Thomas de Quincey: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 2:
 
{{sprog}}
'''Thomas De Quincey''' ([[15. august 1785]] – [[8. december 1859]]) var en, engelsk forfatter. Han hed egentlig Thomas Quincey. Hans far, købmanden Thomas Quincey, døde, mens drengen var ganske lille, og moderen føjede det lille 'De' til navnet. Drengen viste sig hurtigt at være både følsom og uhyre intelligent med appetit på alle former for boglig viden. Ganske særligt udmærkede han sig i græsk og latin.
 
'''Liv'''
Som 16-årig læste han [[William Wordsworth]] og [[Samuel Taylor Coleridges]] ''Lyrical Ballads'' (1799). Den bog gjorde dybt indtryk på ham og åbnede hans øjne for moderne litteratur.
 
Han hed egentlig Thomas Quincey. Hans far, købmanden Thomas Quincey, døde, mens drengen var ganske lille, og moderen føjede det lille 'De' til navnet. Drengen viste sig hurtigt at være både følsom og uhyre intelligent med appetit på alle former for boglig viden. Ganske særligt udmærkede han sig i græsk og latin.
Han vagabonderede en del i sin ungdom, og i 1804 prøvede han opium første gang. Det skulle blive afgørende for resten af hans liv. Hans berømteste bog ''Confessions of an English Opium-Eater'' (1821) skildrer hans liv med stoffet. Her beskriver han de mareridtsvisioner, han havde, da han på et tidspunkt prøvede at slippe ud af sin afhængighed af stoffet. Det lykkedes ham aldrig. Han skrev senere yderligere to bøger om den periode af sit liv, ''Suspiria de profundis'' (1844) og ''The English Mail-Coach'' (1849).
 
Som 16-årig læste han [[William Wordsworth]] og [[Samuel Taylor Coleridges]] ''[[Lyrical Ballads]]'' (1799). Den bog gjorde dybt indtryk på ham og åbnede hans øjne for moderne litteratur.
 
Han vagabonderede en del i sin ungdom, og i 1804 prøvede han opium første gang. Det skulle blive en livslang vane. I 1817 giftede han sig med Margaret Simpson, som han fik otte børn med. Han boede en årrække i William Wordsworths gamle hjem [[Dove Cottage]], men opholdt sig også ofte i London eller Edinburgh for at være i nærheden af de blade og aviser, han skrev for. Han flyttede permanent til Skotland i 1831.
 
 
'''Værk'''
 
Han vagabonderede en del i sin ungdom, og i 1804 prøvede han opium første gang. Det skulle blive afgørende for resten af hans liv. Hans berømteste bog var debutbogen ''[[Confessions of an English Opium-Eater]]'' (1821), der skildrer hans liv med stoffet. Her beskriver han de mareridtsvisioner, han havde, da han på et tidspunkt prøvede at slippe ud af sin afhængighed af stoffet. Det lykkedes ham aldrig. Han skrev senere yderligere to bøger om den periode af sit liv, ''[[Suspiria de profundis]]'' (1844) og ''[[The English Mail-Coach]]'' (1849).
 
Han skrev i øvrigt om et utal af emner, først og fremmest i form af essays og artikler. ''On the Knocking at the Door in Macbeth'' (1823), ''On Murder Considered as One of the Fine Arts'' (1827) og ''Second Paper on Murder Considered as One of the Fine Arts'' (1839) fremhæves typisk som de vigtigste af disse. Hans portrætter af mange af samtidens digtere giver et meget personligt indtryk af dele af engelsk åndsliv i perioden. Han skrev en enkelt roman, den gotiske gyser ''Klosterheim'' (1832).
Line 14 ⟶ 23:
 
 
'''VærkerBøger'''
 
''En engelsk opiumbrugers bekendelser/Suspiria de profundis/Den engelske postvogn'', Forlaget Klim 2010, oversat af Hans-Jørgen Birkmose