Peder Madsen (biskop): Forskelle mellem versioner

Det var hans hensigt at have udstrakt rejsen til [[England]] for nøjere at lære de betydningsfulde skikkelser at kende, i hvilke det kirkelige liv der træder frem; men professor [[H.N. Clausen]]s afgang fra universitetet i [[1874]] fremkaldte hans hjemrejse: endnu samme efterår blev det ham overdraget at holde Forelæsningerforelæsninger ved universitetet i dogmatik og [[Ny Testamente]]s [[eksegese]]. I [[1875]] udnævntes han til professor i teologi, for året [[1889]]-[[1890]] var han universitetets rektor.

Madsen har i sit embede ikke blot skaffet sig og bevaret et såre anset navn som lærer i de ham overdragne fag, men han har tillige udøvet en vidtrækkende indflydelse på de teologiske studerende gennem det personlige forhold, hvori han forstod at stille sig til dem, og der er mange præster i vort land, som med taknemmelighed mindes, hvad de skylder hans indsigtsfulde råd og venlige bistand. Gennem en lang årrække har han med stor gæstfrihed modtaget de studerende i sit hus til regelmæssige aftensammenkomster, hvor teologiske og kirkelige emner sættes under forhandling.

Ved Siden af sin Virksomhed som Universitetslærer har M. paa flere Maader taget paa sig en betydelig Del af det kirkelige Arbejde hos os. I Aareneårene 1879-81 medvirkede han i Udarbejdelsen af den nye Perikoperække, ligesom han ogsaa deltog i Udarbejdelsen af det Forslag til Fornyelse af Salmebogens rituelle Del, hvis 2. Udgave udkom 1888 og ligger til Grund for, hvad der nu er approberet. Da det kirkelige Raadråd blev oprettet, valgte det theologisketeologiske Fakultetfakultet ham til sin repræsentant for Treaarettreåret 1884-86. I mange Aarår (1880-94) har han været Medlem af Udvalget for den danske Mission i Amerika. Fra Foraaret 1880 af har han været Medlem af Bestyrelsen for «''[[Københavns Indre Mission|Kirkelig Forening for indre Mission i Kjøbenhavn]]''. Særlig har han i en lang årrække taget sig af [[søndagsskole]]sagen, som skylder Madsens gode forhold til de teologiske studerende en væsentlig del af sin fremgang.

Ved Universitetets Sekularfest 1879 to§tog M.Madsen den theologiske Doktorgrad for en Afhandling om «De kristnes aandelige Præstedømme». Han har senere i Tilslutning hertil udgivet «Det kirkelige Embede, en dogmatisk Undersøgelse» (1890) og «Embedet og Menighedens Samvirken i det kirkelige Arbejde» (1894). I disse Skrifter har han med videnskabelig Grundighed og Klarhed og tillige med fuldt Hensyn til Kirkelivets Krav hævdet de ægte lutherske Grundsætninger, som ville give baade Embedet og

Menigheden, hvad der tilkommer hver af dem. FaaPå andet Omraadeområde har han i «Bornholmerne eller den saakaldte lutherske Missionsforening» (1886) forsvaret de samme Grundsætninger, ligesom han ogsaaogså fastholdt sin Overensstemmelse med dem i det lille Skrift «Om det foreslaaede Tillæg til vor Gudstjeneste» (1887).

Et exegetisk Værk af fremragende Betydning har han ydet i sin fortolkning af [[Johannes' Åbenbaring]] (1887; 2. Udg. 1896). Endnu skal nævnes hans Andel i Bogen «Om den gammeltestamentlige Kritik, en Forhandling mellem P. Madsen, J. H. Monrad og V. Hoff» (1895); han har her godtgjort, at hans konservative Stade ingenlunde har formindsket hans Evne til at vurdere den nyere Theologis historiske arbejde med den hellige Skrift. Indholdet af denne bog er et smukt Exempel paa, hvorledes en Strid paa aandelige Enemærker skal udkæmpes. Paa de angreb, han fra anden side har været udsat for i Anledning af sine Udtalelser om Bibelkritikken, gav han paa Bethesdamødet i Okt. 1896 et Svar, der fandt almindelig forstaaelse og tilslutning.