NMR-spektroskopi: Forskelle mellem versioner

Da det er små energiforskelle, der er tale om, bruges meget kraftige magneter (1-20 [[tesla|T]] er normalt), der som regel er [[superleder|superledende]], da det ellers ville kræve enorme energimængder at nå op på disse feltstyrker. Alligevel er lyset i radiområdet (10-1000 M[[Hertz|Hz]]).

 

Hvis en prøve af et stof udsættes for et magnetfelt B₀, vil det lokale felt B, som atomkernerne føler, være forskelligt alt efter deres kemiske omgivelser, da [[elektron]]erne omkring kernen delvis afskærmer for det, og der er forskellige elektrontætheder omkring de forskellige kerner. Det medfører at de vil optage lys med forskellige frekvenser. Da forskellen er lille relativt til lysfrekvensen og ændres med feltstyrken B, er det upraktisk at bruge abolutte værdier. I stedet bruges det kemiske skift <math>\delta=\frac{\nu-\nu_0}{\nu_0}</math>, hvor <math>\nu</math> er resonansfrekvensen for kernen, og <math>\nu_0</math> er resonansfrekvensen for en standardforbindelse. Da <math>\delta</math> varierer relativt forudsigeligt med de kemiske omgivelser kan NMR-spektret give informationer om hvilken kemisk forbindelse, der er tale om.