Alkalimetal: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
|||
Linje 11:
Det kemiske fællestræk for alkalimetallerne er, at de har én elektron i deres yderste skal. Da atomer generelt "foretrækker" at have den yderste [[elektronskal]] fyldt op med elektroner ligesom [[ædelgas]]serne har det, er alkalimetallerne meget "ivrige" efter at slippe af med den enlige elektron i den yderste skal og blive til en positiv [[ion]]. Sker det, er den yderste elektronskal "tømt" for elektroner, så nu fremtræder den fyldte, ''næst''-yderste elektronskal som alkalimetal-atomets "nye" yderste elektronskal.
Denne "iver" efter at komme af med elektronen i den yderste elektronskal gør alkalimetallerne meget reaktionsvillige; man finder dem aldrig som rent eller "frit" metal i naturen, men altid i [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] sammen med andre stoffer. Hvis man opbevarer et alkalimetal omgivet af almindelig [[atmosfærisk luft]],
Alkalimetaller reagerer også med vand og danner derved [[gas]]formig brint samt et stærkt [[basisk]] [[hydroxid]]: Betegnelsen "alkalimetaller" kommer af ''alkalisk'', som er et ældre danske ord for basisk: Alkalimetaller er "basiske metaller". Alkalimetallernes reaktioner med vand bliver mere voldsomme jo længere nede i det periodiske systems perioder alkalimetallet står: Lithium får ganske langsomt et "overtræk" af bittesmå brint-bobler, natrium og kalium "bruser" i vand omtrent som man kender det fra [[brusetablet]]ter,
=== Opløsning i ammoniak ===
|