Idealtype: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Typo fixing, replaced: fx. → fx
Linje 25:
Kombinationen lav styring/ høj støtte er betegnede for den støttende organisation.
Kombinationen lav/styring/lav støtte er betegende for den delegerende organisation
<ref> En kortfattet og præcis introduktion til disse begreber findes i Just, Steen (2000) Statistiketik, Samfundslitteratur.</ref>
 
Alle idealtyper kan imidlertid udartede sig i negativ retning, således at den første type fx. kan udvikle sig til det "dybforsne bureaukrati" og den fjerde type til "virksomheden uden ledelse".
 
'''Idealtype''' beskriver altså ''ikke'' noget perfekt eller noget tilstræbelsesværdigt, men beskriver et forsimplet billede af observeret menneskelig adfærd.
 
==Idealtype og habitus==
 
 
[[Pierre Bourdieu]] har, med inspiration fra bl.a. Weber, udviklet et omfattende begrebsapparat, hvor bl.a. begrebet [[habitus]] indgår. Habitus er skemata i hovedet på mennesket, som inddeler og kategoriserer verden. Habitus skabes på baggrund af erfaring og er tæt forbundet med kapitalformer, som fx kulturel og økonomisk kapital. Med Bourdieus habitus begreb gøres det muligt at se hvordan grupper af individer anskuer og opdeler verdenen. Der er dog ikke tale om klassetænkning i [[marxistisk]] forstand, idet klasserne ikke eksisterer udover på papiret. Der er således visse ligheder mellem Pierre Bourdieus habitus begreb og Webers idealtype idet begge begreber afdækker observeret menneskelig adfærd.
Line 38 ⟶ 37:
==Et dansk eksempel==
 
[[Sociolog]]en [[Henrik Dahl]] har i sine [[livsstil]]sanalyser anvendt 4 idealtyper. Han inddeler disse i fire segmenter<ref>.Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag (1997).</ref> Disse benyttes af [[ACNielsen]] i deres analyser af [[livsstil]]sforskelle. <ref>AC Nielsen: Minerva Snap Shot 2005</ref>
 
At skabe idealtyper er altså en måde at undgå dels at beskæftige sig med en meget overordnet, abstrakt idé, dels at undgå udelukkende at kunne beskæftige sig med et enkelt, historisk eksempel. Ved at skabe idealtyper mente Max Weber, at man blev i stand til at systematisere og anvende viden fra et større område. For at forstå observerede handlinger skaber alle mennesker idealtyper, f.eks. om personer ("Hun gør altid sådan noget") eller om nationaliteter ("Det er typisk tysk"). Menneskelige handlinger er komplekse, og for at kunne forstå individers og gruppers adfærd mente Max Weber, at det var nødvendigt at forsimple den fundne adfærd for derefter at kunne forstå den.
Line 53 ⟶ 52:
*Dahl, Henrik (1997): Hvis Din Nabo Var en Bil, Akademisk Forlag
*Just, Steen (2000): Statistiketik, Samfundslitteratur.
* Weber, Max (1904): Den protestantiske etik og kapitalismens ånd (Die protestantische Ethik und der Geist des Kapitalismus)
 
[[Kategori:Sociologi]]