Versionen fra 24. jun. 2009, 20:12 redigér Idioma-bot (diskussion \| bidrag) 16.313 edits m robot Tilføjer: lt:Bendrabutis ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. feb. 2010, 19:25 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, replaced: fx. → fx (4) Gå til næste forskel →
Linje 6: Kollegieværelser er oftest billigere end end andre lejede værelser, men kan til gengæld kun bebos af studerende, og de fleste kollegier kræver, at de studerende er studieaktive for fortsat at kunne bebo deres værelser. En beboer på et kollegium kaldes traditionelt en ''[[alumne]]''. Betegnelsen ''kollegianer'' er dog også ved at vinde frem. I gammel retstavning staves kollegium ''collegium'', hvilket enkelte kollegier stadig benytter, og de helt gamle kollegiers navne er oprindeligt på [[latin]], [[Regensen]]s navn er fx. ''Collegium Domus Regiæ''. En forstander på et kollegium kaldes sædvanligvis en [[efor]], men kan på givne kollegier have en anden betegnelse, fx. ''provst'' som på [[Regensen]]. Det kan hævdes, at et kollegium er mere end blot en boligform, og at der er et stærkere fællesskab og sammenhold blandt [[alumne]]r, end der normalt findes blandt beboere i en andels- eller ejerforening. Mange kollegier optager kun nye alumner efter bestemte kriterier, fx. studerende ved [[Københavns Universitet]], børn af frihedskæmpere og optager efter fx. bestemte studieretninger, fødselssogne og familierelationer til grundlæggeren. Blandt kendte kollegier i [[København]] kan [[Regensen]], [[Tietgenkollegiet]], [[4. Maj Kollegiet]] og [[Rigshospitalets kollegium]] nævnes. I Århus kan [[Kollegierne i Universitetsparken i Århus]], [[Skjoldhøjkollegiet]], [[Børglumkollegiet]] og [[Vilh. Kiers Kollegium]] nævnes.

Kollegium: Forskelle mellem versioner