Lev Trotskij: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 17:
oprindelig var kemien blandt Lenin og Trotskij rigig god, men ved det russisk socialdemokratis anden partikongressen i 1903 brød han med Lenin, da han var af den opfattelse, at Lenin nu begyndte at arbejde for at skaffe sig fuld kontrol over partiet. Han sluttede sig derfor til mensjevikkerne, men Trotskij forlod også mensjevikkerne i september 1904 fordi de insisterede på en alliance med de russiske liberale og uvilje til forsoning med Lenins bolsjevikker. Fra deraf og indtil 1917 beskrev han sig selv som værende en upartisk socialdemokrat.
 
Ved den første russiske revolution i 1905 var Trotskij ivrig efter at komme tilbage til Rusland. Han nåede allerede til [[Kiev]] i februar og sener til hovedstaden [[Skt. Petersborg]]. Herfra ledede han sovjetten i Skt. Petersborg, hvor han under den voldsomme strejkebølge markerede sig simsom en enestående taler. Han blev herefter arresteret og forvist til Sibirien, men flygtede under transporten.
Tiden frem til 1917 var han for det meste i Wien, hvor han redigerede tidsskriftet Pravda. I denne fase af sit liv udviklede han samtidig sin teori om [[den permanente revolution]].