Kommanditselskab: Forskelle mellem versioner

 

 

Lad os tage et eksempel.

K/S Invest har 3 komplementarer, Arne, Børge og Clara. Det skylder imidlertid 3 millioner væk som det ikke har.

Fordi Arne, Børge og Clara hæfter personligt, kan kreditoren gøre sit krav gældende til dem direkte. Under normale forhold vil de hæfte med en million kroner hver, altså deres andel af gælden. Men de hæfter også solidarisk og principielt så hvis både Arne eller Børge er ude af stand til at betale, kan kreditor gøre sit krav på de fulde tre millioner gældende overfor Clara alene.

 

En væsentlig grund til at anvende kommanditselskab som selskabsform er, at det – ligesom [[interessentskab]]et – ikke er selvstændigt skattepligtigt. D.v.s. at overskud eller underskud vil indgå direkte på ejernes selvangivelse. Dette kan være en stor fordel, hvis kommanditselskabet får et underskud, fordi dette så kan fratrækkes i ejernes øvrige indtægt.

 

Et kommanditistselskab kan være meget nyttigt, hvis man har et familieejet selskab men man gerne vil have kapital udefra. Dette skyldes at uanset mængden af kapital som kommanditister indskyder i selskabet, vil de aldrig kunne få en afgørende indflydelse, da denne altid tilfalder komplementerende der jo hæfter personligt.

 

 

Kommanditistselskaber har i tiden fået et dårligt ry, da de ofte de ofte kun dannes med en enkelt komplementar som er et anpartsselskab med et minimum af kapital 125’000kr (Lov om anpartsselskaber §1 stk. 3.)

På denne måde kan man omgå loven om den ubegrænsede hæftelse. Dette bruges i de såkaldte [[anpartsprojekt|anpartsprojekter]]

 

 

En særlig form for kommanditselskaber er [[partnerselskab]]er.