Alkalimetal: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 11:
Det kemiske fællestræk for alkalimetallerne er, at de har én elektron i deres yderste skal. Da atomer generelt "foretrækker" at have den yderste [[elektronskal]] fyldt op med elektroner ligesom [[ædelgas]]serne har det, er alkalimetallerne meget "ivrige" efter at slippe af med den enlige elektron i den yderste skal og blive til en positiv [[ion]]. Sker det, er den yderste elektronskal "tømt" for elektroner, så nu fremtræder den fyldte, ''næst''-yderste elektronskal som alkalimetal-atomets "nye" yderste elektronskal.
 
Denne "iver" efter at komme af med elektronen i den yderste elektronskal gør alkalimetallerne meget reaktionsvillige; man finder dem aldrig som rent eller "frit" metal i naturen, men altid i [[Kemisk forbindelse|kemiske forbindelser]] sammen med andre stoffer. Hvis man opbevarer et alkalimetal omgivet af almindelig [[atmosfærisk luft]], ilteseroderer det meget hurtigt. For at undgå dette opbevares alkalimetaller nedsænket i mineralsk olie, så luften ikke kan få adgang til metallet.
 
Alkalimetaller reagerer også med vand og danner derved [[gas]]formig brint samt et stærkt [[basisk]] [[hydroxid]]: Betegnelsen "alkalimetaller" kommer af ''alkalisk'', som er et ældre danske ord for basisk: Alkalimetaller er "basiske metaller". Alkalimetallernes reaktioner med vand bliver mere voldsomme jo længere nede i det periodiske systems perioder alkalimetallet står: Lithium får ganske langsomt et "overtræk" af bittesmå brint-bobler, natrium og kalium "bruser" i vand omtrent som man kender det fra [[brusetablet]]ter, mensved større mængder eksplodere det, så det er noget man kan få en fysik lære til at udføre, men det bør aldrig udføres selv. rubidiumRubidium og cæsium eksploderer, så snart de kommer i kontakt med vand!
 
=== Opløsning i ammoniak ===