Brutalisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tilføjelse |
m linkfix |
||
Linje 3:
Brutalismen som arkitektonisk stilart var forbundet med en [[utopi]]sk, social [[ideologi]], som designerne støttede sig til. Der er meget få eksempler på vellykkede samfund i og mellem de brutalistiske bygninger, og det blev medvirkende til stilartens og ideologiens manglende popularitet.
Især [[Ludwig Mies van der Rohe]] og [[Le Corbusier]] blev retningsgivende for brutalismen på internationalt plan, mens det i Danmark var arkitektfirmaet ''[[Friis og Moltke]]'' som blev den væsentligste repræsentant for retningen. Se f.eks. konferencecentret [[Scanticon Århus]], [[Skjoldhøjkollegiet]] og [[Hotel Lakolk]] på [[Rømø]]. Også [[Eva og Nils Koppel]] producerede brutalistiske huse i samarbejde med [[Gert Edstrand]] og [[Poul Erik Thyrring]], f.eks. [[Schou-Epa]]-huset ved [[Nørrebro Station]] og [[Panum Instituttet]].
{{Commons|Brutalist}}
| |||