Ørstedsparken: Forskelle mellem versioner

'''Ørstedsparken''' ier et [[Københavnpark]] er et parkanlæganlæg mellem [[Nørre Voldgade]] og Nørre Farimagsgade i [[Indre By]], [[København]]. Parken, der er ejet af [[Københavns Kommune]]. Parken, er anlagt af landskabsgartner [[H.A. Flindt]] i årene [[1876]]-[[1879]] og åbnedes første gang for publikum den [[27. oktober]] [[1879]]. Ørstedsparken har 7 indgange, og har et areal på 6,5 [[hektar|ha]], hvoraf søen midt i parken dækker de 1,8 ha. Anlægget har været [[Naturfredning|fredet]] siden [[1963]] og har stort set bevaret sit udseende uændret siden anlæggelsen.

Parken er -– i lighed med [[Tivoli]], [[Botanisk Have (København)|Botanisk Have]] og [[Østre Anlæg]] -– anlagt på en del af [[Københavns volde|Københavns gamle voldterræn]], idet den omfatter arealet fra Ahlefeldts [[Bastion]] til Helmers Bastion. Imellem disse lå Hahns Bastion, hvor der i [[1876]] opstilledes et monument med en statue af [[Hans Christian Ørsted|H.C. Ørsted]]. Det gav anledning til en del polemik, fordi man mente, at den planlagte park derved ville få dennes navn - hvilket jo også skete.

Voldgraven og voldskråningerne er delvis bevaret, men da forbindelsen til den øvrige del af volden er afbrudt, er voldgraven nu en langstrakt sø med en dybde på ca. 4 m. For at forbedre vandkvaliteten er der i [[1994]] skabt en underjordisk forbindelse til [[Peblinge Sø]], således at vandet kan bringes til at cirkulere mellem de to søer. DetDenne skermulighed udnyttes især i vinterhalvåret[[vinter]]halvåret.

Der fører en jernbro over søen. Denne bro førte tidligere over det "gab" eller hul i Københavns vold, som nedrivningen af [[Nørreport (København)|Nørreport]] i [[1857]] medførte. Broen blev bl.a. benyttet af kong [[Frederik VII]], når denne foretog en ridetur rundt om byen. I [[1873]] blev broen nedrevet og genopført på sin nuværende placering. Den er udført som et smedejernsgitter og er formentlig Danmarks ældste bro af denne type.

Parkens plan er tegnet af landskabsgartneren ''Henrik Flint'' som en promenadepark. Den centrale sø og de slyngede stiforløb er et særdeles velbevaret eksempel på den havestil, der var herskende ved parkens anlæggelse, og som er kendetegnet ved borgerskabets[[borgerskab]]ets blomstringstid. Parkerne fra denne tid fungerer som "klunkehjemmenes[[klunkestil|klunke]]hjemmenes" udvidelse i det fri, og de slyngede og krydsende stier giver rig lejlighed til sammentræf mellem de promenerende.

*[[politiker]]en, [[skibsreder]]en og [[nationalbankdirektør]]en [[Niels Lauritz Hvidt]] [[1777]]–[[1856]], medlem af ''[[den grundlovgivende rigsforsamling'']]

I parken er dels indrettet to offentlige legepladser[[legeplads]]er, hvoraf den ene er overvåget af personale, dels opstillet [[grill]]er til offentlig brug. På plænen er der ofte åbne arrangementer med bl.a. [[musik]] om sommeren, ligesom der findes en [[café]], der anvendes som debatsted på søndage.

Dele af Københavns mandlige, [[homoseksualitet|homoseksuellebøsse]] miljø har i en del år benyttet Ørstedsparken som mødested i aften- og nattetimerne. Det har også ført til flere overfald (herunder [[røveri]]er) på de homoseksuelle, såkaldte [[hate crimes]]. Navnligt i perioden [[2007]]-[[2008]] ervar derdisse setoverfald en kraftig stigning i sådanne overfaldstigende. Flertallet synes begået af mænd af anden etnisk baggrund end dansk.<ref>[http://www.information.dk/164448 Artikel i Information]</ref><ref>[http://www.dr.dk/P1/Reportagen/Udsendelser/2009/06/05092603.htm Udsendelsesrække i DR]</ref>