Eksternalitet: Forskelle mellem versioner

 

Der er ''ikke'' tale om en eksternalitet, hvis et individ på et marked efterspørger mere af en vare, således at prisen presses op, hvilket sænker andre køberes velfærd, da denne påvirkning også er en del af den økonomiske transaktion på markedet.

* En galende [[hane]] er en ''negativ'' eksternalitet, fordi naboer forstyrres af støjen tidligt om morgenen. Haneejeren bærer ikke den fulde omkostning ved dette, og tager derfor ikke nok forholdsregler i forbindelse med at begrænse hanens galen.

* [[Grundforskning]] skaber en ''positiv'' eksternalitet, da for eksempel beviset for en ny [[matematisk]] sætning kan bruges af alle, og ikke kun ham eller hende, der beviste den. (Se dog [[patent]]er).

 

Nogle [[laissez-faire]] [[økonom]]er såsom [[Friedrich Hayek]] og [[Milton Friedman]] refererer til eksternaliteter som "naboeffekter" og "spillover effekter". Eksternaliteter behøver dog hverken være små eller lokale. Går man uden for den bredt definerede liberale økonomiske tradition, ser bl.a. [[marx]]ister eksternaliteter snarere som reglen end som undtagelsen. Dette bunder i en analyse af den [[Kapitalisme|kapitalistiske]] produktionsform, hvor fokus er, at produktionen er blevet socialiseret (samfundsomspændende), mens beslutningstagningen stadig er individuel. Som løsning fremfører marxister tit en [[demokratisk planlagt økonomi]] som en altafgørende del af [[socialisme]]n.

Eksternaliteter spiller også en afgørende rolle i [[velfærdsteori]]en. Da købere og sælgere på et marked ikke tager højde for eksternaliteter, skævvrides ligevægten i forhold til det sociale optimum. Dette ses klart i et udbuds/efterspørgsels-[[diagram]], hvis de sociale kurver også indtegnes.

 

 

== Offentlig internalisering af eksternaliteter ==

Ud fra et [[efficiens]]synspunkt er den ''initiale fordeling'' af kvoterne også ligegyldig. Så længe de er omsættelige vil det økonomiske optimum altid nås, da virksomhedernes reservationspris vil afhænge af deres omkostninger ved at nedbringe eksternaliteten, og der vil opstå et marked for disse kvoter. Den initiale fordeling af kvoterne kan dog have stor fordelingsmæssig betydning.

 

[[Ronald Coase]] argumenterede for, at individer selv kan '''organisere handler''', der frembringer et [[efficiens|efficient]] resultat, der eliminerer eksternaliteter uden at regeringen blander sig. Regeringen skal ifølge Coase-[[Sætning (matematik)|teoremet]] begrænse sig til at facilitere handlen mellem implicerede grupper og [[individ]]er.

 

Ideen er, at hvis en handling person A gør, der for ham har en værdi af 500 kr., påfører person B en negativ eksternalitet, som person B vil betale 1000 kr. for at undgå, så vil de uanset om person A har retten på sin side til at gøre som han vil eller ej, så vil person A og B komme frem til et [[efficiens|efficient]] resultat, hvis de købslår. Den initiale fordeling af rettighederne har dog indflydelse på den endelige fordeling:

 

 

Det samme gælder åbenlyst, hvis værdierne var modsat. Rettighedsfordeling er dog åbenlyst ikke ligegyldig for gevinstfordelingen, selvom det [[efficiens|efficiente]] resultat altid samlet set opnås.

 

Især 3) er typisk ikke opfyldt. Økonomer som [[James Meade]] siger sågar, at transaktionsomkostningerne altid er for høje til, at der kan finde en [[efficiens|efficient]] handel sted. Dette begrundes bl.a. med, at handlen typisk ikke skal finde sted mellem to økonomiske aktører, men ofte mellem tusindvis af mennesker. Det skaber også basale [[spilteori|spilteoretiske]] problemer, som illustreret af bl.a. [[fangens dilemma]].

 

[[Kategori:Mikroøkonomi]]

[[Kategori:Økonomisk terminologi]]

 

{{Link FA|pl}}

[[ja:外部性]]

[[lt:Eksternalitetas]]

[[nl:Externaliteit]]

[[no:Eksternaliteter]]