kan uden at ane det indånde disse gasser og være i fare. Xenon anvendes dog sjældent i disse mængder, dog er faren der altid hvis hvis en tank eller beholder bliver opbevaret på et dårligt ventileret sted.<ref>{{cite web
|author=Staff|date=August 1, 2007
|url=http://www-group.slac.stanford.edu/esh/hazardous_substances/cryogenic/p_hazards.htm
|title=Cryogenic and Oxygen Deficiency Hazard Safety
|publisher=Stanford Linear Accelerator Center
|accessdate=2007-10-10}}</ref>
De
== Referencer ==
{{reflist|2}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Link FA|en}}
*[http://www.webelements.com/webelements/elements/text/Xe/index.html WebElements.com – Xenon]
{{Link FA|sv}}
*[http://wwwrcamnl.wr.usgs.gov/isoig/period/xe_iig.html USGS Periodic Table - Xenon]
*[http://environmentalchemistry.com/yogi/periodic/Xe.html EnvironmentalChemistry.com - Xenon]
*[http://www.anaesthetist.com/anaes/drugs/xenon.htm Xenon as an anesthetic]
 
[[af:Xenon]]
[[ar:زينون]]
[[az:Ksenon]]
[[be:Ксенон]]
[[bg:Ксенон]]
Line 111 ⟶ 752:
[[et:Ksenoon]]
[[eu:Xenon]]
[[fa:زنونگزنون]]
[[fi:Ksenon]]
[[fr:Xénon]]
Line 129 ⟶ 770:
[[ja:キセノン]]
[[jbo:fangynavni]]
[[kn:ಝೆನಾನ್ಜೀನಾನ್]]
[[ko:제논 (원소)]]
[[la:Xenon]]
[[lb:Xenon]]
[[li:Xenon]]
[[lij:Seno]]
[[lt:Ksenonas]]
[[lv:Ksenons]]
[[ml:സെനൊണ്‍]]
[[mr:झेनॉन]]
[[ms:Xenon]]
Line 156 ⟶ 795:
[[sl:Ksenon]]
[[sr:Ксенон]]
[[stq:Xenon]]
[[sv:Xenon]]
[[sw:Xenoni]]
[[ta:செனான்]]
[[th:ซีนอน]]
[[tl:Henon (elemento)]]
[[tr:Ksenon]]
[[ug:كسېنون]]
[[uk:Ксенон]]
[[ur:زینون]]
[[uz:Ksenon]]
[[vi:Xenon]]
[[war:Xenon]]
[[yo:Xenon]]
[[zh:氙]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Xenon"