John Murray, 4. jarl af Dunmore: Forskelle mellem versioner

'''John Murray, 4. jarl af Dunmore''' ([[1730]] - [[25. februar]] [[1809]]) var [[Storbritannien|britisk]] guvernør i [[New York (stat)|provinsen New York]] fra 1770 til 1771 og [[kolonien Virginia]] fra [[25. september]] [[1771]] til han drog til New York på [[31. december|nyttårsaften]] 1776. Under hans tid som Virginias guvernør, rettede han en række felttog mod [[indianere|indianerne]] kendt som [[Lord Dunmores krig]]. [[Shawnee]]rne var hovedmålet for disse angreb, og hans formål var at styrke Virginias krav i vest, særligt i [[Ohio Country]]. Men nogle har anklaget ham for at konspirere med shawneerne og arrangerede krigen for at udmatte Virginias [[milits]] og hjælpe til med at styrke [[loyalister (amerikanske revolution)|loyalisternes]] sag, hvis der skulle opstå et oprør i kolonien.

 

Han er kendt for lord Dunmores proklamation den [[7. november]] 1775 hvor han tilbød [[slaveri|slaver]] som sluttede sig til hans armé frihed. Dette var den første massefrigørelse af slaver i [[Nordamerika]]. Han organiserede disse sorte loyalister i et etiopisk regiment. Men efter [[slaget ved Kemps Landing]], blev Dunmores for selvsikker. Han blev narret af en dobbeltagent og mødte sine modstandere i [[slaget ved Great Bridge]] den [[9. december]] 1775. Efter dette nederlag gik han om bord med sin hær på britiske skib og trak sig tilbage til New York.

 

 

{{DEFAULTSORT:Murray, John}}

[[Kategori:Briter]]

[[Kategori:Født i 1730]]

 

[[de:John Murray, 4. Earl of Dunmore]]