Aksel Schiøtz: Forskelle mellem versioner

 

Schiøtz indsang sine første solo-plader i [[februar]] [[1938]] (sange af [[Carl Nielsen]] og [[Henrik Rung]]) på opfordring af pladeselskabet [[HMV]]. Rejste samme sommer til [[London]] og fik knyttet personlig kontakt med både HMV og [[Glyndebourne Operaen]], hvor [[Fritz Busch]] understregede, at han behøvede [[drama]]tisk uddannelse, hvis han ville gå scenevejen.

 

I september 1938 begyndte han på [[Det kgl. Teaters Elevskole]] og debuterede på teatret som Ferrando i [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozarts]] ''[[Così fan tutte]]'' i [[1939]]. Senere sang han i [[Gounod]]s ''[[Faust]]'' ([[1940]]). Han havde også et mindre parti (2. gange) i [[Beethoven]]s ''[[Fidelio]]''. Schiøtz fik aldrig fast engagement på [[Det kgl. Teater]] og optrådte kun som gæst, idet teatret i forvejen havde et antal habile [[tenor]]er på lønningslisten, bl.a. [[Marius Jacobsen]] ([[1894]]-[[1961]]) og [[Thyge Thygesen]] ([[1904]]-[[1972|72]]), der blev Schiøtz's største konkurrent, både hvad angik det danske repertoire og kor- og oratorierepertoiret. Einar Nørby konkurrerede også, når det gjaldt danske sange

 

Med henblik på scenen fik han [[1938]]-[[1939|39]] privat sangundervisning hos [[Valdemar Lincke]] ([[1869]]-[[1948]]) og i efteråret [[1939]] hos [[John Forsell]] ([[1848]]-[[1941]]) i [[Stockholm]]. Forinden havde Schiøtz i foråret 1939 været med [[Johannes Meyer]] og [[Ellen Malberg]] på en turné til [[USA]], hvor de opførte [[Daniel Friedrich Rudolph Kuhlau|Kuhlaus]] ''[[Elverhøj]]'' ved World Fair i [[New York]] og [[San Francisco]]. På vejen derover havde Aksel Schiøtz gjort ophold i [[London]], hvor han begyndte indspilningen af ''[[Die schöne Müllerin]]'' med [[Gerald Moore]]. Det blev kun til to sange, og først seks år senere fuldførte de projektet.

 

[[Danmarks Radio|Statsradiofonien]] gjorde flittigt brug af Schiøtz' indspilninger men gav ham langt om længe også egne studieudsendelser. Desuden medvirkede han i følgende koncerter med Radioens orkester og kor (ufuldstændig liste):

Under [[besættelsen|den tyske besættelse]] (1940-45) blev han umådeligt populær gennem sine mange koncerter landet over (i musikforeninger og ved orkesterkoncerter i provinsen), ikke mindst gennem sine mange indspilninger af danske sange og romancer fra det [[19. århundrede|19.]] og det tidlige [[20. århundrede]]. Under [[pseudonym]]et "Den maskerede Tenor" indsang han også en række [[schlager]]e af mere tvivlsom kvalitet. Ligeledes medvirkede han i [[C.E.F. Weyse|Weyse]]-filmen ''[[Jeg har elsket og levet]]'' ([[1940]]), og optrådte med stor succes på [[Det Ny Teater (København)|Det Ny Teater]] (sæson [[1942]]-[[1943|43]]; 102 opf.) i ''[[Farinelli]]'' ([[Emil Reesen]]) og i [[Schubert]]/[[Berte]]s ''[[Jomfruburet]]'' (sæson [[1941]]-[[1942|42]]; 106 opf.) samt i [[Det kgl. Teater]]s opsætninger på Friluftsscenen i [[Jægersborg Dyrehave]] af [[Holger Drachmann|Drachmann]]/[[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müllers]] ''[[Der var engang]]'' ([[1941]]; 22 opf.) og [[Niels W. Gade|Gades]] ''[[Elverskud]]'' ([[1942]]; 25 opf.).

 

 

Som [[oratorium|oratoriesanger]] gjorde Schiøtz sig gældende i utallige opførelser i ind- og udland af [[Händel]]s ''[[Messias]]'' og ''[[Samson]]'', [[Haydn]]s ''[[Die Schöpfung]]'' og ''[[Die Jahreszeiten]]'', [[Mozart]]s ''[[Requiem]]'' og flere andre værker, inkl. moderne kirkeværker, bl.a. [[Knudåge Riisager]]s ''[[Dansk Salme]]'' fra [[1943]]. Han sang en enkelt gang [[Beethoven]]s ''[[Missa solemnis]]'' i [[England]] ([[Cambridge]], [[1946]]).

 

 

Alting så lysende ud, men en dag skete katastrofen. I september [[1946]] fik han konstateret en [[svulst]] på [[hørenerve]]n (''[[tumor acusticus]]''), der blev [[operation|opereret]], men med følelige skader på [[stemme]]n og [[lammelse]] af højre [[ansigt]]sside. Efter operationen i efteråret 1946 og en længere [[rekonvalescens]] sang Schiøtz igen i [[København]] den [[14. september]] [[1948]] i [[Odd Fellow Palæet]] en [[lied]]-aften, med danske sange og [[Schumann]]s ''[[Dichterliebe]]''. [[Anmeldelse]]rne var strålende og koncerten måtte gentages.

 

[[Danmark]] fandt ikke finde en stilling til Schiøtz som [[sangpædagog]], men fra [[1955]] til [[1957]] virkede han som [[professor]] ved [[University of Minnesota]] i [[Minneapolis]], [[USA]], i [[1958]]-[[1961|61]] ved [[Royal Conservatory of Music]] i [[Toronto]], i [[1961]]-[[1968|68]] ved [[University of Colorado]] i [[Boulder]], og fra [[1. september]] [[1968]] indtil sin død i [[1975]] ved [[Danmarks Lærerhøjskole]] i [[København]], hvor der endelig blev oprettet et ekstraordinært [[professorat]] til ham..

 

Aksel Schiøtz blev bisat fra [[Vor Frue Kirke (København)|Vor Frue Kirke (Domkirken)]] i København den [[24. april]] [[1975]] under stor offentlig bevågenhed og deltagelse. [[Københavns Drengekor]] ([[Mogens Wöldike]], [[dirigent|dir.]]) sang og [[Else Paaske]] foredrog [[Johann Sebastian Bach|J. S. Bachs]] ''[[Komm süsser Tod]]'' ved højtideligheden, der blev forrettet af [[domprovst]] [[Verner Hansen]].

* Herbert Rosenberg: ''Aksel Schiøtz. A Discographie'' (Nationaldiskoteket, Kbh. 1966), 48 s. (Registrerer i alt 312 optagelser mellem 1934-1960, ikke alle publicerede. Diskografien er ikke fyldestgørende, idet flere indspilninger mangler.)

* Jens Louis Petersen: ''Aksel Schiøtz Recordings in Chronological Order from 1929-1946'' (i tekstheftet til) Danacords box af 5 LP's, DACO 161-65 (Copenhagen, 1983).

 

== Filmografi ==

 

{{DEFAULTSORT:Schiøtz, Aksel}}

[[Kategori:Sangere fra Danmark]]

[[Kategori:Operasangere fra Danmark]]