Deportationen af det danske politi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nikolaj (diskussion | bidrag) m →19. september 1944: punktum |
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 4:
Den [[9. april]] [[1940]] besluttede politikerne, at dansk politi skulle samarbejde med de tyske besættelsestropper.<ref>Side 367 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002.</ref>
Den [[12. maj]] [[1944]] stillede [[Werner Best]] krav om, at det danske politi overtog bevogtningen af 57 specifikke virksomheder på grund af den voksende [[sabotage]]. Hvis man fra dansk side nægtede dette, ville det danske politi blive reduceret til 3.000 mand. [[Departementschef]]en i [[
Der var dog modstand mod det blandt andet fra politiets organisationer. Det blev besluttet at sige nej til kravet, hvilket blev meddelt Werner Best [[6. juni]] [[1944]]. Herefter stolede de tyske besættelsestropper endnu mindre på det danske politi.
Linje 10:
Storbyernes politikorps blev arresteret den [[19. september]] [[1944]] og deporteret til [[Tyskland]]. Politivagten ved [[Amalienborg]], der havde beskyttet kongen, efter at Livgarden var blevet afvæbnet den [[29. august]] [[1943]], forsvarede sig så resolut, at tyskerne senere meddelte, at det "havde været en misforståelse", da man ville internere vagtmandskabet.
Den danske politistyrke var på 10.000 mand.<ref>"19. september" af [[Carl Aage Redlich]], udgivet [[1945]], side 11.</ref> Heraf blev 1.960 fanget i forbindelse med aktionen, mange blev advaret på forhånd, da [[
I første omgang blev de fangne anbragt i [[kz-lejr]]en [[Neuengamme]] ved Hamborg, men senere skulle de overføres til [[Stutthof]]. Den længste tid sad politifolkene dog i lejren [[Buchenwald]]. De danske politifolk blev overført fra Neuengamme til Buchenwald i to grupper, henholdsvis den [[29. september]] [[1944]] og [[5. oktober]] [[1944]].<ref>Jørgen Barfod: "Helvede har mange navne."</ref>
== De danske myndigheders pres ==
Udenrigsministeriet med Nils Svenningsen i spidsen forhandlede med de tyske myndigheder om redning af danske kz
På grund af de danske myndigheders pres fik de godt 1.900 danske politifolk efter godt to måneder i [[koncentrationslejr]]en Buchenwald status som [[krigsfange]]r. <ref>Side 280 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid [[1940]]-1945." Udgivet [[2002]].</ref> Det var en forbedring af politifolkenes forhold. Mens de indsatte i en koncentrationslejr er retsløse<ref>Hitler udstedte i 1933 et dekret, der gav hjemmel til at fængsle folk på ubestemt tid, jævnfør side 277 i "Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945." Udgivet 2002.</ref>, er der internationale konventioner for krigsfanger. Efter at have forladt Buchenwald den [[16. december]] 1944 kom 1.604 af de danske politifolk til krigsfangelejren i [[Stalag IV-B|Mühlberg]]/Elbe og blev udstationeret på forskellige arbejdskommandoer.
Samtidig med det danske departementschefsstyres forhandlinger med tyskerne
Hjemførslerne fra de tyske lejre fortsatte frem til [[befrielsen]] den [[5. maj]] [[1945]]. I marts og april 1945 blev 10.000 danske og norske fanger hjemført fra Tyskland. Hovedparten af de deporterede danske politifolk kom med transporterne fra Tyskland. I en periode var nogle af de hjemvendte politifolk i [[Frøslevlejren]].
== Dødsfald blandt de deporterede politifolk ==
Afhængig af kilden døde 81-90 af politifolkene under opholdet i de tyske lejre. <ref>Jf. side 79 i Walter Bartels bog "Buchenwald : Mahnung und Verpflichtung : Dokumente und Berichte", udgivet 1960, døde 90 danske politifolk under opholdet i de tyske lejre.</ref> En kilde angiver, at 81 af de danske politifolk døde under opholdet i Tyskland. Dette tal er eksklusiv personer, der døde efter kz
Dødeligheden blandt de danske politifolk blev formindsket, efter at politifolkene forlod Buchenwald. Af de ca. 90 døde under opholdet i Tyskland døde ca. 60 politifolk i Buchenwald.<ref>"19. september" af Carl Aage Redlich, udgivet 1945, side 273. </ref>
|