Middeltone: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +flere "andre sprog"
Videreudbygning
Linje 1:
'''Middeltone''' er et stemningsprincip, der var populært i [[renæssancen]] og langt op i [[barokken]]. I[[Akkord]]ernes middeltonevellyd ervar deni højsædet og de store [[terts]]er skulle være så rene som muligt, hvilket renskete på bekostning af en forstemt [[kvint]]. Resultatet er meget vellydende [[akkord]]er (treklange)akkorder ved [[toneart]]er med få fortegn, hvorimod tonearter med mange fortegn er komplet ubrugelige. Der er tale om et generelt princip for stemning af et instrument,. somDer kaner varieresmulighed megetfor store variationer, og det er ikke et fastlagt stemningsprincip som fx [[Valotti]]. Alle stemningsprincipper, ikke blot middeltone, benytter en kæde af kvinter og kvarter, hvor det er forstemningen af kvinten og kvarten, der er afgørende for, hvilken stemning der sættes.
 
Det er normalt at middeltone tager udgangspunkt i tertsen F-A, men det er ikke noget krav. Uanset valget af udgangsinterval, vil der maksimalt kunne dannes otte vellydende, store tertser; de resterende fire tertser vil være stærkt forstemte og kan ikke anvendes. Dertil kommer en ulv-kvint. Trods "faldgruberne" var princippet meget udbredt og de problematiske intervaller kom ikke i spil ved musik med højest to fortegn (ved udgangspunkt i F-A).
 
Af de mange muligheder skal toet udvalg omtales <ref>The New Groove, bind 18</ref>. beskrives:
 
* '''1/3-komma middeltone''' har helt ren, lille terts. Kvinterne forstemmes ganske meget og stemningen omtales i 1571 som "kraftløs", så det er næppe ret udbredt.
* '''1/4-komma middeltone''' har helt rene store tertser. Stemningsprincippet tager udgangspunkt i en stor terts, for eksempel intervallet F-A, der stemmes helt rent. Kæden af kvinter og kvarter F-C-G-D-A dannes og hvert interval forstemmes indtil den store terts er ren. Ved forstemningen vil intervallet støde (svæve, vibrere). Derefter dannes de øvrige toner som kvinter over eller under de fastlagte toner, hvor kvinterne er lige så forstemte som kvinterne i kæden.
 
* '''1/4-komma middeltone''' har helt rene, store tertser. Stemningsprincippet tager udgangspunkt i en stor terts, for eksempel intervallet F-A, der stemmes helt rent. Kæden af kvinter og kvarter F-C-G-D-A dannes og hvert interval forstemmes indtil den store terts er ren. Ved forstemningen vil intervalletkvintintervallet støde (svæve, vibrere). Derefter dannes de øvrige toner som kvinter over eller under de fastlagte toner, hvor kvinterne er lige så forstemte som kvinterne i kæden.
* '''1/5-komma middeltone''' har let forstemte store tertser. Stemningen sættes på samme måde som 1/4-komma middeltone, men svævningen (stødtonerne) er her den samme for terts, kvart og kvint.
 
* '''1/5-komma middeltone''' har let forstemte store tertser. Stemningen sættes på samme måde som 1/4-komma middeltone, men svævningen (stødtonerne) er her nogenlunde den samme for terts, kvart og kvint. Stemningen betegnes også som 2/9-komma middeltone, og dertil kommer andre middeltonevarianter, hvor tertsen er stemt større end ren. Der er referencer til disse stemningsprincipper allerede fra 1533.
At der overhovedet er behov for stemningsprincipper skyldes det Pytagoræiske komma, der kort kan beskrives ved at seks store sekunder ikke danner en oktav. En stor sekund dannes ved intervallerne kvint op og kvart ned. En kvint op har intervallet 3/2 og en kvart ned har intervallet 3/4. Tilsammen danner de en stor sekund: (3/2)*(3/4) = 9/8. En oktav har intervallet 2/1 = 2, men seks store sekunder danner intervallet 2,02728... og er derfor 1,36 % for stor. For at lukke cirklen må et af intervallerne (en af kvinterne) formindskes for at oktaven kan blive ren, og det kaldes for det Pytagoræiske komma. Ved middeltone fordeles fejlen over flere kvinter, hvilket giver mere vellydende akkorder (treklange).
 
Som et kuriosum nævnes, at 1/11-komma middeltone giver den velkendte [[ligesvævende]] stemning.
 
At der overhovedet er behov for stemningsprincipper skyldes [[Pytagoras komma]], der kort kan beskrives ved at seks store sekunder ikke danner en oktav. En stor sekund dannes af en opgående kvint og en nedgående kvart. For at oktaven kan blive ren må mindst et af intervallerne forstemmes, og ved middeltone fordeles fejlen ligeligt over alle kvinterne. Konsekvensen heraf er et karakteristika for middeltona: alle store sekunder er ens.
 
En væsentlig konsekvens ved middeltone er, at akkordernes toner ikke kan omtydes; det vil for eksempel sige, at tangenten es kan benyttes som grundtone i Es-dur, men den er ikke anvendelig som dis i H-dur. I barokken blev det problem søgt løst ved at dele tangenten i to (dis/es), og tilsvarende for gis (der ikke kunne anvendes som as).
 
== Reference ==
<div class="references-small">{{Reflist}}</div>
 
[[Kategori:Musikteori]]