Bughule: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Louperibot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: sq:Abdomeni
m robot Tilføjer: ga:Abdóman; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[BilledeFil:Abdomen-head-thorax-en.svg|thumb|right|250px|Bughulen hos mennesker og myrer.]]
'''Bughulen''' (også '''abdomen''' eller '''underlivet''') udgør den del af kroppen på [[pattedyr]] og andre [[hvirveldyr]], som er mellem [[brystkassen]] (thorax) og [[bækken]]et (pelvis); i daglig tale også kaldt [[mave]]n. Hos [[leddyr]] er det den bagerste del af kroppen, bag thorax (cephalothorax) og længst fra hovedet.<ref>Abdomen. (n.d.). Dictionary.com Unabridged (v 1.1). URL: http://dictionary.reference.com/browse/abdomen [Accessed: 22 Oct 2007]</ref><ref>Abdomen. Dictionary.com. The American Heritage® Dictionary of the English Language, 4th Edition. URL: http://dictionary.reference.com/browse/abdomen [Accessed: 22 October 2007].</ref>.
 
Linje 12:
De abdominale organer kan være meget specialiserede hos visse dyr; fx er maven hos [[drøvtygger]]e (en [[Orden (biologi)|underorden]] af pattedyr) opdelt i fire kamre - [[rumen]], [[reticulum]], [[omasum]] og [[abomasum]] – med hver deres funktion.<ref>"Ruminant." The Veterinary Dictionary. Elsevier, 2007. http://www.answers.com/topic/ruminant [Accessed: 22 Oct 2007].</ref>.
 
[[BilledeFil:Rectus abdominis.png|thumb|right|150px|[[Rectus abdominis]], det bughulevæggen hos mennesker]]
 
=== Bughulen hos mennesker ===
Linje 19:
'''Organer''':<br />
Bughulen indeholder størsteparten af de hule organer, som udgør fordøjelseskanalen samt en række faste organer. Mavesækken, tyndtarmen og tyktarmen er direkte forbundne og udgør en samlet kanal, som fører fra [[spiserør]]et til [[endetarm]]en. Andre organer som leveren og bugspytkirtlen, der fungerer i nær tilknytning til fordøjelsen, er direkte forbundet til kanalen gennem små rør. Milten, nyrerne og [[binyre]]rne befinder sig ligeledes i bughulen sammen med mange [[blodkar]], bl.a. [[aorta]] og [[venae cavae]]. Afhængig af kilde regnes [[urinblære]]n, [[æggeleder]]en og [[livmoder]]en som del af enten bækkenet eller bughulen.
[[BilledeFil:Grays Anatomy image392.png|thumb|RIGHT|150px|''Henry Gray (1825–1861). Anatomy of the Human Body.'']]
'''Bughulevæggen''':<br />
En række muskler og [[bindevæv]] udgør tilsammen bughulens ydre væg under [[hud]]en. Denne væg inddeles i tre forskellige zoner: posterior (ryg), lateral (side) og anterior (front). Det inderste lag af væggen består af [[fedtvæv]] og [[fascia]], den bindevævshinde, der holder musklerne sammen. Herudover (på nær posterior) er der tre lag af muskler: transversus abdominis, obliquus internus og obliquus externus. Mellem huden og musklerne er der endnu et lag af fedtvæv.
[[BilledeFil:Nbodybuilder.jpg|thumb|left|150px|Menneske med markerede abdominale muskler]]
'''Ydre overflade''':<br />
Udvendigt deles bugpartiet frontalt af en vertikal fold, [[linea alba]] som passerer [[navle]]n. På hver side ligger de store rectimuskler, hvis konturer deles af de horisontale folder, linea transversa. Hos muskuløse personer er de stærkt markerede og kaldes populært en "six-pack".
 
== Hvirvelløse dyr ==
[[BilledeFil:Scheme ant worker anatomy-en.svg|thumb|right|300px|Hos en arbejdermyre består bugen af [[propodeum]], sammenvokset med thorax, og metasoma, delt mellem petioles gaster.]]
 
Hos hvirvelløse dyr er bugen bygget op af en serie øvre, konkave plader, kaldet tergites, og nedre, konvekse plader, kaldet sternites. De bliver holdt sammen af en sej, men fleksibel membran. Bugen indeholder dyrets fordøjelseskanal og reproduktive organer. Hos de fleste [[insekt]]ordner består den af elleve segmenter, hvor voksne individer dog ofte mangler den elvte. Hos nogle ordner er antallet af synlige segmenter yderligere reduceret til fx syv hos [[honningbi]]en og seks hos [[springhaler]].
Linje 54:
[[fi:Vatsa]]
[[fr:Abdomen]]
[[ga:Abdóman]]
[[gl:Abdome]]
[[he:בטן]]