Leonora Christina Ulfeldt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Erstatter siden med ' ♣♣♣♣'
Linje 1:
[[Fil:Leonora_christine_ulfeld.jpg|thumb|250px|right| Leonora Christine Ulfeldt]]
'''Leonora Christine Ulfeldt''' ([[8. juli]] [[1621]] – [[16. marts]] [[1698]]), datter af [[Christian 4.]] og [[Kirsten Munk]]. Grevinde til [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]].
Gift som 15-årig ([[9. oktober]] [[1636]]) med rigsgreve og rigshofmester [[Corfitz Ulfeldt]]. Hun kaldte sig aldrig Ulfeldt; hun forblev kongens datter, Frøken Leonora.
 
I modsætning til, hvad mange tror, var hun ikke kongens yndlingsdatter; det er noget, hun selv har bragt til torvs, og som er gentaget af senere forfattere, der blindt troede på alt, hvad hun skrev. Kongens yndlingsbørn var den ægtefødte søn [[Ulrik]] og Leonora Christines helsøster Anne Cathrine, der døde som 15årig i 1633.
 
Blev til sit 6. år opdraget hos mormoderen [[Ellen Marsvin]]. Siden af [[Karen Sehested]], hovedsagelig på Frederiksborg. Hun blev trolovet med Corfitz Ulfeldt i 9-års alderen. Hun havde sine kunstneriske anlæg for maling, tegning, musik og skriftlig udtryksform i arv fra faderen.
Ulfeldts boede på [[Elmelunde]] eller Stegehus på Møn, som Corfitz Ulfeldt da havde i forlening fra 1636 til 1637.
 
Corfitz Ulfeldt var [[statholder]] i København og boede i sin gård i Løvstræde, hvor [[Gråbrødretorv]] er i dag. På rejse med Ulfeldt til Holland og Frankrig 1646-47.
 
Ægteskabet var meget lykkeligt og resulterede i mindst 15 børn, der blev født i perioden 1638 til 1651); heraf blev 7 voksne (4 drenge & 3 piger); kun 5 var i live, da Leonora Christine slap ud af Det Blå Tårn 1685:
 
Christian (*5.12.1637 †29.7.1688 i Rom)
 
Jacob (*1638 †f.18.12.1642)
 
Anne Cathrine (*18.3.1639 †27.5.1707 i Wien; trolovet 1647 51 Kai Lycke; gift 3.5.1672 med Jan Wigilius Cassetta i Belgien)
 
Franz (*c.1640 †f.18.12.1642)
 
Ludvig (*1641 †1668 ved en minesprængning på Xanthe)
 
Corfitz (*1642 †8.8.1688 i London)
 
Ellen Christina (*oct.1643 †11.12.1677 i Brügge; hun blev prist for sin begavelse & lærdom)
 
Leo (*1644 †f.sep.1646)
 
Leo "Belgicus" (*c.29.9.1646 †1649)
 
Leonora Sofie (*sep oct 1647 †15.8.1698 gift1676 med Lave Jockumsøn Beck. Hun var berømt for sin skønhed)
 
Otto (*1648 †1651)
 
En datter ♀ (*1649 i Haag †barn)
 
Mogens [*1650 †1652]
 
Leo (*22.3.1651 †11.4.1716 gift 28.6.1697 med Anna Maria Rudolfsdatter Zinzendorf (*25.4.1674 †30 31.7.1736))
 
Det sidst kendte barn, der muligvis var en pige (*oct nov 1651 †spæd)
 
 
Efter Christian 4.’s død brød modsætningsforholdet til [[Frederik 3.]] og dronning [[Sophie Amalie]] ud i lys lue, og Leonora flygtede med Corfitz Ulfeldt til Sverige 1651 og opholdt sig i Stockholm 1652-54.
 
Boede 1655-57 på slottet Barth i Pommern. Leonora Christine rejste i 1656 til Danmark for at søge udsoning med Frederik 3. men blev standset i Korsør og udvist.
 
Derpå fulgte hun med Corfitz Ulfeldt, da han sluttede sig til svenskerne og med dem rykkede ind i Danmark 1657. Hun måtte overtage Ulfeldts forsvar, da han for en svensk kommissionsdomstol anklagedes for forræderi 1659 og var for syg til selv at forsvare sig. Begge blev arresteret af Frederik 3. i København i 1660 og fængslet i 17 måneder på [[Hammershus]], hvorfra de på dramatisk vis forsøgte at flygte. Endeligt løsladt i 1661 mod at give afkald på fordringer (Ulfeldt var en af kongens store långivere) og størsteparten af deres ejendomme. Flyttede til [[Ellensborg]] (nu [[Holckenhavn]]) på Fyn og fulgte med Corfitz Ulfeldt på kurrejse til Nederlandene 1662, derfra rejste hun til London 1663 for at inddrive et gammelt tilgodehavende hos kong Karl 2.
 
Frederik 3. forlangte hende udleveret som Ulfeldts medskyldige i højforræderi, hvorfor hun blev arresteret og sendt til København, hvor hun blev fængslet i [[Blåtårn (Københavns Slot)|Blåtårn]] på [[Københavns Slot]]. Hun nægtede kendskab til Corfitz Ulfeldts forræderiske handlinger, men blev holdt fanget i Blåtårn i godt 21 år. Det var her, hun skrev sin "franske selvbiografi". I 1673 begyndte hun sit ''[[Jammersminde]]'', en skildring af fængselslivet stilet til hendes børn.
 
Da dronning Sophie Amalie døde, blev Leonora Christine løsladt 1685, og efter en kort tids ophold i Husum ved København flyttede hun til [[Maribo kloster|Birgittinerordenens kloster]] i [[Maribo]]. Det var nedlagt af Christian 4. i 1621 og noget forfaldent.
 
Leonora Christine Ulfeldt ligger begravet i klosterkirken, den nuværende [[Maribo Domkirke]].
 
[[Kristian Zahrtmann]] har malet en serie på ca. 20 billeder af Leonora Christine.